Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”At svømme stærkt til træning og stævner er to forskellige ting”


28-10-2015 14:12:22:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Svømmeren Viktor B. Bromer er med på det danske hold, når de to World Cups i Doha og Dubai skal svømmes i næste uge. Hør her, hvad han fortæller om forventningerne.


På mandag og tirsdag i næste uge finder FINA’s syvende World Cup i denne omgang sted i Doha. Sammen med Rikke Møller Pedersen (Holbæk Svømmeklub/NTC) og Daniel Skaaning (STT-VAT/NTC) deltager Viktor B. Bromer (Aalborg Svømmeklub) både her og den 6. – 7. november i Dubai til den ottende World Cup.

 

Viktor ligger som så mange andre svømmere i øjeblikket i hård træning og har derfor ikke de store forventninger til sine egne løb, nemlig 50, 100 og 200 fly til begge World Cups.

 

- Jeg har ikke de store forventninger til mine egne præstationer, fortæller Viktor. Jeg ligger og træner hårdt i vandet for tiden, så det er ikke det store overskud, jeg træder ind til stævnerne med. Men jeg håber på at få nogle taktiske gode løb og skyde race pace perioden til træning, der følger de her to World Cups, i gang med lidt stævne fart.

 

- Jeg har holdt volumen oppe og svømmet mere speciale og medley, end jeg plejer, fortsætter Viktor. På samme tid har jeg prøvet kræfter med en masse nye øvelser i træning på land.

 

Netop denne tidlige periode på en sæson bærer meget præg af, at de store svømmere netop ligger i tung træning og derfor vælger ikke at prioritere stævner i denne periode særlig højt. Går man ud og præstere godt til disse stævner, er det blot en bonus, da det ikke er det, der er målet på denne tid i sæsonen.

 

- Jeg føler mig i god form, og jeg svømmer stærkt til træning, men at svømme stærkt til træning og stævner er to forskellige ting, hvor førstnævnte kræver mindre af både kroppen og psyken, uddyber Viktor og fortæller videre om sine forventninger til konkurrencen i bassinet.

 

- Jeg tror, der bliver svømmet stærkt, men jeg tror på samme tid, at der kommer til at være en anden stemning i poolen end til tidligere World Cups Tours, da det er på langbane i år og ikke kortbane.

 

- Hvordan det kommer til at gå har ikke den store betydning for sæsonen. Vi er i en periode, hvor træning er førsteprioriteten, så den næste uge er først og fremmest en anderledes træningsuge, som jeg skal prøve at få mest muligt ud af, slutter Viktor af.

 

Vi glæder os i SvømmeDanmark til at skulle følge de tre danske svømmestjerner på langbanen i Doha og Dubai og håber på, at trods den tunge træning, får vi som altid en masse god dansk svømning at se.

 

Husk, at du udover resultatopfølgningen her på siden, kan følge finalerne fra begge stævner på TV2 Sport.




Tags: World Cup

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.