Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Jeg har arbejdet hårdt og målrettet frem mod DJM”


07-11-2016 19:10:00:
Af: Johanne Tolstrup

Esbjerg Svømmeklubs Mikkel Gadgaard er klar, når det på torsdag går løs ved dette års DM Junior. Læs med i interviewet, hvor Mikkel fortæller om sin optakt til mesterskaberne. 


Fra den 10. til den 13. november afholdes DM Junior kortbane i Bellahøj Svømmestadion, hvor herrer i årgangene 1999, 2000 og 2001 samt damer i årgangene 2000, 2001 og 2002 skal kæmpe om at blive landets bedste juniorsvømmere. Det gælder også Mikkel Gadgaard fra Esbjerg Svømmeklub, som stiller til start i 100, 200 og 400 fri samt 200 og 400 IM. I den forbindelse har SvømmeSport fanget Mikkel, som ser frem til at give den hele armen, når DJM skydes i gang:

 

- Jeg ser meget frem til et godt stævne og jeg ser frem til at se, hvad mit arbejde til træning kan gøre for min præstationer i vandet. Jeg ser frem til at svømme hurtige tider og muligvis blive udtaget til de Nordiske Juniormesterskaber. Derudover ser jeg også frem til at se alle mine svømmekammerater fra Sjælland igen, da vi har et godt fælleskab, fortæller Mikkel.

 

Mikkels forberedelser til mesterskaberne har budt på intens træning de sidste par måneder og ikke mindst finpudsning af tekniske deltaljer, som har givet den unge svømmer høje forventninger til sig selv:

 

- Min træner, Örn Arnarson, og jeg har arbejdet med en del tekniske deltaljer frem mod dette års DJM. Jeg føler, at det har virket virkelig godt til træning de sidste par måneder, så jeg ser frem til at udnytte disse detaljer til stævnet. Jeg har primært arbejdet med mit undervandsarbejde efter vendingerne og min crawl-teknik, forklarer Mikkel.

 

- Jeg har umiddelbart høje forventninger til mig selv ved dette års DJM, da jeg føler, at jeg har trænet hårdt og målrettet med de små detaljer frem mod stævnet. Mine mål stævnet er at få en kravtid til de Nordiske Juniormesterskaber, hvilket ikke er umuligt, fortæller Mikkel.

 

De næste dage bliver for Mikkels vedkommende et par rolige dage, så han kan give den fuld gas, når DJM løber af stablen:

 

- De næste par dage op til stævnet bliver stille og rolige med fokus på afslapning. Jeg er vant til at træne en masse og meget langt, så når jeg begynder at svømme kortere og ikke nær så mange gange om ugen, opbygger jeg en masse energi, som jeg selvfølgelig skal bruge til stævnet, afslutter Mikkel.

 

Mikkel Gadgaard, Esbjerg Svømmeklub.

Foto: Privat.

 

SvømmeSport følger naturligvis med i højdepunkterne fra mesterskaberne og du kan selv følge alle afsnittene direkte her.

 

Mange tak til Mikkel for interviewet!



Se de seneste nyheder

15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.

 
08-01-2018 20:17:00

Svømmerne i Svømmeklubben PINGVINEN motiveres af det stærke sammenhold, der er i klubben.