Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Første arbejdsdag for Dansk Svømmeunions EM-eventchef


04-01-2016 10:40:00:
Af: Nora Thomsen

Mads Bang Aaen er startet som eventchef for SvømmeDanmarks store internationale begivenhed i 2017.


Nyhed fra Dansk Svømmeunions hjemmeside:

I efteråret 2015 blev Danmark tildelt værtskabet for Europa Mesterskaberne på kortbane (EMK) 2017. Mesterskaberne ventes afviklet i december måned 2017 i Københavns kommende Royal Arena.
Med et stort internationalt mesterskab i sigte er der brug for en projektleder, som kan styre processen fra nu og frem til det går løs ultimo 17.
Derfor har Dansk Svømmeunion, i samarbejde med Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen, ansat Mads Bang Aaen som eventchef.

Nyheden om Mads Bang Aaen på posten som eventchef blev annonceret tilbage i november. Nu, hvor vi skriver januar 2016, er Mads startet i jobbet på kontoret i Farum. 

Mads Bang Aaen er en erfaren herre ud i afvikling af store internationale mesterskaber på dansk grund. Således rummer C.V.’et eksempelvis jobbet som konsulent i forbindelse med EM i Volleyball i 2010 – 2011, eventchef ved EM i Volleyball i 2013 og senest jobbet som eventchef ved VM i bueskydning, som fandt sted i sommer ved Christiansborg.
Herudover har Mads Bang Aaen også været presse- og marketingansvarlig i forbindelse med VM i brydning tilbage i 2009 og været ansat som analyse-konsulent ved DIF og Sport Event Denmark i 2010.
Dansk Svømmeunions EM-eventchef har således en fornem erfaringsballast med sig til sit nye job.


Mads Bang Aaen - her ved sommerens VM i bueskydning ved Christiansborg. Foto: Lars Møller.

Og Mads Bang Aaen glæder sig til at smøge ærmerne op og tage fat:

- Jeg glæder mig rigtig meget til jobbet og i den forbindelse at kunne trække på de erfaringer jeg har med mig fra tidligere ansættelser. Jeg synes også det er noget helt specielt, at vi bliver de første til at afholde en stor sportsevent i den nye Royal Arena, udtaler Mads Bang Aaen og fortsætter:

- Jeg ser rigtig meget frem til at være med til at bygge videre på den store succes, som EM i Herning var tilbage i 2013. Vores kommende mesterskaber skal, om muligt, løftes endnu et niveau op. Det må være vores klare målsætning. Og så vil jeg afslutningsvis sige, at det er en særlig fornøjelse at skulle arbejde med netop svømning, hvor vi jo har at gøre med nogle af Danmarks mest folkekære atleter og samtidig nogle af Europas stærkeste topsvømmere, lyder det fra Mads Bang Aaen.   

36-årige Mads Bang Aaen er gift og far til to piger på henholdsvis tre år og et halvt år. Er født og opvokset på Østerbro og i dag fortsat bosiddende i Hovedstadsområdet.
 
Dansk Svømmeunions EM-eventchef kan kontaktes på e-mail: mbak@svoem.dk og på mobil: 28 97 78 42.

Vi ønsker Mads Bang Aaen velkommen på holdet i Dansk Svømmeunion og håber, at hele SvømmeDanmark vil tage godt imod ham.

Dansk Svømmeunion




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

21-11-2017 15:50:00

Ved DM i Greve blev det danske NM-hold udtaget, bestående af otte seniorsvømmere, der skal ud og forsvare de røde og hvide farver i Island. Læs mere her.

 
21-11-2017

Dansk Svømmeunions landstræner Dean Boles har valgt at supplere holdet med yderligere en svømmer og en træner.

 
20-11-2017 21:10:00

Efter at have vundet de fleste af årets World Cups var det ikke overraskende Sarah Sjöström og Chad Le Clos, som vandt årets World Cup samlet for henholdsvis kvinder og mænd.

 
20-11-2017 16:35:00

Talentansvarlig Thomas Stub fortæller her om udtagelsen af holdet, der skal ud og prøve kræfter af med et internationalt mesterskab.

 
19-11-2017 12:10:00

Der var dansk deltagelse i kvindernes finale i 50 meter bryst og 50 meter butterfly, da årets sidste finaleafsnit blev svømmet i World Cuppen.