Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


FINA/MASTBANK SWIMMING WORLD CUP 2014: De samlede vindere er fundet


04-11-2014 22:15:00:
Af: Mette F. Pedersen

 

I weekenden blev det sidste stævne i World Cup-turneringen afholdt i Singapore. Her fandt man den samlede vinder i 2014 for både mænd og kvinder.


Ikke overraskende var det storfavoritterne og sidste års vindere, som atter løb af med den samlede sejr ved det afsluttende stævne i FINA/MASTBANK Swimming World Cup 2014 i Singapore.

 

Foto: SwimmingWorldMagazine

 

Her var det ungarske Katinka Hosszu, som suverænt løb af med sejren for kvinderne, mens sydafrikanske Chad Le Clos gentog succesen fra 2011 og 2013, hvor han også vandt for herrerne.

 

Katinka Hosszu formåede at vinde imponerende 69 medaljer (52 guld, 8 sølv og 9 bronze), mens Chad Le Clos har vundet 27 (guld) medaljer gennem World Cup-turneringen i år.

 

Seks verdensrekorder ved World Cup-turneringen

Udover de imponerende mange medajler, som Katinka Hosszu har vundet, så snuppede hun også fem verdensrekorder under sin World Cup-turne.

 

Katinka Hosszu satte tre verdensrekorder i Doha, hvor hun på førstedagen slog sin egen rekord i 200m medley. Dagen efter svømmede hun under verdensrekorden i 100m medley i det indledende heat, og om aftenen svømmede hun under verdensrekorden i 400m medley. Derefter tog hun til Dubai, hvor hun svømmede 48 hundrededele sekund hurtigere på sin 200m medley end hun gjorde i Doha, og satte dermed endnu en verdensrekord.
 

  • Katinka Hosszu (HUN) – 100m medley–  57.25 sekunder og 56.86 sekunder
  • Katinka Hosszu (HUN) – 200m medley – 2:02.61 minutter og 2:02.13 minutter
  • Katinka Hosszu (HUN) – 400m medley – 4:20.83 minutter

 

“I’m absolutely satisfied with the results I’ve achieved. I’m really happy to win the overall for the third consecutive year. Of course, I was tiring towards the end, it could be seen on the second day in Singapore, though there is nothing disappointing in coming second in the 400m medley.” fortæller Hosszu til Swimvortex.

 

Hun ser World Cup-turneringen som en god forberedelse frem mod VKM i december i Doha. Det bliver spændende at følge Katinka til den tid.

 

“I think this was a pretty good preparation for the short-course Worlds in December. I’m still really amazed how much I developed since 2012 – and there is plenty of room for further improvement.” uddyber hun til Swimvortex

 

Hosszus landsmand, den 25-årige Daniel Gyurta, forbedrede også sin egen verdensrekord i 200m brystsvømning under stævnet i Doha.

Den tidligere olympiske mester og verdensmester på disciplinen (langbane) svømmede 19 hundrededele sekund under den rekord, han selv satte tilbage ved kortbane-EM i 2009.

 

  • Daniel Gyurta (HUN) - 200m brystsvømning – 2:00.48 minutter
     
Ingen verdensrekord til Chad Le Clos
Den sydafrikanske svømmer, Chad Le Clos, vandt 100m fly finalen søndag aften ved Fina/Mastbank Swimming World Cup i Singapore, men glippede verdensrekorden med 26 hundrededele sekund. 
 
Den tidligere verdens og olympiske mester vandt 100m fly i tiden 48.74 sekunder, blot en skygge fra verdensrekorden, som lyder på 48.48 sekunder. Den indehaves af russiske Evgeny Korotyshkin, og blev sat tilbage i 2009. 
 
“I was confident that I could beat the world record today and pretty disappointed that I did not get it. But to get 27 wins, no silver and no bronze, for all the races I competed at the World Cup this year, I am really happy with that. No one has done it before." fortæller Chad Le Clos til Swimvortex.
 
Le Clos er dog den eneste mand, som har været under 49 sekunder i år, og var faktisk endnu tættere på at bryde verdensrekorden ved World Cup i Moskva, da han forbedrede sin personlig rekord, og slog ind i tiden 48.56 sekunder. 

 

Den samlede stilling for mænd og kvinder

Efter at have konkurreret syv forskellige steder rundt om i verden, så sluttede dette års World Cup-turnering af i Singapore. Her fandt man både en vinder hos mændene og kvinderne.

 

Hos mændene blev den samlede stilling således:

 

  1. Chad le Clos, 474 points, $290,500.
  2. Daniel Gyurta, 344 points, $214,500.
  3. Tom Shields, 225 points, $108,500.
     

Hos kvinderne blev den samlede stilling således:

 

  1. Katinka Hosszu, 994 points, $389,000.
  2. Inge Dekker, 372 points, $208,500.
  3. Alia Atkinson, 324 points, $120,000.
     

 

Du kan læse mere om World Cup-turneringen HER




Tags: World Cup

Se de seneste nyheder

22-01-2018 06:39:00

De danske juniorlandsholdssvømmere og svømmere fra Great Danes kickstarter langbane sæsonen i Luxembourg.

 
21-01-2018 13:59:30

Victoria Bierre har skiftet sit vante træningsmiljø i GSC ud med NTC. SvømmeSport har talt med hende om, hvordan de første uger har været. 

 
19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.