Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Doping-skandalen i Rusland ruller


29-03-2016 13:00:00:
Af: Anna Birkbak

Efter The Times’ dybdeborende artikelserie ser ud til, at flere centrale organisationer opbygger momentum for at sanktionere Rusland og landets svømmere.


Det startede den 16. marts med russiske Yulia Efimovas anden positive dopingtest inden for blot to et halvt år. Brystsvømmeren blev denne gang testet positiv for det udbredte stof meldonium, der var kommet på det internationale dopingagentur WADA’s liste over forbudte stoffer fra 1. januar 2016.

 

Det drejer sig om det samme stof, som tennisstjernen Maria Sharapova i samme periode også blev testet positiv for – en hel del flere russiske atleter er dog også bekræftet på listen over doping-forseelser i forhold til meldonium.

 

Herefter tog især Swimvortex.com med Craig Lord i spidsen fat på diskussionen igen, og det russiske svømmeforbund valgte at suspendere Efimova midlertidigt, mens undersøgelserne stod på. Hendes sponsor, Speedo, afbrød samarbejdet.

 

Yulia Efimova påstod kort efter, at hun var uskyldig, trods positive tests efter 1. januar 2016.

 

Yulia Efimova. Foto: Patrick Kraemer.

 

Tilbage står nu en lang række svømmere, trænere og ledere verden rundt, der gerne ser, at Rusland må lide samme skæbne inden for svømning, som landet står til at opleve i atletik af netop samme årsag: Udelukkelse fra OL.

 

Dette ønske imødekom avisen The Times på det nærmeste, da de udgav en artikelserie den 23.-25. marts, som gravede dybt i den dopingskandale, der ramte russisk atletik i efteråret, og specielt dens betydning for svømmesporten i Rusland. Artiklerne, der desværre kun er tilgængelige for abonnenter, skulle angiveligt fremhæve den russiske læge Sergei Portugalov, der netop også var involveret i russisk atletiks skandale (man kan dog læse de første afsnit på hjemmesiden).

 

Dette gav momentum til en række af de største trænerorganisationer i verden: World Swimming Coaches (WSC), American Swimming Coaches Association (ASCA), British Swimming Coaches Association (BSCA) og Canadian Swimming Coaches and Teachers Association (CSCTA) har alle fremlagt stærke ønsker om, at WADA når til bunds i sagen.

 

Hvad der er særligt bemærkelsesværdigt, er, at det hele står og falder med det internationale svømmeforbund, FINA. Men organisationen ser ikke ud til at tage de nødvendige skridt – i hvert fald ikke i forhold til, hvor stort omfanget af dopingskandalen i Rusland efterhånden ser ud til at være.

 

FINA udsendte en pressemeddelelse den 23. marts, samme dag som The Times’ artikelserie gik i trykken, hvor man udtrykte velvilje og foretagsomhed i forhold til at undersøge alle dopingprøver, og ikke i mindst i forhold til at få flyttet russiske dopingprøver ud af russiske laboratorier.

 

Desværre kan det dog se ud til, at flere af bosserne i FINA ikke er en del af det pres mod Rusland, som nu både trænersammenslutninger, medier og WADA er ved at opbygge. Den øverste chef i FINA, Cornel Marculescu, udtalte i sidste weekend ingen bekymring for svømmesporten, og slog anklagerne mod Rusland hen som en bagatel.

 

Cornel Marculescu FINA til højre. Foto: Patrick Kraemer.

 

I øjeblikket ser det altså ud til, at WADA og de store trænerorganisationer med mediernes hjælp får lagt pres på FINA, der må samarbejde for at finde svar i tide, inden man risikerer et OL, der i den grad kan få ry for at være beskidt.

 

Dertil kommer, at det momentum, The Times, Swimvortex og især også Ruta Meilutytes træner i Plymouth Leander, Jon Rudd, har opbygget, virker til at skubbe yderligere til de dopingbeskyldninger, der har ligget og ulmet imod Kina i flere år. Dette er angiveligt også en del af The Times’ efterforskning.





 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.