Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
Oktober
2017
Svømning
Republic Day Championships
.
3
November
2017
Svømning
Herning Grand Prix 2017
Herning Svømmehal
4
November
2017
Svømning
International Swimmeeting Southtyrol
Bolzano

VM-langbane Budapest

 

VM-junior langbane

Tekst
Tekst


Flotte finalepladser og medaljer under førstedagen i Portugal


23-07-2015 21:37:54:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Det har været en indbringende dag i den danske lejr under Portuguese Opens første dag. Det blev til 8 finalepladser, der i alt endte ud i syv medaljer. 


Aftenens første finale under Portuguese Open Nationals bød på en flot guldmedalje til de danske piger i 4x50 fri. Danskerne stillede op med et hold bestående af Sarah Bro (Gentofte Svømmeklub/NTC), Emilie Beckmann (Tune I.F. Svømmeafdeling), Amalie Mikkelsen (Hovedstadens Svømmeklub) og Christina Munkholm (Køge Svømmeklub).
Sammen svømmede de sig hjem i tiden 1:43.56 med over fem sekunder ned til portugisiske nummer to, der svømmede tiden 1:48.44.

 

Anden finale med dansk deltagelse var 1500 fri for herrer, hvor Anton Ørskov Ipsen (Sigma Swim Birkerød) også svømmede sig til en flot guldmedalje i tiden 15:25.68.

 

Det var ikke kun i holdkappen, at pigerne kunne vise flotte resultater. Julie Aglund Lauridsen (Triton Ballerup(NTC) svømmede et flot løb i 800 fri finalen og kom ind som nummer 1 i tiden 8:49.28, hvilket var en sikker guldmedalje foran 2'eren, der svømmede tiden 8:53.81.

 

Både Emilie Beckmann og Amalie Mikkelsen viste også efterfølgende det danske flag frem i 50 fly, hvor Emilie svømmede sig til en flot 2. plads i tiden 26.82. Her lagde Amalie de 50 meter bag sig i tiden 26.89 og erobrede dermed 3. pladsen.

 

Magnus Jakupsson (Farum Svømmeklub) svømmede sig i formiddagens indledende heats i 50 ryg i finalen på en samlet 3. plads i tiden 27.17.
Og det var en kampklar Magnus, der så hoppede i vandet til finalen, hvor han svømmede en sej 1. plads hjem i tiden 25.94 og dermed kunne stille sig på podiet og få overrakt sin guldmedalje.

 

I samme disciplin på pigernes side havde Danmark Isabella K. Sørensen (Aalborg Svømmeklub) og Sarah Bro fra Gentofte Svømmeklub/NTC at gøre godt med i finalen, efter pigerne havde svømmet sig videre fra de indledende heats som henholdsvis samlet nummer 2 og 4.

Det blev i finalen til en sølv til Isabella, der svømmede tiden 29.36. Sarah kom ind på en 4. plads i en tæt tid på 29.88.

 

Køge Svømmeklubs træner Stig Michaelsen, der er med de danske svømmere i Portugal, siger følgende om dagens konkurrencer:

 

- Et fornuftigt første finaleafsnit, hvor der blev sat personlige rekorder og ikke mindst vundet løb. Vi var lidt nervøse for niveauet hernede, men det ser ud som om det er fornuftigt nok og kan presse vikingerne på deres hovedløb. Dem har der ikke været nogen af endnu som sådan, men det kommer dagen i morgen til at byde rigeligt ind med. 

 

- Det har givet blod på tanden at se, at vi kan være med, slutter Stig dagen af med. 

 

Alt i alt en god dag hos de danske svømmere i Portugal med masser af flotte finalepladser og medaljer.

I morgen følger SvømmeSport endnu engang op på stævnet efter finaleafsnittet, og husk, at du kan følge resultaterne online. Dem finder du her.





 

Se de seneste nyheder

22-10-2017 19:35:00

Søndag aften blev sidste finaleafsnit afviklet ved Swim Cup Amsterdam, hvor en stor gruppe NTC-svømmere har deltaget weekenden over. Find søndagens danske resultater her. 

 
21-10-2017 21:39:00

Lørdagens finaler havde endnu en gang dansk islæt, og flere af de deltagende NTC-svømmerne gjorde flot væsen af sig.

 
20-10-2017 21:29:00

Det blev til flere finalepladser, medaljer og personligerekorder for flere NTC-svømmere, som i weekenden deltager til Swim Cup Amsterdam.

 
20-10-2017 07:30:00

Victoria Bierre er en af de 35 svømmere, der er blevet udnævnt til at skulle være Respekt for vand-ambassadør for EM i København til december. Læs interviewet med hende her.

 
18-10-2017 20:11:00

Svømmeklubben Triton Ballerup blev nummer fem i Svømmeligaen, hvilket blandt andet skyldes stærke præstationer og personlige rekorder af Frans Johannesen og Lukas Gustafson.