Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Et vigtigt skridt på vejen for Emilie Beckmann


16-04-2016 20:30:00:
Af: Anna Birkbak

Flysvømmeren skal til sit første internationale langbanemesterskab, og hun kan ikke helt forstå, hvor langt hun er kommet det sidste år.


I morges var Emilie Beckamnn kun 9/100 over EM-kravet på 100 butterfly. Så det lå lidt i kortene, at nu skulle det være.

 

Og det blev det: 59.13 var hele 40/100 under kravet og en stor PR. Dermed er Emilie med til sit første internationale mesterskab på langbane - hendes første seniormesterskab på kortbane var i Israel i december 2015.

 

Tune-svømmeren lægger dog ikke skjul på, at OL-kravet alligevel var drømmen:

 

- Jeg havde jo gjort mig tanker om OL-kravet, for nu havde jeg en sindssygt hurtigt 50 fly her den anden dag, så den gav lidt mere tro på tingene. Men der er stadig fem tiendedele derned. Hvis jeg nu har et drømmeløb til EM, så kan det være, det sker. Og nu er jeg lige blevet tilbudt at tage med OL-holdet på træningslejr til Flagstaff, så det kan være, at det er den smule, der gør det, fortæller Emilie.

 

Hun svømmede 50 fly i vanvittige 25.96, en tid der bragte hende til en 7. plads på årets verdensrangliste. Og det var, forståeligt nok, en rimelig stor oplevelse:

 

- Det er ret vildt. Jeg har aldrig nogensinde ligget så højt før på verdensranglisten, og så lige pludselig at gå i top 10, det er jo fuldkommen en anden verden for mig. Det er sådan noget, mine holdkammerater gør – Jeanette, Rikke, Pernille. Så pludselig at være en del af den ”klike” er sgu lidt vildt, griner Emilie og fortsætter:

 

- Jeg har trænet rigtig meget op mod Trials, min træner Stefan Hansen og jeg har lagt et rigtig godt stykke arbejde i det. Og så har jeg en super god træningsmakker i Amalie Mikkelsen på NTC. Vi hiver bare det bedste frem i hinanden hver dag til træning. Vi svømmer mod hinanden hver evig eneste dag, og vi hader at blive slået af hinanden. Når det sker, så mander man sig lidt mere op. Men vi under hinanden det så meget hver gang, og Amalie var simpelthen stjernelykkelig på mine vegne i dag. Og ligesådan var jeg stjernelykkelig på hendes vegne i Amsterdam, da hun svømmede rigtig godt. Vi er kun rivaler fra det øjeblik, vi hopper i bassinet, og ellers er vi træningsmakkere hele vejen, fortæller Emilie.

 

Så det hele går den rigtige vej for Tune-pigen, der ser frem til muligheden for at svømme efter OL-kravet endnu engang:

 

- Jeg giver det et skud! Det er jo mit første internationale seniormesterskab på langbane, så det hele er et skridt på vejen. Og hvis du havde spurgt mig for et år siden: ”Kommer du til OL?” eller ”Er du et halvt sekund fra OL-kravtiden?”, så havde jeg grinet lidt af dig, smiler Emilie til sidst.

 

Stort tillykke til Emilie Beckmann, som vi krydser fingre for bliver en del af OL-truppen.

 

Se alle resultater fra dagens Danish Open på Livetiming.

 

Emilie Beckmann. Foto: Patrick Kraemer.



 

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.