Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Sportschefens klumme: Fra stolte resultater til nye fælles ambitioner


30-12-2016 10:30:00:
Af: Lars Green Bach

Sportslige perspektiver efter Rio-olympiaden


Nytåret står for døren, og et travlt sportsår går nu på held. Her på tærsklen til det nye år, og ved indledningen af en ny periode frem mod OL i Tokyo i 2020, er det værd at stoppe lidt op, og reflektere over nogle af perspektiverne fra den overståede olympiade fra 2013 til 2016. Ikke mindst de olympiske lege i Rio de Janeiro, der for mange var den foreløbige kulmination på mange års dedikeret, hårdt og målrettet arbejde og et hovedmål for dansk svømmesports internationale elitearbejde.

 

Mentalt følelse det allerede som lang tid siden de intense dage i den olympisk park i Rio-forstaden Barra da Tijuca. Hverdagens store og små opgaver, fylder lynhurtigt kalenderen og tager al opmærksomheden. I virkeligheden er det noget ærgerligt, at de historisk gode danske resultater så hurtigt glider i baggrunden, til fordel for elitesportens krav om fortsat optimering, udvikling og nye ambitiøse mål for fremtiden.        

 

Glemt er resultaterne dog langtfra. Og skulle de være trængt lidt for meget i baggrunde af juleræset eller andet, vil opsummeringen herunder og diverse kavalkader om sportsåret 2016 i disse dage, heldigvis genopfriske nogle af minderne. Og godt for det – for det er bestemt resultater som alle involverede i dansk svømmesport kan være stolte af. Uanset om man har bidraget meget eller lidt – bidraget direkte eller indirekte:

 

  • 15 svømmere kvalificeret (7 kvinder og 8 mænd)
  • 2 medaljer – 1 guld (Pernille Blume i 50m fri) og 1 bronze (Mie Ø. Nielsen, Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume i 4x100m medley)
  • 8 finaler – 27 placeringspoint (Top-8-point)
  • 6 semifinaler / Top-16-placeringer
  • 8 rekorder – 1 europæisk, 2 nordiske, 5 danske
  • 32% af alle danske starter resulterer i nye personlige bedstetider
  • 25% af alle danske finaledeltagelser omsættes til en medalje
  • Danmark er 10. bedste nation ved svømmekonkurrencerne af samtlige nationer
  • Danmark er 3. bedste nation målt på medaljer per indbyggertal
  • Danmark er den første mindre nation, der vinder en OL medalje i kvindernes medley-holdkap nogensinde.

 

Resultaterne viser, som jeg ser det, at rigtig mange ting lykkedes under de svære forhold i Rio. Det var som bekendt ikke alle præstationer, der sad 100% ”lige i skabet”, ligesom der bestemt var momenter undervejs, hvor det synes som om der var mere mod- end medstrøm i bassinnet. Og når elitesportens natur er konstant optimering og stræben mod ”den perfekte præstation”, er det naturligvis mildt sagt pokkers ærgerligt når situationen ikke falder ud som håbet. Naturligvis især for de svømmere og trænere der er i det – men også for alle danske svømmeentusiaster.

 

Jeg er nualligevel sikker på, at rigtig mange gerne ville have solgt OL i Rio for resultaterne herover på forhånd. De er for mig at se et samlet resultat af den kvalitet der ydes rigtig mange steder rundt omkring i landet hver eneste dag. Det kan godt være, at der i en travl hverdagen kan synes langt fra Ringe til Rio. Men tingene hænger sammen i et større perspektiv. Mængde og kvaliteten af svømmere i Danmark betyder noget for hvad vi sportsligt kan internationalt, for kvalitet i vores nationale stævner og mesterskaber, for talentudviklingen af svømmere, trænere, leder og officials, for vores politiske indflydelse lokalt, nationalt og internationalt, for vores økonomiske formåen osv., osv.

 

Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at ønske alle et stort tillykke med resultaterne, og samtidig takke for den indsats I hver især yder for dansk svømmesport.

 

Det er ikke alene resultaterne ved OL, der er at glæde sig over på dansk svømmesports vegne. I perioden 2013-2016 har danske svømmere vundet historisk mange medaljer ved internationale stævne på langbane (EM, VM og OL) – 26 i alt – og 46 placeringer i top-8 derudover (placeringer fra nummer 4 til 8). Udviklingen i danske internationale resultater over de seneste 12 år ser således ud:

 

 

Hvad kan vi så fra et overordnet perspektiv tage med os videre ind i fremtiden? Forhåbentligt er der være rigtig mange ting som vil anspore, engagere, motivere og inspirere der enkelte svømmer, trænere, ledere og officials i hverdagen frem mod nye oplevelser med svømmesporten. For mit vedkommende er noget af det, som jeg hæfter mig ved, de følgende tre perspektiver:

 

  • Mindre svømmenationer som Danmark kan udfordrer stormagterne i en af verdens absolut største og mest udbredte sportsgrene.

