Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


NTC-svømmere til Manchester International Swim Meet i weekenden


19-10-2016 12:45:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Emilie Beckmann fortæller her lidt om forventninger til stævnet i weekenden, samt lidt om den nye træningsform inde på NTC.


I weekenden deltager otte NTC-svømmere ved Manchester International Swim Meet, hvor også cheflandstræner Nick Juba og landstræner Dean Boles er med.

 

I sidste uge deltog de ved Swedish Swim Games, og nu er de så allerede klar til at komme ud og konkurrere igen.

 

I den forbindelse har SvømmeSport fået fat i NTC-svømmer, Emilie Beckmann (Tune IF/GTI/NTC), der glæder sig til at komme ud og se, hvor formen ligger, og hvad kroppen kan holde til på denne tid af sæsonen.

 

- Uha, jeg er spændt på, hvad min krop kan i øjeblikket. Vi bliver tæsket godt igennem inde på NTC i øjeblikket, og det er noget, som jeg især skal vænne mig til, da jeg har været vant til en meget mere sprintorienteret træning under Stefan Hansen, fortæller hun og fortsætter:

 

- For 1,5 uge siden deltog vi ved Swedish Swim Games, som var årets første rigtige stævne, hvilket gik ganske fornuftigt for mit vedkommende. Derfor er målsætningen uden tvivl at splitte løbene bedre, hvilket forhåbentlig resulterer i bedre tider.

 

Emilie stiller op i fem løb på de to dage, nemlig 50, 100 og 200 butterfly samt 50 og 100 fri. Og også dette mener hun, at der er en rigtig god grund til:

 

- Formålet med stævnet er træning i alle henseender! Racing er måske den bedste træningsform, der findes. Mit program for weekenden vil være mere tætpakket end til f.eks. VM og DM, hvilket alt sammen skal være medvirkende til at lære mig at svømme hurtigt, selv når kroppen er presset til det yderste, hvilket også er grunden til, at vi ikke skruer ned for hverken volumen eller intensiteten op til stævnet, fortæller Emilie og fortsætter om træningen på NTC den seneste tid:

 

- I forhold til den træning, vi lavede sidste år på NTC, har den budt på mange flere meter. Vi havde vel en uges opstart, og derefter var det fuld fart frem ad. Vi har fået nogen ”key set”, som vi kører hver tredje uge cirka, sådan så vi kan se, hvordan træningen forhåbentlig udvikler og forbedrer os.

 

- Træningen er lige nu meget præget af areob arbejde med begyndende tendenser til det anerobe, da vi arbejder frem mod en topning til VKM. Derfor ligger mit fokus nu på at udbygge min udholdenhed samtidig med, at jeg skal blive stærkere både på land og i vand, fortæller Emilie.

 

Fokus for mange af svømmerne i øjeblikket ligger nemlig på VM på kortbane, der løber af stablen fra den 6. til den 11. december i Canada.

 

- Mit fokus ligger på VKM i starten af december. Det er altid interessant at se, hvor mange der dukker op til det første internationale mesterskab efter OL, men jeg vil i hvert fald være fit for fight og klar til at svømme rigtig hurtigt. Og derefter, når langbanesæsonen starter, er fokus på Danish Open, slutter Emilie af.

 

Tak til Emilie for interviewet!

 

De otte NTC-svømmere, der deltager ved stævnet er:

Amalie Mikkelsen (Gladsaxe Svømmeklub/NTC)

Christina Munkholm (Køge Svømmeklub/NTC)

Daniel Skaaning (STT/VAT-Copenhagen/NTC)

Emilie Beckmann (Tune IF/GTI/NTC)

Gustav Friberg (Ringsted Svømmeklub/NTC)

Mathias Zander Rysgaard (Holbæk Svømme Klub/NTC)

Sarah Bro (Holbæk Svømme Klub/NTC)

Signe Bro (Lyngby Svømmeklub/NTC)

 

Her på siden følger vi NTC-svømmernes resultater i løbet af weekenden, men du har også mulighed for at smutte forbi den officielle side Manchester International Swim Meet 2016, hvor du kan finde informationer, startlister, liveresultater og meget mere! 

 

Emilie Beckmann. Foto: Patrick Kraemer.



Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.