Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Man føler sig virkelig som et hold”


14-12-2015 21:15:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Den netop overståede weekend bød som bekendt på Nordiske Mesterskaber. Junioren Trine Kjøngerskov var med og fortæller her lidt om oplevelserne ved stævnet.


Nordiske Mesterskaber blev i weekenden svømmet i Bergen, og det var med deltagelse fra 24 juniorsvømmere og 10 seniorsvømmere fra Danmark.

Det blev et flot stævne, der bød på gode resultater. I alt blev der hevet 56 danske medaljer hjem, hvor 17 af dem var nordiske juniormestre og 10 af dem var nordiske seniormestre. Ud over medaljehøsten blev der da også sat hele 12 nye danske rekorder.

 

Trine Kjøngerskov (Herning Svømmeklub) var en af de juniorer, der præsterede at sætte en ny dansk juniorrekord. Hun cuttede næsten et sekund af den rekord i 200 butterfly, som hun satte så sent som til DM i Gladsaxe i slutningen af november. Tiden er nu nede på 2:12.62.
Med den hurtige tid kunne hun tilmed stille sig øverst på podiet og kalde sig nordisk juniormester i 200 butterfly.

Trine, der i de to uger op til stævnet måtte nøjes med otte vandpas i alt grundet renovering i Herning Svømmehal, har selv følgende at sige om løbet:

 

- Jeg tog af sted til NJM med en forventning om, at jeg skulle svømme over pr., fortæller hun. Jeg havde aftalt med min træner, at jeg skulle svømme et flot indledende løb uden forventninger og uden spænding.

 

Men mod alt forventning svømmede Trine et ganske fremragende løb, hvor hun splittede næsten lige og svømmede med flot teknik i en tid på 2:14.45.

 

- Jeg blev meget overrasket over min morgentid, og igen om aftenen aftalte jeg så med mine trænere, at jeg bare skulle ud og have det sjovt og ikke have så mange forventninger.

 

Men igen overraskede Trine sig selv, da hun gik den suveræne tid på 2:12.62.

 

- Det var vildt! Dansk juniorrekord havde jeg ikke regnet med, da jeg vågnede søndag morgen, fortæller en glad og stolt Trine.

 

Om selve stævnet har Trine kun positive ting at sige.

 

- Stemningen var super god under hele stævnet, fortæller hun. Vi heppede på og med hinanden, og man føler sig virkelig som et hold. Vi griner og jubler sammen og trøster hinanden, når der er brug for det. Det er virkelig nogle dejlige mennesker at være sammen med.

 

- Jeg tager en masse glæde og succes med hjem, og jeg har lært at gå til en opgave meget mere afslappet. Alt i alt kan jeg gå på juleferie med en god fornemmelse i maven og med en vellykket sæson, afslutter Trine.

 

Der skal lyde et stort tillykke til Trine og de andre nye indehavere af de danske rekorder.

 

Alt i alt bød weekendens NM og NJM på rigtig flot svømning, hvor Danmark også vandt nationskonkurrencen hos juniorerne med Norge på andenpladsen og Sverige på tredjepladsen, mens seniorerne kom på andenpladsen efter Norge.

Sådan, Danmark!

 

En glad Trine Kjøngerskov ses her med weekendens vundne medaljer om halsen. Foto: privat.





 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.