Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Er I klar til åbent vand-sæsonen?


14-05-2016 12:00:00:
Af: Anna Birkbak

Få her et overblik over sommerens mange fede åbent vand-events!


I alt udbyder Dansk Svømmeunion 16 lækre arrangementer i åbent vand hen over 2016-sæsonen.

 

I år afholdes de Danske Mesterskaber i Åbent Vand i forbindelse med det nye Aros Swim 2016 i Aarhus d. 18. juni (5 km) og Amager Open Water d. 13. august (10 km).

 

Derudover kan vi glæde os til endnu et besøg fra den europæiske åbent vand-elite, når TrygFonden Christiansborg Rundt igen i år lægger rute til Europa Cup. Denne gang skal svømmerne igennem ruten tre gange med en samlet distance på 6 km. Læs Dansk Svømmeunions pressemeddelelse om eventet.

 

Herunder finder du en oversigt over de forskellige stævner og distancer, samt links til eventet på www.openwater.dk.

 

21. maj – Sønderjysk Open Water

Haderslev Dam

 

Årets første åbent vand-stævne i hjertet af Haderslev. Der svømmes to distancer: 950 og 1900 meter.

Link til event

 

3. juni – Herning Openwater

Fuglsang Sø

 

Stævnet arrangeres i samarbejde med Challenge Denmark, som er afsender på triathlon-distancen Billund-Herning. Svømmer man 1900 eller 3800 meter, får man altså mulighed for at afprøve svømmeruten, som den ser ud, når triathlonet skydes i gang den 12. juni.

 

Der svømmes tre distancer: 1000, 1900 og 3800 meter.

Link til event

 

4. juni – Sønderjysk Fjordcrossing

Genner Bugt

 

Distancer på hhv. 300, 1000 og 1500 meter, der appellerer til et bredt publikum. Swimcaps til alle deltagere.

Link til event

 

11. juni – Vikinge Svøm Roskilde

Roskilde Fjord

 

Distancen på 2500 meter tager svømmerne fra Vigen Strandpark i toppen til Vikingeskibsmuseet i bunden af fjorden. Vandet her skulle efter sigende være varmere end andre steder, pga. fjordens lukkede form. I år forventer man omkring 300 deltagere.

Link til event

 

18. juni – Aros Swim 2016

Aarhus

 

Det helt nye event giver en fin erstatning for Swim by the Sculpture, som byen er kendt for. Distancer på 500, 2500 og 5000 meter for motionister.

 

Derudover er stævnet vært for dette års DM i Åbent Vand på 5000 meter.

Link til event

 

25. juni – Gudenaa Open Water

Randers

 

I Gudenaaen svømmer man med strømmen, og man svømmer derfor en del hurtigere end i en traditionel svømmehal. Fornemmelsen af at drive af sted trækker mange deltagere til! Desuden er arrangementet en del af Den Danske Klassiker.

 

Distancerne er på hhv. 1000, 2700 og 5200 meter.

Link til event

 

6. august – Silkeborg Open Water

Østre Søbad

 

I år er ruten ændret lidt, så derfor er distancerne også rettet til: 1000, 3000, 5000 og 10000 meter. Der er start ved Almindsø og mål ved Østre Søbad.

Link til event

 

13. august – Ringkøbing Open Water

Ringkøbing Fjord

 

Afhængigt af distancen stater man forskellige steder. Svømmer man 1000 eller 2000 meter, er der start og mål i Ringkøbing Havn. Svømmer man den lange distance på 8000 meter, er der start ved Nr. Lyngvig Havn og mål i Ringkøbing.

Link til event

 

13. august – Amager Open Water
Amager Strandpark

 

Det populære og krævende Amager Open Water er i år vært for DM i Åbent Vand på 10000 meter.

 

Derudover er motionistruterne på hhv. 2000, 3800, 5000 og 10000 meter. Distancen på 3800 er identisk med den svømmerute, som triatleterne ved KMD Ironman Copenhagen svømmer i konkurrencen den 21. august.

Link til event

 

20. august – Limfjordskrydseren

Nørresundby, Aalborg

 

Det populære nordjyske åbent vand-stævne har tre distancer: 600, 1500 og 2500 meter. Stævnet har 10 års jubilæum i år, og derfor er der bæandt andet fælles morgenmad, og hvis man som deltager også er med for 10. år i træk, vil der være lidt ekstra opmærksomhed.

Link til event

 

21. august – Lasertryk.dk - Aarhus Open Water

Åkrogen

 

Der vil være startområde ved Åkrogs Strandvej i Risskov og målområde ved Skødshoved, således at man svømmer tværs over Kalø Vig.

De to distancer er for øvede åbent vand-svømmere: 4200 og 6000 meter.

Link til event

 

21. august – Vejle Fjordsvøm

Badestranden Albuen

 

Kom og kryds Vejle Fjord. Ruten er 1400 meter, og det er en fin tur langs Vejlefjordbroen. Man starter på sydsiden og slutter ved badestranden Albuen.

Link til event

 

27. august – TrygFonden Christiansborg Rundt og Krüger-Stafetten

København

 

Det suverænt største åbent vand-arrangement i kalenderen er det populære og altid sjove TrygFonden Christiansborg Rundt. Her svømmer man de 2000 meter rundt om slotsholmen i Københavns rene kanaler.

Samme dag ligger også Krüger-Stafetten, hvor hold af fire bestående af familier, kollegaer, klubkammerater og venner svømmer hver 500 meter på samme rute.

 

I år er arrangementet desuden igen vært for Europa Cup. Europa Cup’en i København er den femte afdeling i en række af seks, hvor op mod 40 svømmere fra hele Europa forventes at deltage på en seks kilometer lang distance i de københavnske kanaler. Europa Cup-svømmerne skal således tilbagelægge tre omgange af de to kilometer rundt om Christiansborg.

Link til Christiansborg Rundt og Krüger-Stafetten.

 

4. september – Rold Skov Open Water

Store Okssø

 

Sent på sæsonen er vandet (forhåbentlig) blevet varmet godt op. Derfor er Rold Skov Open Water altid velbesøgt.

Distancerne er på hhv. 500, 1500 og 3000 meter.

DM 3000 meter for masterssvømmere afvikles igen i år som en integreret del af 3000 meter motionsheatet.
Link til event

 

10. september – Esrum Open Water

Fredensborg

 

Årets sidste åbent vand-stævne er på Nordsjælland, og distancerne er smukke naturoplevelser i sig selv. Svøm Kongebroruten på 925 meter, Krydsningsruten på 1750 meter eller Esrum X-treme på 3000 meter.

Link til event





 

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.