Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

18
November
2017
Svømning
RSK International
Ringe
24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Danmark vært for EM i svømning 2013


29-09-2012:
Af: Nora Thomsen

En fantastisk og historisk begivenhed for SvømmeDanmark. 


Danmark skal være vært for EM på kortbane i svømning næste år i Jyske Bank Boxen i Herning. Det europæiske svømmeforbund, LEN, har lørdag tildelt Danmark værtskabet ved den årlige kongres i Lissabon. Det bliver første gang nogensinde, Danmark er vært for et EM i svømning for seniorer. Danmark vandt værtskabet i et meget tæt opgør foran Israel, som også bød ind på mesterskaberne.
 
Vi har gennem mange år haft verdensklassesvømmere. Det er derfor stort, at vi næste år sammen med Sport Event Denmark og Herning Kommune kan give disse svømmere hjemmebane ved et EM. Det er også stort, at vi kan give SvømmeDanmark mulighed for at opleve og bidrage til dette store mesterskab. Et EM på kortbane vil helt naturligt være med til at sætte fokus på svømning i Danmark og fokus på Danmark internationalt,” siger Pia Holmen, direktør i Dansk Svømmeunion.
 
”Det er en stor milepæl. Aldrig før har Danmark været vært for et Europamesterskab i svømning for seniorer, så det er virkelig stort. Dansk svømning har skabt enestående resultater gennem flere år, så det at have et EM på hjemmebane kan bringe utrolig mange positive og involverende effekter med sig. Det er således en event, der passer perfekt ind i hvad dansk eventarbejde gerne vil - og står for,” siger Lars Lundov, direktør for Sport Event Denmark, som sammen med Dansk Svømmeunion og Herning Kommune har sikret mesterskabet.
 
”Helt firkantet sagde vi, da vi byggede Jyske Bank Boxen, at den skulle danne rammen om store koncerter, masser af håndbold – og så skulle der vand i Boxen. Med dette EM i svømning får vi også vand i Boxen. Sammen med Sport Event Denmark og Dansk Svømmeunion vil vi skabe et mesterskab, der kan trække på erfaringerne med de store koncerter og den fantastiske stemning ved håndboldkampene. Det bliver et mesterskab, der vil gå over i historien – både i den danske og den internationale svømmeverden, i Herning og resten af sportsdanmark,” siger Jørgen Krogh, direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning.
 
Jyske Bank Boxen i Herning skal således danne rammen om EM på kortbane næste år i december. Her bliver Boxen omdannet til et spektakulært svømmestadion med mobile pools, plads til 8000 tilskuere og planer om et stort expo-område.
 

EM på kortbane i svømning afholdes den 12.-15. december 2013.
 
Bag mesterskaberne i Herning står Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark og Herning Kommune i samarbejde med Herning Svømmeklub.





Tags: svømning

 

Se de seneste nyheder

17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.

 
15-11-2017 12:25:00

Der var fart på danskerne i dag ved World Cup, hvor både Pernille Blume og Rikke Møller Pedersen formåede at sætte ny PR i henholdsvis 50 fri og 100 medley.

 
14-11-2017 14:10:00

Både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume var i aktion tirsdag ved World Cup i Tokyo i henholdsvis 200 bryst og 50 butterfly.

 
14-11-2017

Rekruttering til sommeren 2018 er i fuld gang, og du kan stadig nå at komme med!