Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Danish Open: Pernille Blume klarer OL-kravet i 50 m fri i overbevisende stil fredag aften


15-04-2016 20:40:00:
Af: Anna Birkbak

Dansk Svømmeunion har udsendt en pressemeddelelse på baggrund af aftenens finaleafsnit, hvor vi fik den ottende svømmer under OL-kravet.


Fredag aften formåede Gladsaxe Svømmeklub/NTC svømmeren Pernille Blume at svømme en OL-kravtid hjem i 50 m fri finalen ved Danish Open i Bellahøj Svømmestadion. Med den personlige rekordtid 24,47 var den 21-årige svømmer ikke mindre end 6/10 sekunder under OL-kravet. En virkelig kraftpræstation af Pernille Blume, der dermed øger antallet af danske svømmere under OL-kravet til i alt otte.

 

Senere i fredagens finaleafsnit formåede Farum-svømmeren Magnus Jákupsson at sætte dansk rekord i 50 m ryg finalen. Med tiden 25,43 bliver Mathias Gydesens knap seks år gamle rekord slettet med lige præcis 1/100 sekunder.

 

I løbet af fredagens konkurrencer ved Danish Open klarede yderligere tre juniorsvømmere at kravle under EM junior-kravtider, hvorved listen af svømmere, som har klaret disse EM junior-kravtider i forbindelse med Danish Open nu er oppe på i alt 18.

 

De tre svømmere, som nu også er med på listen, er:

Lærke Toft Ruby, JGI/A6

Victoria Bierre, Gladsaxe Svømmeklub

Emilie Falbe-Hansen, Gentofte Svømmeklub

 

EM junior afholdes i Ungarn i juli måned.

 

Kravtider, livetiming, livestreaming samt daglige opdateringer

Kravtiderne til såvel OL, EM og EM junior kan ses via følgende link: http://www.svoem.org/Discipliner/Svoemning/Mesterskaber/Internationale-kravtider/

 

DR livestreamer alle finaleafsnit. Streamingen bliver vist på: http://www.dr.dk/sporten/live/live-ol-medaljer-paa-spil-til-danish-open-i-svoemning

 

Livetiming kan følges via linket: http://livetiming.dk/?cid=2715?&lang=3

 

Dansk Svømmeunions nyhedssite på www.svoem.dk bliver løbende opdateret med nyheder og interviews – både i form af tekster og video. Hold således også øje med denne hjemmeside.

 

Generelt om Danish Open 

Danish Open afholdes i Bellahøj Svømmestadion, Bellahøjvej 1 – 3, 2700 Brønshøj, frem til og med søndag, den 17. april. Hver dag svømmes der to afsnit.
Indledende afsnit svømmes klokken 10.00. Finaleafsnittene svømmes alle dage - pånær søndag – klokken 17.30. Søndag begynder finaleafsnittet derimod klokken 17.00.

 

Program for Danish Open 2016

 

Nye tiltag ved Danish Open: Billetsalg og DJ-underholdning ved finaleafsnittene
For første gang ved et Danish Open vil publikum opleve billetsalg i forbindelse med finaleafsnittene.

 

Priserne er som følger: for voksne, 50 kroner (over 14 år) og for børn (3 – 14 år), 25 kroner.

 

Billetter til finalerne kan købes på billetto.dk eller ved indgangen (kontant eller MobilPay).

 

Vær opmærksom på, at selvom der måske er udsolgt på billetto.dk er det altid muligt at købe billet i indgangen. Alle kan således komme ind og følge finaleafsnittene.

 

Registrering af alt presse under stævnet påkrævet

Pressen har adgang til Danish Open mod fremvisning af pressekort. Alt presse skal lade sig registrere ved fremmøde til Danish Open hos Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlig, Nora Thomsen, eller sportschef, Lars Green Bach. Herefter får pressen adgang til stævnet.

 

I forbindelse med fredagens finaleafsnit vil der være særlige regler for pressens tilstedeværelse. Dette skyldes besøg af Dansk Svømmeunions protektor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. For yderligere information herom henvises til Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlig.

 

Spørgsmål vedrørende OL og EM kan rettes til sportschef Lars Green Bach på mobil: 29 20 61 60. Tilsvarende spørgsmål vedrørende EJM kan rettes til talentansvarlig Thomas Stub på mobil: 20 62 13 50.

 

Arrangører af Danish Open er Dansk Svømmeunion i samarbejde med Hovedstadens Svømmeklub.



 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.