Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

18
November
2017
Svømning
RSK International
Ringe
24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Frans Johannessen: Intet VM-krav - men jeg er den erfaring rigere!


26-10-2014 22:00:00:
Af: Mette F. Pedersen

Frans Johannessen (Esbjerg Svømmeklub) vurderer, at han kan vende en dårlig erfaring til et stærkt redskab efter Vestdanske kortbanemesterskaber.


Det blev ikke til flere kvalifikationer til VM på kortbane for andre end Julie Aglund Lauridsen ved weekendens Øst og Vestdanske kortbanemesterskaber.

 

SvømmeSport har talt med Frans Johannessen om hans weekend i Hjørring ved de Vestdanske kortbanemesterskaber.

 

Frans fik både høstet erfaringer, mesterskaber og medaljer.

Det blev desværre ikke i denne omgang, at Frans skulle kvalificere sig til VM på kortbane. Til gengæld kom han hjem med en ny erfaring, så nu handler det blot om at se fremad. 

 

"Jeg havde en målsætning om at svømme under 1.46.5 på 200 fri for at komme med til VM i 4x200fri. Men lige pludselig havde jeg lagt et kæmpe pres på mig selv, og til sidst blev det en alt for tung byrde oppe i mit hovede, som ødelagde mig mentalt op til 200 fri finalen lørdag aften", fortæller Frans til SvømmeSport.

 

Selvom Frans havde en dårlig oplevelse ved stævnet i weekenden, så har han valgt at vende episoden til noget positivt.

"Det er noget, som jeg kan lære af, og som kan udvikle mig på sigt. Jeg vil bruge denne viden vidre frem, så jeg undgår at stå i samme situation igen." udtaler Frans til SvømmeSport.

 

Selvom det ikke blev til en VM kvalifikation til Frans, så formåede han at vinde otte medaljer ved weekendens stævne - hvor fire heraf var guld.

 

"Jeg er på den ene side tilfreds og på den anden side lidt skuffet over mig selv efter denne weekend. Men jeg er nok mest tilfreds. Selvom jeg ikke kvalificerede mig til VKM, så har jeg fundet ud af, hvad jeg skal arbejde videre med for at forbedre mig både i vandet og mentalt. Jeg tog fra stævnet med nye erfaringer, som vil kunne hjælpe mig frem mod DKM." fortæller Frans til SvømmeSport.

 

Frans vandt medaljer i følgende løb:

Guld: 400 fri (3.52.15), 200 fri (1.48.19), 100 fri (50.72), 200 medley (2.04.65)

Sølv: 50 fri (23.54), 4x100 fri (3.28.47) og 4x200 fri (7.35.40)
Bronze: 4x50 fri (1.36.61)

 

Flere svømmere opnåede ikke VM-kravet

Mesterskaberne var sidste chance for at opnå kvalifikation til VM på kortbane i Doha (Qatar). Flere svømmere fra den danske elite stillede derfor op, men kun én kvalificerede sig i denne weekend. Sarah Bro var dog også utrolig tæt på VM kravet på 200 ryg. Her blev hun noteret i tiden 2.07.72, mens kravet var 2.07.34. Rigtig flot svømning af Sarah fra Gentofte Svømmeklub. 

 

Tilbage i Esbjerg fortæller Frans Johannessen, at han stadig ser rigtig meget frem til DKM 2014, som finder sted om små fire ugers tid.

 

"Hvis jeg får styr på detaljerne, og forløbet op til DKM bliver godt, så kan det blive et vildt Danmarksmesterskab." udtaler Frans til SvømmeSport.

 

Når tingene ikke går, som man gerne vil have de skal, så må man lære at se fremad, og netop det, er Frans indstillet på og har allerede sat sig et nyt mål.

 

"Mit næste mål er, at komme under kravet til VM på langbane til Danish Open 2015. Det er et hårdt krav, så jeg må bare klø på, for indtil vidre har jeg haft en super god sæson, så jeg vil bare blive ved med at klø på og kæmpe alt hvad jeg kan." uddyber Frans til SvømmeSport.

 
 

Nedenfor vil du kunne følge de danske svømmeres resultater: 

 

  • Resultater fra Vestdanske Kortbanemesterskaber HER
  • Resultater fra Østdanske Kortbanemesterskaber HER
  • Læs om VM på kortbane, som finder sted den 3.-7. december i Doha, HER. 
    her kan du ligeledes finde et link til kravtiderne.



Tags: svømning

 

Se de seneste nyheder

17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.

 
15-11-2017 12:25:00

Der var fart på danskerne i dag ved World Cup, hvor både Pernille Blume og Rikke Møller Pedersen formåede at sætte ny PR i henholdsvis 50 fri og 100 medley.

 
14-11-2017 14:10:00

Både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume var i aktion tirsdag ved World Cup i Tokyo i henholdsvis 200 bryst og 50 butterfly.

 
14-11-2017

Rekruttering til sommeren 2018 er i fuld gang, og du kan stadig nå at komme med!