Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Skarpe DM-vindere satte feltet på plads


19-06-2016 17:00:00:
Af: Anna Birkbak

Jackie Gade og Mads Holm fik begge disponeret de 5 km ved DM til Aros Swim optimalt. Nu ser de frem til en mulig NM-udtagelse.


Vandet ved Tangkrogen i Aarhus var 19 grader, og der var god stemning allerede fra morgenstunden ved dette års Aros Swim, som i går, lørdag d. 18. juni. dannede rammen om DM i 5 km åbent vand.

 

Vinderen for damer, Jackie Gade fra Aalborg Svømmeklub, kunne i 1.01.44 kalde sig danmarksmester på distancen efter et veldisponeret løb. Hun fortæller her lidt om dagen:

 

- Det var en rigtig god dag, det var rigtig hyggeligt med mange glade mennesker og god stemning. Jeg havde ikke svømmet 5 km før, så jeg fik talt med min tidligere træner, Mathilde Pugholm Hvid, om løbet. Vi aftalte, hvordan jeg skulle disponere det, og det lykkedes mig at holde planen, fortæller Jackie og fortsætter:

 

- Det var lækkert vejr og vandet var ikke for varmt. Der var dog lidt bølger, så vi svømmede lidt skævt, men ellers kunne det næsten ikke være bedre. Det var vigtigt for mig ikke at lægge for hårdt ud, og på den første omgang på 2500 meter skulle jeg mest bare mærke vandet og spare på energien. På den anden runde byggede jeg så langsomt op og havde overskud til at trække fra feltet til sidst, så jeg er rigtig godt tilfreds, siger Jackie.

 

På andenpladsen for damer kom Emma Wael (KVIK Kastrup) i 1.01.58, mens Shanna Armstrong (Esbjerg Svømmeklub) blev samlet tre'er i 1.02.14.

 

Jackie Gade med guldet om halsen. Foto: Privat.

 

For herrerne var det Nakskov Svømmeklubs Mads Holm, som svømmede sejren hjem i 56.20. Også Mads lykkedes med sin taktik for løbet, o g hansnuppede guldet foran Sigma Swim Allerøds Magnus Andersen i 56.29 og AGF’s Peter Mandrup Madsen i 56.39. Mads fortæller om sit løb:

 

- Det var rigtig godt vejr at svømme i, så det var bare at give den gas. På den første runde ligger vi 10 stykker først i feltet, og efter 1. runde var Peter Mandrup er et godt stykke foran. På 2. runde svømmer Magnus Andersen godt op til ham, mens jeg bliver nede ved de omkring fem andre. Dér ligger jeg lidt bagved og tager den med ro. Da der mangler 1500 meter overhaler jeg så min gruppe. Jeg har den indstilling til det, at det ikke “bare” er et åbent vand-stævne, men et DM, så jeg vil gerne tage chancen og se, om det kan blive til en medalje, fortæller Mads og fortsætter:

 

- Så kom jeg tættere på drengene, og med 500 meter tilbage tog jeg chancen, og jeg kom ind i en god rytme, hvor jeg blev mere forpustet, men ikke syrede til. Da jeg kom op til drengene og trak forbi dem, prøvede de at følge med, men det lykkede at skære dem af og komme først ind, så det var bare super fedt, siger Mads. 

 

Mads Holm med sin guldmedalje. Foto: Privat.

 

Mads Holm var med ved Vikinge Svøm i Roskilde Fjord i sidste weekend, hvor han opnåede en samlet 5. plads - her gik det dog ikke helt som planlagt. Ved DM gik alt dog som det skulle, og Mads synes generelt godt om distancen:

 

- 5 km er faktisk en god distance, der sker noget hele tiden, og man kan stadig nå at rykke til sidst. Og jeg kommer jo fra bassinsvømningen, og hvis man er i god form dér, så er det også fedt at prøve åbent vand-svømningen af.

 

Begge svømmere ligger med deres respektive DM-sejre lunt i svinget til udtagelse til Nordiske Mesterskaber den 16.-17. juli i Estland. Især Jackie har præsteret flot, idet hun sluttede samlet 1’er på 380 meter-distancen ved Herning Open Water, der også tæller med i vurderingen ift. NM.

 

Bliver de to svømmere udtaget, vil det for Jackie være første gang hun er med til et mesterskab i åbent vand i internationale sammenhænge, mens det for Mads Holm vil være tredje gang. Begge er stadig juniorer.

 

- Det bliver første gang, jeg skal med til udlandet som en del af et landshold, fortæller Jackie. Man ved aldrig hvad der kan ske til nordiske, men jeg synes det er så fedt at være med, og jeg glæder mig meget, hvis jeg bliver udtaget!

 

Også Mads Holm er vild med udsigten til mesterskaberne i Estland:

 

- Jeg tror meget på det og vil glæde mig meget til det. Nordiske Open Water er super sjovt, og det er især fordi alle svømmer samtidig. Der er lidt mere fællesskab end ved pool-konkurrencer, så det sociale er en stor del af det, slutter Mads Holm af.

 

Her på siden følger vi naturligvis op på udtagelserne til NM i de nærmeste dage!





 

Se de seneste nyheder

22-01-2018 20:36:13

Landstræner Dean Boles gør status efter weekendens Flanders Speedo Swim Cup i Antwerpen, hvor seks Great Danes deltog. 

 
22-01-2018 19:12:00

Den aarhusianske brystsvømmer, Tobias B. Bjerg, fik sit gennembrud som seniorsvømmer ved EM i Royal Arena.

 
22-01-2018 18:53:00

Esbjerg-svømmeren er af Esbjerg Kommune blevet kåret til Årets Bobler 2017. 

 
22-01-2018 06:39:00

De danske juniorlandsholdssvømmere og svømmere fra Great Danes kickstarter langbane sæsonen i Luxembourg.

 
21-01-2018 13:59:30

Victoria Bierre har skiftet sit vante træningsmiljø i GSC ud med NTC. SvømmeSport har talt med hende om, hvordan de første uger har været.