Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


"Det har været et historisk dansk OL i svømning"


18-08-2016 15:00:00:
Af: Anna Birkbak

Sportschef Lars Green Bach har rosende ord til de danske svømmere, der så småt er begyndt at vende snuden hjemad efter de Olympiske Lege i Rio.


Otte travle konkurrencedage for de danske OL-svømmere sluttede med eventyrlig medaljefest i sidste afsnit.

 

Pernille Blume overraskede alt og alle med OL-guld, og blot en times tid senere tog hun endnu en medalje med 4x100 holdmedley'en, der svømmede en bronzemedalje hjem til Danmark.
 

Den indledende målsætning fra Dansk Svømmeunion og Team Danmark har lydt på to medaljer, og det indfriede de danske svømmere i OL-konkurrencernes sidste afsnit. Forinden var gået syv nervepirrende og spændende dage med både virkelig flotte resultater og mindre gode præstationer. Sidstedagen udløste det helt store fyrværkeri for de rød-hvide farver.

Vi har på SvømmeSport bedt sportschef Lars Green Bach om at evaluere på det samlede danske OL-resultat i svømning.

Læs med herunder:

 

Lars Green Bach. Hvad er din overordnede evaluering af OL?
- Præstationerne af de 15 svømmere, der repræsenterede Danmark ved svømmekonkurrencerne under OL, var, som det så ofte er tilfældet, noget forskellige. Nogle lykkedes med at nå deres målsætninger – andre ikke.


- Jeg glæder mig overordnet set over, at holdet svømmede 2 OL-medaljer hjem til Danmark, at vi havde 6 forskellige svømmere repræsenteret i 8 finaler og 3 semifinaler, at holdet satte 1 europarekord, 2 nordiske rekorder og 5 danske rekorder. Så det har været et historisk dansk OL i svømning, og det synes jeg bestemt, vi kan være både meget stolte og særdeles tilfredse med.

 

Vi får to medaljer lørdag aften. Kan vi være tilfredse med det?
- Vi kan være tilfredse på det organisatoriske niveau ved, at vi har nået den målsætning, som de sidste fire år har være den overordnede målsætning for samarbejdet mellem Dansk Svømmeunion og Team Danmark.


- På individniveau var der dog præstationer, der ikke sad 100 % i skabet – også i løb, hvor svømmerne havde potentiale for og var tæt på at vinde medaljer. Det synes jeg naturligvis er rigtigt ærgerligt. Både for den enkelte svømmer og for dansk svømmesport.

 

- Men begge medaljer er selvfølgelig fantastiske og imponerende resultater for dansk svømmesport. Dem bør vi alle glæde os over.

 

Hvilke ændringer skal til for at forbedre vores præstationer i fremtiden?

- Det forudsætter en grundig evaluering af hele forløbet i samarbejde med de mennesker, der har været involveret – i Dansk Svømmeunion såvel som i Team Danmark.

 

Hvad er din holdning til kritikken af svømmernes vindermentalitet?
- Nu ved jeg af naturlige grunde ikke præcist, hvad der er, der er blevet debatteret. Men umiddelbart synes jeg, at det lyder som en noget forsimplet forklaring på en kompleks situation.


- Desuden har de danske svømmere jo også tidligere vundet adskillige medaljer ved internationale mesterskaber, og denne gang viser de bl.a., at de kan vende skuffelser til stærke præstationer efterfølgende. Så skal man da vist være noget af en vinder – skal man ikke?


- Min oplevelse fra OL er, at svømmerne har den rette indstilling. Der er ikke nogen af de danske svømmere, som hopper i bassinet uden at gøre en maksimal indsats.

 

Hvordan er opholdet i Rio gået for svømmerne og holdet bag?
- De er generelt gået godt. Der har været en professionel og fokuseret atmosfære, vi er blevet taget godt og venligt imod af de brasilianere, vi har mødt og samarbejdet med, og der har været et rigtigt godt og velfungerende samarbejde i gruppen af trænere og faglige eksperter fra Team Danmark.


- Der vil dog altid være problemstillinger undervejs, når man rejser til den anden ende af jorden, og når mange mennesker skal arbejde sammen under et stort pres.
Men der har været en god indstilling til at løse de problemstillinger, der er opstået undervejs, på den bedst mulige måde.

 

Mange tak til sportschef Lars Green Bach!




Tags: OL 2016

 

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.