Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Pernille Blume: Det er en kæmpe overraskelse


15-04-2016 19:35:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Gladsaxe Swim/NTC-svømmeren Pernille Blume kunne i dag svømme sig under OL-kravet på 50 fri – hele to gange!


Pernille Blume (Gladsaxe Swim/NTC) kunne i dag blive den 8’ende kvalificerede svømmer til OL. I morges svømmede hun under kravtiden på 50 fri med 3/100, da hun svømmede tiden 25.04, og her til aften kunne hun så gøre det igen. Hele 60/100 kunne hun svømme under kravtiden, hvilket også blev en forbedring af hendes PR, der før lød på 24.59, og nu er helt nede på 24.47. Samtidig kravler hun helt op på en 6. plads på verdensranglisten.

Pernille Blume var derfor en meget tilfreds svømmer, da aftenens finaleafsnit var færdig.

 

- Det er en kæmpe overraskelse, at stævnet er gået så godt, fortæller hun. Det var overhovedet ikke noget, jeg havde forventet. Målet med Danish Open var at få kravtiden på 50 fri. At jeg så svømmer så langt under kravtiden og tilmed sætter en PR, have jeg overhovedet ikke forventet.


Formen har for Pernille Blume ikke set alt for god ud i starten af året, men hun må siges at være kommet godt igen i disse dage på Bellahøj Svømmestadion.

 

- Vi havde nogle stævner for en måneds tid siden, hvor jeg svømmede 56.02 på 100 fri og 25.05 på 50 fri, og der var jeg helt færdig efter. Så den periode mellem de stævner og til nu har bare været sindssyg god, og det synes jeg selv, at jeg har formået at håndtere ret professionelt, griner Pernille og fortsætter:

 

- Jeg havde heller ikke forestillet mig at være så tæt på kravet på 100 fri, hvor jeg egentlig bare skulle ned og prøve at ramme rytmen. At jeg så svømmer så tæt på kravet, var lidt en overraskelse. Selvfølgelig havde det været fedt at komme på den rigtige side af tiden, men altså alt i alt er jeg virkelig tilfreds!

 

Pernille svømmede i går 100 fri, hvor hun var ærgerlige 3/100 fra OL-kravtiden, der lyder på 54.43. Heldigvis har Pernille endnu en chance for også at kvalificere sig på 100-meteren, når hun i maj måned skal med til London, hvor der svømmes EM. Indtil da står den på træningslejr.

 

- Jeg har lige noget tid her efter Danish Open, hvor det handler om at få nogle kilometer i banken inden EM, hvor jeg forhåbentlig kan tage OL-kravtiden på 100 fri.

 

- Derefter står den selvfølgelig på skarp træning frem mod OL, men det skal stadig være på et niveau, hvor jeg synes, det er sjovt! Nu ved jeg, at jeg kan arbejde frem mod en finale til OL på den her distance med en god tid. Og jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at det ikke var et ønske!

 

Mange tak til Pernille Blume for interviewet og story tillykke med OL-kravtiden!

 

Du kan se alle dagens resultater på Livetiming.

 

Pernille Blume. Foto: Patrick Kraemer.



 

Se de seneste nyheder

15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.

 
08-01-2018 20:17:00

Svømmerne i Svømmeklubben PINGVINEN motiveres af det stærke sammenhold, der er i klubben.