Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Danske topplaceringer i Portugal torsdag aften


21-07-2016 20:35:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Emilie Beckmann og Kristina Thomsen blev de to Vikings-svømmere, der i dag kunne hive topplaceringerne hjem til Danmark ved Portugal Open. 


Seks Vikings-svømmere er i disse dage i Lissabon, hvor det gælder sæsonens sidste stævne, Portugal Open. Førstedagen bød på masser af god svømning, hvor det blev til tre topplaceringer.

 

En medalje blev svømmet hjem i damernes 50 butterfly finale, hvor Danmark var repræsenteret af Emilie Beckmann (Tune IF/GTI/NTC) og Kristina Thomsen (Gladsaxe Svømmeklub). 

Her snuppede Emilie Beckmann guldet med tiden 26.85. Hun havde i formiddagens indledende heats kvalificeret sig til finalen som samlet 1'er med en næsten identisk tid på 26.80. Tiderne er dog lidt fra hendes PR, der lyder på 25.96 sat ved en af sæsonens topninger, Danish Open i april måned.

 

Andenpladsen i samme finale blev hentet af Kristina Thomsen, der kom ind med tiden 27.45. I formiddagens indledende heats svømmede hun tiden 27.48, hvilket sendte hende videre til finalen som samlet 2'er. Tiderne er ikke langt fra hendes PR 27.35 sat ved dette års DM på langbane. 

 

Gladsaxe-svømmeren stod også for aftenens sidste topplacering, da hun i 50 ryg kunne svømme sig til en tredjeplads med tiden 30.04. Tiden fra de indledende heats lød på 30.06, så det bød på to stabile løb fra Kristina Thomsen, hvis PR på distancen dog lyder på 29.63.

 

Tillykke til de to piger med resultaterne! 

 

Udover de to pigers finalepladser var også de to KVIK Kastrup-drenge Marcus Krøyer Svendsen og Sebastian Ovesen samt Svømmeklubben Triton Ballerups Maja Nielsen i aktion ved dagens indledende heats. Marcus i 50 butterfly, hvor han svømmede tiden 25.87. Han var her 25/100 af et sekund fra sin PR, sat ved DM på langbane i 2015. 

Sebastian Ovesen var i vandet til 50 ryg, hvor tiden lød på 27.98. Ikke langt fra hans PR på 27.54.

Maja Nielsen var ligesom Kristina Thomsen også ude og give den gas i 50 ryg, hvor den ene banelængde blev lagt bag hende i tiden 31.56. Heller ikke her var der langt til PR, der for Maja lyder på 31.17 på distancen.

 

I morgen gælder det blandt andet 200 fri, hvor alle tre Vikings-drenge, Marcus Krøyer Svendsen, Sebastian Ovesen og Kevin Witt Christensen (Farum Svømmeklub) skal i vandet. Derudover vil Maja Nielsen være at finde i 200 ryg.

 

Vi følger konkurrencerne her på siden igen i morgen, men du kan selv finde resultater og startlister her.




Tags: Vikings

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.