Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


SvømmeSport har fået ny skribent med erfaring både som elitesvømmer og træner


17-10-2016 12:45:00:
Af: Johanne Tolstrup

Til at assistere Laura kan SvømmeSport nu præsentere teamets nye ansigt, Johanne Tolstrup. Vi håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Johanne, som her præsenterer sig selv.


Som nævnt ovenfor er jeg, fra og med i dag, med på holdet, som sammen med Laura dækker aktiviteter og begivenheder på SvømmeSport.
På de følgende linjer vil jeg kort præsentere mig selv, så I kan få en idé om, hvem jeg er.

 

Mit navn Johanne Tolstrup og jeg er 21 år. Jeg bor i Odense, hvor jeg også studerer Jura på 1. semester på SDU. Jeg blev færdig med gymnasiet for godt to år siden, og siden da har jeg brugt en del tid i Forsvaret samt på at rejse og på at arbejde.
I min fritid dyrker jeg Militær Femkamp, som jeg, ved siden af mit studie og arbejde, bruger rigtig meget tid på.

 

Jeg er selv tidligere elitesvømmer i STO95/STO. Min tid som svømmer var helt fantastisk og fyldt med mange gode øjeblikke, og dette er én af grundene til, at jeg fortsat ønsker at være en del af svømmerverdenen. Jeg har stor respekt for svømmekulturen og det miljø, som svømmere og trænere arbejder i, og jeg er helt vild med, at store ambitioner, høje forventninger, seriøsitet, vilje, benhårdt arbejde, drømme og ikke mindst glæde og smil spiller sådan en stor rolle i svømning. I min optik er det noget af det, som gør svømning til sådan en attraktiv sport, og netop dét, vil jeg gerne være med til at formidle ud til så mange mennesker som muligt.


SvømmeSports nye skribent, Johanne Tolstrup


Jeg har selv været træner i netop O.S.L.F/STO i en hel del år, hvilket har givet mig en forståelse af, hvad det vil sige også at være på kanten i stedet for at være i vandet.  Trænerjobbet er meget interessant og udfordrende og noget, som jeg har lært rigtig meget af.

 

Jeg er vild med vand, elitesport og konkurrencer og jeg er meget glad for at møde nye mennesker. Jeg kan ikke lægge skjul på, at jeg bliver meget begejstret af store præstationer og hvad der udgør en stor præstation, kan både være resultater, som er indlysende for alle, men også præstationer, som for den enkelte udøver, har krævet et langt, målrettet træk.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, til at indgå i et godt team med Laura og til at møde jer alle sammen rundt omkring i SvømmeDanmark.

 

Mange hilsner

Johanne Tolstrup





 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.