Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Juniorer kan svømme sig til NM ved DM-K i næste weekend


21-11-2015 20:10:39:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Når DM-K skal svømmes i næste uge, er det for juniorsvømmerne med mulighed for at kvalificere sig til NM. Max 24 svømmere kan få en plads på holdet.


Den 26. – 29. november bliver DM-K afholdt i Gladsaxe Svømmehal, hvor en del af holdet til nordiske mesterskaber junior kortbane den 11. – 13. december i Bergen, Norge vil blive fundet.

Tidligere har holdet til NM været på max 16 svømmere, men er nu blevet udvidet til hele 24 svømmere. En udvidelse, som talentansvarlig Thomas Stub ser positivt på i forhold til svømmernes udvikling.

 

- Denne udvidelse skal ses som et forsøg på, at flere svømmere får muligheden for at få nordiske mesterskaber som en del af forberedelserne frem imod EM junior til sommer i Ungarn og på den måde er bedre klædt på.

 

- De nordiske mesterskaber junior kortbane er et vigtigt mesterskab og et skridt på vejen imod EM for juniorer til sommer og naturligvis også fremtidige internationale mesterskaber, som ligger efter EM junior, fortæller han videre.

 

Thomas Stub vurderer, at der umiddelbart er mindst 30 juniorsvømmere, der har potentiale til at klare de opstillede kvalifikationskrav, hvis alt lykkes for dem. Dog er det ikke alle, som han forventer vil klare kravene lige netop til DM-K.

 

- Jeg forestiller mig, at mellem 16 og 20 svømmere vil ende med at klare kravene til DM-K, fortæller han. Søndag aften efter finalerne udtages de 24 svømmere, der har været under eller procentuelt har været tættest på de opstillede A-krav.

 

Der er nemlig hård konkurrence blandt juniorsvømmerne landet over i øjeblikket, og dette ser Thomas Stub naturligvis som ganske positivt for dansk svømning. Men der er jo en bagside ved de fleste ting.

 

- På den ene side håber jeg naturligvis, at der er 30 svømmere, der klarer de opstillede krav, for det ville jo være en lykkelig situation for dansk svømning, at vi har så mange dygtige juniorsvømmere. På den anden side håber jeg ikke, at der er flere end 24 svømmere, der klarer kravene, for det er jo ikke sjovt at skulle fortælle svømmere, der har klaret kravene, at der desværre ikke er plads til dem på holdet.

 

Ikke desto mindre ser Thomas Stub frem til en weekend i svømningens tegn i næste uge.

 

- Uanset hvad glæder jeg mig i hvert fald til at følge DM på kortbane. Der var mange gode præstationer ved Swedish Swim Games i oktober, og jeg håber at se mange af disse svømmere tage endnu et skridt i den rigtige retning og klare kvalifikationskravene til nordiske mesterskaber junior kortbane, slutter Thomas af.

 

Du kan se udtagelseskriterierne til nordiske mesterskaber junior kortbane 2015 her.



Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.