Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Guldmedalje til Marcus Krøyer Svendsen


22-07-2016 20:20:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Fredagens finale ved Portugal Open bød på en flot guldmedalje til KVIK Kastrups Marcus Krøyer Svendsen!


I aftenens finale ved Portugal Open stillede to af de seks deltagende Vikings-svømmere til start. Først i vandet var Marcus Krøyer Svendsen (KVIK Kastrup) i 200 fri. Han havde ved formiddagens indledende heats kvalificeret sig til finalen med den hurtigste tid på 1:52.26. Ved aftenens finale formåede Marcus at stille sig øverst på podiet med 1.89 sekunder ned til andenpladsen. Han svømmede mere end to sekunder hurtigere end om formiddagen, da han her til aften lagde de fire banelængder bag sig i tiden 1:50.00. Samtidig havde KVIK Kastrup-svømmeren kun 45/100 af et sekund ned til sin PR.

Tillykke til Marcus med medaljen!

 

Kevin Witt Christensen (Farum Svømmeklub) havde ligesom Marcus også kvalificeret sig til aftenens 200 fri finale, men valgte at trække sig for at kunne blive klar til en god 100 fri på søndag.

 

Maja Nielsen (Svømmeklubben Triton Ballerup) var den anden og sidste danske Viking, der skulle ud i aftenens finale. Hun havde svømmet sig videre fra om formiddagen i 200 ryg med tiden 2:22.01 og dermed samlet nummer 4. Ved aftenens finale røg Maja desværre to pladser ned i et stærkt felt, da hun endte på en samlet 6. plads med tiden 2:21.73. Majas PR lyder på 2:20.30, sat ved dette års Danish Open. 

 

Desværre var Sebastian Ovesen (KVIK Kastrup) og Kristina Thomsen (Gladsaxe Svømmeklub) ikke at finde i bassinet i dag, da de begge måtte trække sig fra deres respektive løb, begge ramt af en mindre sygdom, muligvis madforgiftning.

 

Vi håber på, at de er friske igen i morgen, når Sebastian Ovesen sammen med Marcus Krøyer Svendsen skal i vandet til 400 fri. Kristina skal ud og konkurrere i 50 fri, hvor også Kevin Witt Christensen stiller til start, hvis ikke fokus udelukkende bliver på den dobbelte distance, 100 fri. Derudover skal Emilie Beckmann i aktion i 100 butterfly, mens Maja Nielsen er med i 100 ryg. 

 

SvømmeSport dækker igen i morgen konkurrencerne i Portugal. 

Husk, at du kan følge vores danske svømmere via dette link

 

Marcus Krøyer Svendsen på podiet med guldmedaljen om halsen. Foto: Dean Boles.




Tags: Vikings

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.