Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
Februar
2018
Svømning
Masters Challenge 2018
Kranj
3
Marts
2018
Svømning
Antwerp Diamond Speedo Race
Antwerpen
9
Marts
2018
Svømning
FFN Golden Tour
Sarcelles, Paris

EM på kortbane

 

Euro Meet

 

Tekst
Tekst


OL: Dag 5, finaler: Rikke og Jeanette klar til finaler


01-08-2012:

Endnu en dansk rekordtid af Rikke i aftenens semifinale.


Oven på indledende afsnit denne onsdag, hvor Rikke Møller Pedersen som bekendt overraskede stort med en pragtpræstation i indledende 200 m brystsvømning med ny dansk rekord i tiden 2.22,69, var det svært at forestille sig, at der kunne vrides flere splitsekunder af denne tid. Men det kunne der.
Således kom rekorden fra indledende afsnit kun til at holde i få timer, idet svømmeren fra Frem Odense/NTC i aftenens semifinale formåede at skære yderligere 46/100 sekunder af rekordtiden, således den nye danske rekord på 200 m brystsvømning nu lyder 2.22,23. Et stærkt løb af Rikke Møller Pedersen, der i semifinalen lægger lidt hurtigere ud sammenlignet med indledende afsnit, og herefter holder en anelse tilbage på den sidste del af turen. Således kunne noget måske tyde på, at danskeren har lidt mere at byde ind med i morgendagens finale. Det bliver virkelig spændende at følge.
Rikke slutter på en samlet andenplads i aftenens semifinaler – kun overgået af den amerikanske svømmer, Rebecca Soni, som formår at sætter verdensrekord på distancen i tiden 2.20,00.
Der er uden tvivl lagt op til et brag af en finale i kvindernes 200 m brystsvømning, som finder sted i torsdagens finaleafsnit.

Aftenens anden danske deltager, Jeanette Ottesen, præsterer også et fint løb i sin disciplin – semifinalen på 100 m fri. Om end løbet ikke bliver helt så skarpt for svømmeren fra KVIK Kastrup/NTC som det vi oplevede i indledende afsnit, formår danskeren dog stadig at svømme sig ind på en udmærket samlet delt femteplads med den britiske svømmer, Francesca Halsall, i tiden 53,77.
Hurtigste svømmer i aftenens semifinale bliver Hollands Ranomi Kromowidjojo i ny olympisk rekordtid 53,05.
Således er der også her lagt op til en særdeles spændende finale i kvindernes 100 m fri, som ligeledes finder sted i torsdagens finaleafsnit.

Se alle resultater på: http://www.london2012.com/swimming/schedule-and-results/index.html

Før vi imidlertid når til torsdagens finaleafsnit har vi allerede i indledende afsnit, som begynder klokken 11.00 dansk tid, nogle spændende løb at følge.
Her har vi nemlig Lotte Friis (Herlev/NTC) med i indledende 800 m fri – Lottes absolut primære løb ved disse Olympiske Lege og en disciplin, hvor hun i Beijing som bekendt vandt OL-bronze - samt Mie Ø. Nielsen (Aalborg) i indledende 200 m rygsvømning – en disciplin, der dog ikke udgør et af danskerens primære løb ved disse Olympiske Lege.




Tags: OL 2012

 

Se de seneste nyheder

20-02-2018 15:03:00

Partnerskabsaftalen er toårig og er den fjerde indgåede aftale om talentudviklingsmiljøer - en femte ligger også klar til underskrivelse inden længe.

 
19-02-2018 18:34:41

Svømmeklubben S68 afholder i samarbejde med Dansk Svømmeunion Vest Junior/Senior Langbanemesterskab i Hjørring. 

 
15-02-2018 17:29:47

Det var en glædelig overraskelse for Mads Hjorth at vinde prisen som Årets Årgangs-/Juniortræner tilbage i 2016. 

 
14-02-2018 08:55:57

H2Odense er ligesom mange andre klubber også taget på træningslejr i vinterferien. Klubbens førstehold er taget under varmere himmelstrøg og nyder nu solen i Tyrkiet. 

 
13-02-2018 17:45:15

Lørdag den 10. februar kørte Esbjerg Svømmeklubs andenhold mod Eindhoven i Holland. SvømmeSport har været i kontakt med svømmeren Michelle Kramer, og hun giver her en update.