Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Gode udsigter til NÅM for Sigma Swim


01-07-2015 10:00:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Det var glade og trætte svømmere fra klubben Sigma, der i går aftes tog turen hjem fra Odense, hvor DÅM netop var afsluttet.


Cheftræneren fra Sigma Swim, Lars Lundegaard Madsen, var en meget glad mand, da Danske Årgangsmesterskaber i går aftes sluttede, og dermed kunne sende Sigma hjem til Nordsjælland, som den mest vindende klub til stævnet.

 

- Vi har haft et rigtig godt mesterskab, hvor alt er gået op i en højere enhed, starter Lars ud. Vi har haft 16 svømmere med til stævnet, og alle svømmere har svømmet meget hurtigt og kommer hjem med en super oplevelse.

 

Med 42 finalepladser i løbet af weekenden, fordelt på både drenge, piger og holdkapper, hvor det ud af disse endte med 23 medaljer, er der også god grund til at være tilfreds.

 

- Det jeg er rigtig glad for er, at medaljerne er fordelt på 7 forskellige individuelle svømmere og holdkapper, fortæller Lars.

 

Men det var ikke kun på medaljesiden, at det gik godt for den nordsjællandske klub.
Da det var på baggrund af netop dette DÅM, at de 32 svømmere til De Nordiske Årgangsmesterskaber (NÅM) skulle udtages, havde klubben haft en forventning om at være godt repræsenteret på det hold, og det må siges at være opnået.

 

- Drømmescenariet var at have seks svømmere udtaget, og det er lykkedes, fortæller cheftræneren. Nu holder vi en fridag i morgen (i dag red.), og så står den på let træning frem mod NÅM.

 

Det var alt i alt en meget glad og tilfreds cheftræner, der tog hjem fra Odense i går.

 

- Både på antal medaljer og finalepladser er vi et godt stykke over målsætningen, og det er et meget tilfreds trænerteam, der kigger tilbage på de sidste 3 dage, fortæller Lars. DÅM afslutter en super Sigma sæson, hvor udviklingen for holdet har været helt fantastisk.

 

- Det er en flok trætte og glade svømmere, der i aften (i går aftes red.) kører hjem mod Nordsjælland. Nogle for at holde sommerferie, mens andre lige napper 2 uger mere for at repræsentere klubben og Danmark ved NÅM, slutter Lars tilfreds af med.

 

SvømmeSport glæder sig til at offentliggøre det endelige hold her på siden i løbet af de kommende dage, og vi ser frem til at skulle følge de 32 svømmere i Jönköping, Sverige fra den 11.  – 12. juli til De Nordiske Årgangsmesterskaber. 




Tags: Sigma Swim

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.