Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Finaleplads til Katrine Zinck Leth-Espensen ved VM i Livredning


10-09-2016 19:10:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Både Ronnie Dalsgaard og Katrine Zinck var i dag i vandet ved VM i livredning, der både bød på en semifinale- og finaleplads.


I disse dage løber VM i Konkurrencelivredning af stablen i Holland, og i dag startede så de udendørs konkurrencer på stranden i Noordwijk, hvor de to danske repræsentanter fra Klampenborg SLSC, Ronnie Dalsgaard og Katrine Zink Leth-Espensen begge var med.

 

Første mand i aktion var Ronnie Dalsgaard, der skulle ud og konkurrere i Surf Ski Race. Her gik det rigtig fint i både de indledende heats og semifinalen, indtil han desværre kom til at slappe lidt for meget af og dermed blev hentet af en hollænder. Han endte derfor på en ærgerlig 9. plads i semifinalen.

 

Ronnie udtalte selv følgende til SvømmeSport om dagens konkurrence:

 

- Jeg kom i semifinalen, hvor jeg kunne se, at jeg lå nummer 8, og så kom jeg til at slappe lidt for meget af, hvor der så kom nogen bagfra, der fangede en bølge, og de slog mig så desværre.

 

- Jeg kunne ikke have vundet den alligevel, men det havde da været meget fedt at have været med i en finale. Det havde været lidt sjovere at ende i en top 10, men sådan er det. Så kan jeg spare lidt kræfter til i morgen, fortalte Ronnie.

 

Efterfølgende blev det Katrine Zinck Leth-Espensens tur til at komme i vandet, da det for hende gjaldt Board Race. Her startede hun stille og roligt ud i de indledende heats, hvorefter konkurrencen begyndte at spidse til.

 

Katrine fortalte følgende til SvømmeSport umiddelbart efter dagens konkurrencer:

 

- Ved indledende i formiddags var der ret mange, der gik videre, så der prøvede jeg at spare kræfter. I semifinalen gik det også rigtig fint, hvor jeg brugte lidt mere energi og kom videre til finalen. Så i finalen prøvede jeg alt, hvad jeg kunne, hvor jeg så ville se, hvor godt jeg kunne klare det, udtalte hun og fortsatte om konkurrencen i finalen:

 

- Det er jo sådan i livredning, at Europa ikke er så gode. Det er meget Australien og New Zealand, og i finalen her var der to fra hvert land med, der dominerede meget. Dem prøvede jeg så bare at se, om jeg kunne følge med, og det gik faktisk fint på vej ud omkring nogle bøjer, hvor jeg lå ved siden af en fra Frankrig. På vej ind mod stranden igen var der så lidt bølger, hvor jeg tydeligt kunne mærke, at de var rigtig gode i forhold til mig, så der kom der et stort mellemrum imellem os. Her kom der så også en fra USA og overhalede mig, så jeg blev samlet nummer 7.

 

- I forhold til at Danmark er et lille land i det her game, så er jeg meget tilfreds med at blive 7’er, sluttede Katrine af.

 

Dermed slut ved lørdagens konkurrencer ved VM i Konkurrencelivredning. I morgen skal begge de to danske livreddere igen i havet, når det gælder Surf Ski Race og Oceanwoman for Katrine og Oceanman for Ronnie.

 

Du kan se alle dagens resultater her.

 

Ronnie Dalsgaard og Katrine Zinck Leth-Espensen.

 

Katrine i aktion i Board Race.

 

Ronnie i aktion i Surf Ski Race.



Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.