Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Martin Bang Christensen rundede sin juniorkarriere af med VJM i Kazan


04-12-2016 21:45:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Den sidste konkurrence ved VJM i Kazan, kongedisciplinen A-drenge tårn, endte for Martin i infight med Armenien, Brasilien, Canada, Grækenland og USA om de sidste tre finalepladser.


VM Junior i udspring er her til aften blevet afsluttet med dansk deltagelse af Martin Bang Christensen, der skulle i ilden til sin sidste optræden som junior. Dansk Svømmeunions sektionsleder i udspring, Victor Valore, har i den forbindelse sendt følgende skrivelse til SvømmeSport:

 

Martin, som er fyldt 18 tidligere i år, er sidsteårs junior, og tårn konkurrencen ved VJM skulle således blive hans sidste junioroptræden. Spændingen var stor, Martin var klar, skadefri og forventningsfuld.

 

Martin ved dagens konkurrence. Foto: Victor Valore.

 

Martin lagde stærkt ud med de første tre ud af fire stilspring og havde lagt sig på en delt 12. plads ved afslutningen af 3. runde og skulle således fastholde sin position over de næste seks runder.

 

Fjerde spring var håndstandssalto hoftebøjet. En lidt usikker håndstand, der ikke blev ordentligt markeret, blev straffet af dommerne, så de tællende karakterer på 5½/6 sendte ham ned på en 23. plads med 15,95 point op til finalepladserne.

 

De næste tre runder var Martin tilbage i flyvende form og satte trumf på med 3½ forlæns salto til 66 point, 3½ tyskersalto til 67,20 point og 3½ baglænssalto til 64,35 point. Martin havde bragt sig tilbage til 13. pladsen 4,45 point fra en finalen.

 

Vi så nu en tydelig opsplitning i feltet med 9 udspringere, som havde lagt sig på noget nær faste finalepladser og godt 10 udspringere manglede så mange point op til den eftertragtede 12. plads, at de måtte betragtes som tæt på ude af løbet.

 

De resterende 7 udspringere Azat og Vladimir Harutyunyan fra Armenien, Isaac Filho fra Brasilien, Gabriel Correveau fra Canada, Martin fra Danmark, Nikolaos Molvalis fra Grækenland og John Capobianco fra USA måtte indstille sig på et hundeslagmål om blot tre finalepladser.

 

3½ molberg salto, et spring som Martin lærte for blot en måned siden, gik i til bingo 5, hvilket var for lidt til at trække fra feltet. Hans finaleplads var stadigvæk kritisk udsat. Martin sluttede sin serie med 2½ forlæns salto med dobbelt skrue, et spring som han plejer at mestre til fine karaktere, men ikke i dag hvor det blev til blot 5/5½ i de tællende karaktere.

 

Martin sluttede således blot 8,9 point fra den eftertragtede finaleplads, en bitter pille at sluge, når man må erkende, at blot én karakter mere i dommerpanelet på ét af de to sidste spring betød forskellen på finaledeltagelse eller ej. Han havde det i sig, men det manifesterede sig ikke på dagen.

 

En skuffet Martin afslutter således sin juniorkarriere med VJM i Kazan, men kan se tilbage på en rigtigt flot præstation, hvor han viste sig værdig til at kæmpe på denne arena og er klar til at tage skridtet ind i seniorkarrieren.

 

Det danske hold er færdige i Kazan, VJM er færdigt, og om få timer går det mod lufthavnen og fly forbindelser tilbage til Danmark.

 

På vegne af den danske delegation i Kazan, tak fordi du fulgte os her på SvømmeSport!

 




Tags: Udspring

 

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.