Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Tilsammen har vi det niveau, der skal til!”


20-11-2015 15:45:00:
Af: Anna Birkbak

Køge-svømmeren Christina Munkholm drømmer om en OL-billet, der skal hentes hjem gennem hårdt arbejde og en stærk holdindsats.


Cheflandstræner Nick Juba åbnede for nyligt op for, at Danmark sandsynligvis vil få mulighed for at kvalificere sig til OL med endnu en holdkap – 4x200 fri for damer. I øjeblikket har Danmark sikret sig to holdkap-pladser til OL på 4x100 holdmedley for damer og 4x200 fri for herrer, idet vi i begge løb opnåede en top 12-placering ved VM i Kazan tilbage i august.

 

Muligheden ligger til maj 2016, hvor de europæiske lande svømmer EM på langbane, og her kan man få yderligere en holdkap eller to kvalificeret, hvis man altså svømmer sig ind i minimum top 16 i verden.

 

Og netop denne mulighed har Køge Svømmeklubs Christina Munkholm set og satset på:

 

- Det er ikke realistisk for mig at tage A-kravet på en individuel 200 fri. Men vi er heldigvis en masse piger, som godt kan svømme en god 200 fri, og vi mener, at hvis vi får lov at svømme en 4x200 fri-holdkap til EM i London, så kan vi nå en top 16 i verden. Vi tror alle på, at vi tilsammen har det niveau, der skal til, fortæller hun.

 

Christina Munkholm. Foto: Privat.

 

Christina Munkholm har selv haft en rigtig flot sæson indtil nu. Så selvom hun, når man sammenligner, er stærkere på langbane end på kortbane, så mener hun selv, at det allerede ser positivt ud for drømmen om at komme til OL ved en holdkap-nationsplads.

 

Udover Christina Munkholm nævner hun aspiranterne til 4x200 fri-holdkappen som f.eks. Mie Ø. Nielsen (Aalborg), Julie Aglund Lauridsen (Triton Ballerup), Line Jørgensen Bruun (Aalborg), Sarah Bro (Gentofte) og Marina Heller Hansen (Sigma). Munkholm fremhæver, at pigerne hver især har haft nogle rigtig gode starter på sæsonen, hvor Line Bruun blandt andet har svømmet 1.58 på 200 fri på kortbane, mens både Mie Ø. Nielsen, Sarah Bro og Julie Aglund alle har kvalificeret sig til EM-K om få uger.

 

- Så vi er altså et par stykker, der efter udmeldingen fra Nick Juba ser muligheden for at svømme om en OL-plads. Vi er en generation af piger, der godt kan sigte efter det. Jeg ved, at de andre piger vil gøre alt for at vise, at de er gode nok til at være med, fortæller Christina Munkholm.

 

Personligt har Køge-svømmeren lagt en temmelig solid plan for, hvordan hun vil komme i form til hhv. Danish Open og forhåbentlig EM på langbane til foråret: Med hjælp fra en lang række sponsorer i Køge har hun fået mulighed for at deltage i en træningslejr med det norske landshold til januar. Holdet, som inkluderer crawlspecialisten Cecilie Johannessen, tager til amerikanske Flagstaff i tre uger fra 4. januar, og her skal Christina Munkholm altså med:

 

- Min træner Stig Michaelsen og cheflandstræner Nick Juba synes begge, det var en super god mulighed for mig. Det er Stig, der har formidlet kontakten til Norge. Så jeg har fået lov at tage med, og fordi jeg også er på Vikings-truppen, så kan jeg tage fra Flagstaff og direkte med Vikings til forskellige stævner i slutningen af januar og bygge videre derfra. Det er bare sindssygt fedt, og en rigtig god forberedelse inden Trials til marts. Jeg kunne selvfølgelig ikke have gjort det hele uden økonomisk hjælp fra sponsorerne, så det er jeg også bare enormt glad for, slutter Christina Munkholm af.

 

Planen er derfor nu at svømme et godt DM-K i næste weekend, og så forhåbentlig kvalificere sig til Nordiske Mesterskaber senere i december. Derpå venter evt. et DM-H inden jul, før turen går til USA med Norges landshold.

 

Vi ønsker Christina Munkholm held og lykke med jagten!





 

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.