Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Sidste chance for OL-kvalifikationer for Danmarks svømmere ved EM i London


12-05-2016 18:00:00:
Af: Nora Thomsen

Dansk Svømmeunion har udsendt en pressemeddelelse forud for EM i London, der begynder den 16. maj.


Danmarks 10 svømmere er klar når det går løs ved EM i London i næste uge.

 

Når det i næste uge går løs med EM (langbane) i London Aquatics Centre vil det være Danmarks sidste mulighed for at øge antallet af svømmere, som kommer til OL i Rio senere på sommeren.

 

I skrivende stund har Danmark 13 svømmere udtaget til OL. Såfremt der skal ændres yderligere på dette, er det altså i næste uge at der skal præsteres stærke resultater i langbanebassinet.

 

Fokus ved EM er dog ikke udelukkende på de forjættede OL-kravtider.

 

- Deltagelsen i EM tjener et tosidet formål i vores olympiske sæson. Dels er det en mulighed for allerede kvalificerede OL-svømmere at inkludere EM som en del af deres olympiske forberedelse, dels er det en sidste mulighed for danske svømmere til at kvalificere sig til OL, udtaler Lars Green Bach, sportschef i Dansk Svømmeunion.

 

Derfor vil der for de svømmere, der allerede har svømmet under kravtider til OL, især være fokus på de enkelte svømmeres præstationer og de fokusområder, de arbejder på at optimere frem mod sæsonens hovedmål i Rio.

 

- Jeg glæder mig til at se svømmerne i værdifuld international konkurrence mod nogle af Europas bedste svømmere her godt to måneder før det går løs ved OL. Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at vi vil opleve en masse gode danske løb, og at vi vil se danskere på medaljepodiet. Vi har stærke og rutinerede svømmere med til mesterskaberne, der hver eneste dag arbejder benhårdt på at komme til at lykkes med præstationerne sammen med deres trænere. EM vil give dem et godt fingerpraj om, hvor de befinder sig formmæssigt i forhold til at kunne præstere deres bedste i Rio, lyder det fra Lars Green Bach, der fortsætter:

 

- Endelig glæder jeg mig til at se, om vi kan toppe vores OL-kvalifikation med yderligere nogle svømmere. Vi har set et godt potentiale hos de yngre svømmere gennem noget tid, og det bliver interessant, om de allerede nu kan tage yderligere et skridt fremad og levere præstationer med OL-perspektiv.

 

I forhold til muligheden for at få udvidet listen over danske svømmere til OL er det kvindernes 4 x 100 m fri holdkap og kvindernes 100 m butterfly, der skal holdes øje med. Mens 100 m butterfly forudsætter opnåelse af en kravtid, handler det for holdkappen om at svømme på en tid, der placerer holdkappen i top 16 på verdensranglisten per 1. juni 2016.

 

I øjeblikket er følgende 13 svømmere udtaget til OL:

Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Lotte Friis, Viktor Bromer, Anton Ørskov Ipsen, Mads Glæsner, Pál Joensen, Anders Lie, Daniel Skaaning, Søren Dahl, Magnus Westerman og Pernille Blume.

 

Holdet til EM:
- Anton Ipsen, Sigma Swim Birkerød/USA – udtaget i 400 m fri og 1500 m fri
- Viktor Bromer, Aalborg Svømmeklub – udtaget i 200 m butterfly
- Søren Dahl, Herlev Swim/USA – udtaget i 200 m fri
- Rikke Møller Pedersen, Holbæk Svømmeklub/NTC – udtaget i 200 m bryst
- Mie Nielsen, Aalborg Svømmeklub – udtaget i 100 m ryg, 50 m fri og 4x100 m fri holdkap
- Jeanette Ottesen, Vejle Svømmeklub Triton/NTC – udtaget i 100 m butterfly og 50 m fri
- Pernille Blume, Gladsaxe Swim/NTC – udtaget i 50 m fri, 100 m fri og 4x100 m fri holdkap
- Julie Kepp Jensen, JGI/A6 – udtaget i 4x100 m fri holdkap
- Sarah Bro, Gentofte Svømmeklub/NTC – udtaget i 4x100 m fri holdkap
- Emilie Beckmann Tune IF/GTI/NTC – udtaget i 100 m butterfly


Lotte Fris (Gentofte/USA), Anders Lie (Farum Svømmeklub/USA) og Mads Glæsner (Sigma Swim/USA) har også kvalificeret sig til EM i London, men har alle valgt at prioritere OL-forberedelser i USA, hvor de bor og træner til dagligt. Ligeledes har Daniel Skaaning (STT-VAT/NTC) og Magnus Westermann (Herlev Swim/NTC) oven på deres kvalifikation til mændenes OL holdkap i 4x200 m fri at prioritere træningslejr og træning i stedet for konkurrence på dette tidspunkt af sæsonen.

 

Fakta om EM

EM finder sted i perioden 16. – 22. maj.

 

Hver dag svømmes der indledende afsnit klokken 11.00 (dansk tid) – dog klokken 10.00 lørdag og søndag (dansk tid). Finaleafsnittene begynder hver dag klokken 19.00 (dansk tid) – dog klokken 17.00 lørdag og søndag (dansk tid).

 

Detaljeret program for de danske svømmere fremgår her.

Officiel eventside: http://euroaquatics2016.london/

Resultater vil fremgå her.

Livestreaming på den officielle eventside kan følges her.

 

På TV2 SPORT transmitteres konkurrencerne live ved kommentatorerne Michael Stærke og Mette Jacobsen. Det er også muligt at følge med via TV2's streamingtjeneste TV2 PLAY.

 

På Eurosport bliver svømningen ligeledes transmitteret live ved kommentatorerne Ricki Clausen, Kim Dietrichsen og Bo Jacobsen.

 

For yderligere information kan sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, kontaktes på mobil: 29 20 61 60.

 

Dansk Svømmeunion henstiller til, at pressen, under EM, vil kontakte Lars Green Bach for interviews med svømmerne og således undlader at kontakte svømmerne direkte.

 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion



 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.