Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
Oktober
2017
Svømning
Republic Day Championships
.
3
November
2017
Svømning
Herning Grand Prix 2017
Herning Svømmehal
4
November
2017
Svømning
International Swimmeeting Southtyrol
Bolzano

VM-langbane Budapest

 

VM-junior langbane

Tekst
Tekst


Mette BL Thomsen skal til VM i Vintersvømning


16-03-2014 14:53:37:
Af: Anna Birkbak

Lyder svømning i 0,1 grad varmt vand som noget for dig? Mette BL Thomsen kan ikke vente – læs hendes historie her.


I oktober sidste år besluttede Mette BL Thomsen fra Roskilde sig for, at hun ville prøve at vinterbade. På det tidspunkt var vandet omkring 12 grader, men det var stadig en stor oplevelse for Mette at hoppe i vandet og styrte ind i saunaen bagefter. Det var faktisk en veninde, der gav hende lysten til at prøve den anderledes ”sportsgren” vinterbadning. Og hun var solgt med det samme: Besnærende, det kalder hun oplevelsen.

 

Nogle mennesker var måske stoppet dér. Havde måske fortsat vinterbadningen helt ind i den rigtige vinter, hvor vandet kommer ned omkring de 0-2 grader. Men i december sidste år besluttede Mette sig for at tilmelde sig VM i Vintersvømning, et mesterskab der afholdes 20.-23. marts i Rovaniemi, Lapland, Finland.

 

Her stiller Mette op i 25m brystsvømning, 25m fri, 50m fri samt ”marathondistancen” på 450m fri. Denne distance er der ifølge Mette selv ingen tidligere dansker, der har kastet sig ud i. Mette fortæller, at man simpelthen hugger et bassin på 25 meter ud af en frosset elv, der går gennem byen, og så bygger man selve omklædning, sauna og andre faciliteter rundt om. Det danske hold er på omkring 22 deltagere fordelt på 46 starter. Vi har talt med Mette for at få et billede af, hvordan en præstation i denne skala overhovedet er muligt:

 

Hvordan forbereder man sig fysisk og psykisk på at svømme i iskoldt vand?

”Jeg er meget dedikeret i min træning. Jeg er i vandet 5 gange om ugen, og jeg sørger altid for, at sikkerheden er i orden. Jeg tager mine forholdsregler både i forhold til distancen og den tid, jeg tilbringer i det kolde vand. Min mentale indstilling har hele tiden været, at der ikke skal være noget som ryster mig. Derfor arbejder jeg på at bygge ovenpå hele tiden, hvilket vil sige at jeg tænker sådan: ”Hvis jeg kunne svømme så og så langt i går, så kan jeg også i dag.” Mine strategier for min træning er derfor meget faste, så jeg bliver presset, men kun inden for en grænse hvor jeg ved, at jeg kan klare det.”

 

”Jeg har desuden arbejdet meget med min krops balance, på alle måder. Jeg har svømmet, når jeg har været meget træt, eller jeg har svømmet imod strømmen for at teste det. Jeg er gået direkte i sauna efter mine ture i havet for at arbejde med mit kredsløb, eller jeg har løbet en tur med helt hvide tæer for at vænne mig til, at kroppen altså får varmen igen, selvom det ikke føles sådan, når man kommer op. Det fylder generelt meget i min træning, at jeg lærer kroppen, at den bliver varm igen – for jeg oplever sådan set ikke smerte i vandet. Her arbejder jeg med mine tæer og fingre, så de bliver ved at pumpe blodet rundt i kroppen. Jeg sørger også altid for at være mæt, velhydreret osv. Jeg skal have afprøvet alle faktorer, så jeg ikke oplever nogen overraskelser.”

 

Hvad har du af forventninger til VM?

”Jeg skal jo op imod svømmere, der er konkurrencesvømmere som også har valgt at deltage i vintersvømning. Verdensmesteren på 450m, Anna-Carin Nordin, deltager også, og hende kan jeg på ingen måde matche. Jeg har sparret meget med hende ifht. at kunne træne mig op til det her, men jeg forventer ikke det store. Tidsmæssigt vil jeg gerne svømme hurtigere end 10 minutter på den lange distance, men derudover er jeg bare med for at opleve glæden, man får som vinterbader, og at få en bekræftelse af, at jeg kan.”

 

Hvorfor har du kastet dig ud i det her projekt, som for de fleste mennesker jo virker en anelse vildt?

”Jeg har oplevet en stor livsglæde og et kæmpe overskud ved vinterbadning, som jeg gerne vil dele med andre. Det er virkelig her, livsnerven ligger for mig: At være en inspiration for andre mænd og kvinder. Jeg er jo bare en almindelig husmor på 52 år fra Roskilde, men jeg vil ud og vise, at man sagtens kan gøre det, man sætter sig for.”

 

”Det handler om at overskride nogle grænser. Jeg sørger for at have målet i fokus: Tanken om at sætte hånden på trappestigen og komme op af vandet er det, der bærer mig gennem kulden. Jeg synes, at livet findes dér, hvor der er modvind. Det er, når man er svagest, at man skal vise styrke og være psykisk ovenpå. Så når jeg mangler 4 baner af min 450 meter, så ved jeg, at jeg kan komme igennem det, fordi jeg har arbejdet så meget med mig selv på netop dette punkt af min præstation. Det bliver en fantastisk oplevelse, som jeg glæder mig meget til at dele med de andre deltagere deroppe!”

 

Udover Verdensmesterskabet vil den danske trup også bruge tid sammen på kunstoplevelser, arkitektur, naturudflugter, slædehunde og rensdyr, nordlys-nætter og en stor gallamiddag for alle tilmeldte. Her på siden vil vi følge op på Mettes præstationer ved VM. Imens kan du læse meget mere på linket herunder:

 

http://rovaniemi.visitrovaniemi.fi/Winterswimming2014/winterswimming2014eng/Winter-Swimming-World-Championships-2014

 

Du kan besøge Mettes egen hjemmeside her: www.liftyourlife.dk

 

Herunder kan du se billeder fra Mette BL Thomsens deltagelse ved De Åbne Svenske Mesterskaber den 8. februar i Skellefteå i Nordsverige. Her blev Mette nummer 3 ud af 20 deltagere. I Finland vil bassinet have ni baner skåret ud af isen.

 

 

 

 

 

 





 

Se de seneste nyheder

22-10-2017 19:35:00

Søndag aften blev sidste finaleafsnit afviklet ved Swim Cup Amsterdam, hvor en stor gruppe NTC-svømmere har deltaget weekenden over. Find søndagens danske resultater her. 

 
21-10-2017 21:39:00

Lørdagens finaler havde endnu en gang dansk islæt, og flere af de deltagende NTC-svømmerne gjorde flot væsen af sig.

 
20-10-2017 21:29:00

Det blev til flere finalepladser, medaljer og personligerekorder for flere NTC-svømmere, som i weekenden deltager til Swim Cup Amsterdam.

 
20-10-2017 07:30:00

Victoria Bierre er en af de 35 svømmere, der er blevet udnævnt til at skulle være Respekt for vand-ambassadør for EM i København til december. Læs interviewet med hende her.

 
18-10-2017 20:11:00

Svømmeklubben Triton Ballerup blev nummer fem i Svømmeligaen, hvilket blandt andet skyldes stærke præstationer og personlige rekorder af Frans Johannesen og Lukas Gustafson.