Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Dansk Svømmeunion ansætter sportschef


27-08-2012:

Den kommende sportschef kommer fra en stilling i Dansk Kano og Kajak Forbund.


Det er med glæde at Dansk Svømmeunion kan oplyse navnet på den kommende sportschef for unionens fremtidige Sportsafdeling. Det bliver Mikkel von Seelen, der tiltræder den nyoprettede sportschef-stilling med start 1. oktober.


Dansk Svømmeunions kommende sportschef, Mikkel von Seelen.

Mikkel von Seelen kommer til at overtage jobbet efter nuværende elitechef, Lars Sørensen, som stopper ved udgangen af september. Der er imidlertid, hvad de forskellige stillingsbetegnelser også afslører, nye elementer med i sportschefstillingen, som vedrører en forestående omstrukturering af elitearbejdet. Således fusioneres to nuværende organisatoriske enheder i en ny afdeling, som ser dagens lys ved årsskiftet – Sportsafdelingen.
Den væsentligste ændring i førnævnte fusion vedrører implementering af Dansk Svømmeunions Svømmeplan 2016 – en ambitiøs plan vedtaget af Dansk Svømmeunion i samarbejde med Team Danmark. Denne går i korte træk ud på at etablere en rød tråd fra det mindste nationale mesterskab til det største internationale mesterskab (VM og OL). Formålet med at placere disse to områder i én samlet organisatorisk enhed, er, at styrke sammenhængen mellem træning og konkurrence fra nationalt til internationalt niveau og fra klub til landshold.

Mikkel von Seelen har en mangeårig baggrund indenfor svømning. Har blandt andet været ansat som cheftræner i Trondheim Svømme- og Livredningsklub (2005 – 2008) og cheftræner i Svømmeklubben KVIK Kastrup (2008 – 2010).
Fra 2010 skiftede Mikkel von Seelen svømningen ud med kano og kajak og blev ansat som sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund – en stilling, han varetager i skrivende stund.

Den nye sportschef får det overordnede faglige og organisatoriske ansvar for Dansk Svømmeunions konkurrenceaktiviteter samt national og international elite. Han får det overordnede ledelsesansvar for den nye sportsafdeling. 

Om det kommende job udtaler Mikkel von Seelen: - Jeg glæder mig til at vende tilbage til svømningen og spille en rolle i videreudviklingen af svømmesporten herhjemme. Jeg ved, at der er utrolig mange dedikerede ledere, trænere og naturligvis svømmere i det danske svømmemiljø. Jeg ser det som et privilegium at skulle facilitere og koordinere det samarbejde, som skal få dansk svømning op på et endnu højere niveau, lyder det fra Dansk Svømmeunions kommende sportschef, der fortsætter: - Jeg mener, at vi har et rigtig godt udgangspunkt for at udvikle både talentmassen og den absolutte elite. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet og ikke mindst at møde alle svømmere, trænere og ledere som vil være med til at tegne dansk svømnings fremtid.

Hos Dansk Svømmeunion glæder direktør, Pia Holmen, sig til at få sportschefen med i det nye team for Sportsafdelingen. – Processen med at finde den rette mand til sportschef-stillingen har selvfølgelig haft meget stor fokus her i Dansk Svømmeunion henover foråret og sommeren. Det er så vigtigt, at vi får en person, med den rette profil, til stillingen. I den forbindelse er jeg rigtig glad for, at have fået Mikkel von Seelen med på holdet. Han har den rette baggrund  til at udfylde posten både svømmefagligt og idrætsorganisatorisk.

Også hos Team Danmark er der gode forventninger til den nye sportschef: - Dansk svømning har i de seneste fire år opnået rigtig mange flotte resultater ved internationale mesterskaber som EM, VM og OL. Vi har i dag flere verdensklassesvømmere blandt pigerne, og der er rigtig mange talenter på vej i svømmeklubberne. Vi tror på, at Mikkel von Seelen - sammen med de dygtige trænere på forbunds- og klubplan - kan videreudvikle potentialerne i dansk svømning samt formidle et stærkt samarbejde mellem eliteklubber og forbund. Vi tror på, at der også i de næste fire år vil være masser af topresultater til dansk svømning, herunder også OL-medaljer i Rio 2016, udtaler Michael Andersen, direktør, Team Danmark.    
 
Mikkel von Seelen er Cand. Scient i Idræt fra Københavns Universitet med sidefag i Historie fra Syddansk Universitet i Odense. Den kommende sportschef er 35 år og bor på Nørrebro.

Yderligere information:
For yderligere information kan Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen, kontaktes på mobil: 2920 6161.
Mikkel von Seelen kan kontaktes på mobil: 2277 1691.
Hos Team Danmark kan direktør, Michael Andersen, kontaktes på mobil: 5126 6062.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937




Tags: svømning

 

Se de seneste nyheder

23-11-2017 09:05:00

Atmosfæren til årets DM Kortbane var seriøs, og Lyngby-svømmeren syntes rigtig godt om, at der var mere end DM-medaljer at svømme om.

 
22-11-2017 17:27:00

Cecilie Wiuff skal sammen med syv andre seniorsvømmere repræsentere Danmark til Nordiske Mesterskaber for seniorsvømmere, som afholdes på Island i december.

 
21-11-2017 15:50:00

Ved DM i Greve blev det danske NM-hold udtaget, bestående af otte seniorsvømmere, der skal ud og forsvare de røde og hvide farver i Island. Læs mere her.

 
21-11-2017

Dansk Svømmeunions landstræner Dean Boles har valgt at supplere holdet med yderligere en svømmer og en træner.

 
20-11-2017 21:10:00

Efter at have vundet de fleste af årets World Cups var det ikke overraskende Sarah Sjöström og Chad Le Clos, som vandt årets World Cup samlet for henholdsvis kvinder og mænd.