Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


10 danskere svømmer Swedish Swim Games 2014


16-10-2014 19:30:00:
Af: Anne Vegeberg Hansen

Stævnet i Sverige er første trin på en totrinsraket efter VM-kvalifikationer, siger assisterende NTC-træner.


Igen år rejser en flok danske elitesvømmere til Swedish Swim Games, som løber af stablen i Upplands Väsby i Sverige fra lørdag til søndag.

 

Mere specifikt skal 10 danske svømmere dyste til stævnet på kortbane i det svenske – heraf fire svømmere, der har deres daglige træning i det Nationale Træningscenter (NTC) i Bellahøj.

 

- Stævnet i år skal ses som første del af en totrinsraket, hvor de her fire svømmere forsøger at kvalificere sig til VM på kortbane, som finder sted i Doha til december. De regionale mesterskaber weekenden efter er så andet trin, siger assisterende træner i NTC, Stefan Hansen, og tilføjer:

 

- På nuværende tidspunkt er der ikke nogen af dem, der er kvalificeret, selvom at de er super tæt på kravtiderne. Men vi håber, at vi kan barbere det sidste af, så vi kan få dem med.

 

Sarah Bro, Julie Aglund Lauridsen, Emilie Beckmann og Daniel Skaaning er de fire svømmere fra NTC, som sendes til Sverige for at jagte VM-billetter.

 

- Hvorvidt det er mest realistisk, at de får kvalificeret sig i denne weekend eller den næste, er svært at sige. Det afhænger meget af, hvordan vi rammer dagsformen i Sverige, siger Stefan Hansen og tilføjer:

 

- Hvis de ikke rammer dagen eller laver fejl der, så har vi tid til at få rettet på tingene inden næste weekend, hvor vi skal have skudt af igen. Hvis det så lykkes allerede i Sverige, vil det være en bonus.

 

Sidste år deltog godt og vel samtlige svømmere fra NTC i Swedish Swim Games, hvor det blev til fine præsentationer. Men der er kortere tid til at forberede sig til dette års store internationale kortbanemesterskab, hvorfor de øvrige NTC-svømmere, der allerede er kvalificeret til VM, bliver hjemme, forklarer Stefan Hansen.

 

- Hele træningsforløbet op til VM er kortere, end det var op til EM på kortbane i Herning sidste år. I år har de kun 11-12 uger til at blive klar.

 

- Så det er af praktiske årsager, at vi kun sender de her fire svømmere af sted, som endnu ikke er kvalificeret til VM. Vi vil simpelthen gerne have, at de andre får et uafbrudt træningsforløb, inden det går løs i Doha, siger NTC-assistenttræneren.

 

Foruden fire NTC-svømmere sender Farum Svømmeklub også seks af sine svømmere af sted til Sverige i weekenden.

 

- Det er vores topsvømmere, som vi sender af sted, og vi har en helt klar intention med to af dem – nemlig Frederik Siem Pedersen og Niklas Hedegaard, som skal tage en VM-kravtid, så de kvalificerer sig til VM i Doha til december.

 

- De fire andre er med, fordi vi alligevel sender nogle folk derop, og så kan de komme med til et internationalt stævne og få noget erfaring, siger klubchef Lars Bo Pedersen.

 

Frederik Siem Pedersen fik fire guldmedaljer med hjem fra dette års langbane-DM og er udtaget til The Vikings for den kommende sæson, mens Niklas Hedegaard har været med i Great Danes det sidste års tid.

 

Samtlige danske svømmere dyster til dette års Swedish Swim Games

Sarah Bro (Gentofte Svømmeklub/NTC)

Julie Aglund Lauridsen (Sigma Swim Allerød/NTC)

Emilie Beckmann (Startfællesskabet GTI/NTC)

Daniel Skaaning (STT/VAT Copenhagen/NTC)

 

Frederik Siem Pedersen (Farum Svømmeklub)

Niklas Hedegaard (Farum Svømmeklub)

Kevin Witt Christensen (Farum Svømmeklub)

Marcus Olesen (Farum Svømmeklub)

Daniel Christian (Farum Svømmeklub)

Philip Greve (Farum Svømmeklub)

 

Læs mere om Swedish Swim Games 2014 her.

 

Læs mere om VM på kortbane, som finder sted fra den 3.-7. december i Doha, her.



 

Se de seneste nyheder

16-12-2017 21:33:00

To europarekorder og en verdensrekord var med til at holde ild i den store svømmefest til EM lørdag aften.

 
16-12-2017 21:00:00

De seneste dage hvor EM i Svømning har fundet sted i København knokles der hårdt for at skabe den bedste oplevelse. Under EM’et er omkring 500 frivillige aktive som bruger en masse energi på at skabe den bedste oplevelse for alle. 

 
16-12-2017 13:30:00

For mange unge svømmere er det en drøm – uanset hvor fjern, at komme med til et stort internationalt stævne. Lørdag fik en stor gruppe unge svømmere fra Region Midtjylland og Nordjylland chancen for at opleve EM på nært hold.

 
16-12-2017 11:54:00

EM-afsnittet med flest danske starter er færdigsvømmet, og du får tophistorierne derfra her.

 
16-12-2017 11:30:00

Royal Arena er næsten hjemmebane. Sådan må mange svenske publikummer have tænkt, for der er solgtmange billetter til vores naboer på den anden side af sundet. Og svenskerne er med til at højne stemningen – ikke kun i vandet, men også på tribunen.