Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Alt det hårde arbejde er det hele værd”


31-10-2016 19:05:00:
Af: Johanne Tolstrup

Signe Bro har vist gode takter ved både Swedish Swim Games og senest ved Manchester International Swim Meet og hun fortæller her om sin oplevelse ved konkurrencen i Manchester. 


Signe Bro (Lyngby Svømmeklub/NTC) er en del af den gruppe af NTC-svømmere, der har deltaget ved både Swedish Swim Games og senest ved Manchester International Swim Meet. Her svømmede hun sig til fine podieplaceringer samt flotte personlige rekorder og i den forbindelse har SvømmeSport fanget Signe Bro til en lille snak om, hvad hun havde forventet af stævnet, hvad hun tager med sig videre og hvordan den næste tid ser ud:

 

- Jeg forventede egentligt ikke det store af Manchester International Swim Meet, da jeg havde forstuvet min finger om mandagen op til stævnet, så i starten var det usikkert, om jeg overhovedet skulle med. Men jeg ville bare have det bedste ud af det og så måtte jeg se hvor det tog mig hen, fortæller Signe.

 

På trods af de knap så høje forventninger til konkurrencen, så lykkedes det alligevel Signe at præstere god svømning i Manchester. Signe svømmede personlige rekorder hjem i både 100 meter fri (fra 55.41 til 54.89) og i 200 meter fri (fra 1.57.71 til 1.56.61) og for at sætte prikken over i’et, så fik Signe også prisen for ’top female swim’:

 

- At få 'top female swim' sætter jo bare prikken over i'et for begge stævner. Jeg var ikke gået ind til stævnet med de forventninger, så jeg kunne næsten kun overraske mig selv, hvilket jeg tror, er godt for mig at gøre i starten af sæsonen. Jeg er virkeligt glad for, at jeg allerede har rykket mig så meget efter kun et par måneder på NTC. Det bekræfter bare, at alt det hårde arbejde, er det hele værd, fortsætter Signe.

 

Som det fremgår af de førnævnte resultater, så svømmede Signe sig til gode tider og flere podieplaceringer i Manchester, men det er ikke det eneste, som hun tager med sig hjem fra konkurrencen:

 

- Jeg har taget med videre fra stævnet, at man ikke skal lade de "små" ting stoppe én for at gøre sit bedste og for at have det sjovt. Os, der var med i Manchester, havde det super sjovt hele tiden, så det hjælper meget på at holde humøret højt, fortæller Signe.  

 

De næste måneder handler for Signe om at holde fokus på det, der fungerer godt, og blive ved at gøre, hvad der føles rigtigt. Signe er faldet godt til på NTC, og ser meget frem til den træning og de stævner, som venter forude:

 

- I løbet af de næste måneder skal jeg selvfølgelig bare holde den gode træning jeg er i, og så kommer der en masse stævner, som jeg glæder mig enormt meget til. Jeg ser selvfølgelig også meget frem til lidt nedtrapning, da jeg ikke har set så meget til det endnu. Så er det ellers bare med at finde det frem, der har taget mig så langt indtil nu og blive ved med at gøre hvad jeg gør, fordi jeg tror, at det er rigtig godt for mig, afslutter Signe.

 

Signe Bro (Lyngby Svømmeklub/NTC)

Foto: Privat, arkivfoto. 

 

Mange tak til Signe for interviewet!



Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.