Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Pia Holmen: ”Sportsafdelingen er klar”


15-01-2016 18:30:00:
Af: Anna Birkbak

Der venter Dansk Svømmeunion et væld af opgaver i 2016: En ny Svømmeplan, flytning til Idrættens hus, planlægning af EM 2017 og årets højdepunkt: OL i Rio!


Kort efter nytår bragte SvømmeSport et interview med Sportschef Lars Green Bach omhandlende de mange sportslige højdepunkter i det år, der står foran os.

 

Men ligeså interessant er det også at høre om de lidt mere strategiske opgaver, der ligger hos Dansk Svømmeunion i 2016. Derfor har vi her i slutningen af årets anden uge taget fat i direktør Pia Holmen, der i den grad ser frem til de mange opgaver, der venter.

 

Læs med herunder:

 

Hvilke organisatoriske opgaver venter i 2016?

- Der ligger rigtig mange spændende opgaver og venter. Vi skal have en ny plan for elitesvømning klar frem til OL i Tokyo 2020, og vi skal have en god dialog med de øvrige discipliner (udspring, vandpolo, synkro og livredning) om den fremtidige organisering og ikke mindst udviklingen af disse discipliner.

 

- Vi har nemlig nogle spændende talenter i udspring, som vi skal have en plan for, hvad angår deres sportslige og personlige udvikling. Vi håber på OL-deltagelse for disse udspringere i Tokyo. Det vil være stort for unionen, hvis dette projekt lykkes.

 

- Vi skal også – på den korte bane – flytte unionskontoret fra Farum til Idrættens Hus i Brøndby. Vi skal flytte 1. april, og det skal gerne foregå på en måde, der giver mindst mulig gene for vores bestyrelse, frivillige og hele SvømmeDanmark. Det arbejder vi hårdt på at planlægge pt.

 

- Det er også året, hvor vi skal afprøve et nyt format for vores vigtigste demokratiske forum: Generalforsamling og områdemøder. Vi starter fredag i stedet for lørdag, og fredag vil der være indvielse af de nye lokaler i Idrættens Hus, mens vi lørdag vil afvikle både generalforsamling og områdemøder. Det betyder, at alle klubberne kan tage hjem om lørdagen og stadig have noget weekend tilbage. Vi håber meget på, at klubberne tager godt imod det nye format og møder talstærkt op. 

 

Hvad består Svømmeunionens arbejde i frem mod OL i Rio?

- Det bliver så hårdt. Den internationale konkurrence er mega hård – det er svært at forestille sig, hvor hård den er. Alle nationer stepper op i et meget højt gear. Og OL er jo det ultimative mål for os og Team Danmark. Vores opgave er at sikre optimale forberedelser for vores dygtige svømmere. Det er dem, der skal levere, så det er svømmerne, der skal i centrum. Sportsafdelingen bliver hårdt spændt for, men de er klar.

 

Hvordan kommer arbejdet med EM 2017 til at se ud?

- Her efter nytår er vi for alvor gået i gang. Der skal indgås aftaler om Arenaen, pools, hoteller og med Det Europæiske Svømmeforbund. Bevillinger fra stat, region og kommune skal sikres. Klubberne skal involveres, og vi skal have lagt en strategi for billetsalg. Det er en kæmpe mundfuld for os, og så håber jeg selvfølgelig, at hele SvømmeDanmark vil bakke op omkring eventen. Det bliver så stort, at jeg kan blive helt forpustet, men vi glæder os.

 

Tusind tak for de fede inputs til direktør Pia Holmen. Vi glæder os også meget til et begivenhedsrigt år!





 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.