Ikke kvantitativt naturligvis – men kvalitativt. Kun Ungarn og Australien, med langt flere ressourcer end os, er ved OL relativt set bedre end Danmark. Et langsigtet, fokuseret og målrettet stykke arbejde i dansk svømmesport på at fastholde, udvikle og tiltrække mennesker, en enstrenget struktur, og god udnyttelse af ressourcerne har givet pote. Ja tænk bare; en tredjedel af vores OL-hold (fem ud af 15 svømmere) har nu vundet en olympisk medalje, og dansk svømmesport har i den seneste olympiade haft både en verdensrekordholder (Rikke Møller Pedersen) og en olympisk mester (Pernille Blume). Det er altså noget der i internationale svømmekredse aftvinger stor respekt og som det er værd at ranke ryggen over. Vi har et godt fundament at bygge videre på!

 

  • De danske herresvømmere udvikler sig – men verden udvikler sig mindst ligeså hurtigt

Det er utrolig glædeligt at se den positive udvikling der har været hos flere af de bedste danske herrersvømmere over de seneste år. Per 1. september 2016 var der seks danske herrer i top 100 på verdensranglisten i olympiske discipliner – heraf en i top 25 (Viktor Bromer), og de fortjener alle stor anerkendelse, for det arbejde de har gjort for at nå så langt. Ser vi på dansk herresvømning under et, er der, på trods af den positive individuelle udvikling, dog mere tale om status quo. 1. september 2012 havde Danmark også seks herrer i top 100 på verdensrangslisten – og en i top 25 (Mads Glæsner). Ved OL i London blev vores efterhånden sagnomspunden 4x200m fri holdkap nr. 12. Samme placering fik herrerne ved OL i Rio på trods af en rigtig stærk indsats og ny dansk og nordisk rekord. Jeg håber inderligt, at vi ved fælles hjælpe og indsats i dansk svømmesport kan fastholde og udvikle vores herrersvømmere yderligere. På trods af svære odds. Men vi har i andre sammenhænge vist, at vi kan udfordre international elitesvømning, så hvorfor ikke?

 

  • ”Guldet vindes i hverdagen”

Måske nok et lidt fortærsket udtryk, men alligevel. Hvis ikke hverdagen fungerer – træning, job/uddannelse, familieliv, fritid osv. – kan man måske nok kommer til start til et internationalt mesterskab. Men uden overskud til at udfordre sig selv, tid til fordybelse og udvikling, samt kontinuitet i arbejdet, bliver resultaterne ikke på det niveau, de kunne have været. Hverdagens arbejde, dag ud og dag ind sæsonen igennem, er helt central, og der finde ingen quick fix der kan kompensere herfor. Hvad hjælper det for eksempel at have svømmeglæde og -kvalitet på en 14 dages træningslejr under sydlige himmelstrøg hvis resten af årets 350 dage ikke hænger sammen? Som verdensklassesvømmere må man som digteren Dan Turéll kunne sig ”Jeg holder af hverdagen”.

 

Og det budskab håber jeg også snart vil trænge igennem til dem der har magt og indflydelse på elitesportens vilkår i Danmark. Det er en stor glæde at møde den opbakning og interesser, der bredt set er for dansk svømmesport i forbindelse med OL. Og den varme vi mødes med ved fejring af de historiske resultater fra høj såvel som lav. Det glæder os alle meget. Desto mere målløs bliver man over, at der i kølvandet herpå ikke er den nødvendige økonomiske opbakning til finansiering af elitesportens hverdag. Og at vi i stedet for mødes med krav om besparelser i et budget, der i forvejen ikke bugner på nogen poster. Dels er det er ikke fair over for de mange hundrede mennesker, der har brugt tusindvis af frivillige timer i at skabe de bedst mulige forudsætninger for fremtidige verdensklasseresultater. Eller for de svømmere og trænere, der har investeret alt i at nå målene. Og dels undergraver det elitesportens egenværdi om passioner og ambitioner, om drømme og fællesskaber, om mestring, præstation og konkurrence. Og som blandt meget lærer os om de menneskelige sider af ”at lykkes” og ikke at lykkes. Ja, hvis nogen skulle være i tvivl, så synes jeg vi får et fattigere samfund, hvis ikke vi har en international konkurrencedygtig elitesport. Og set i det store samfundsmæssige perspektiv er de ca. 17 kr. per dansker per år der i øjeblikket tilgår elitesporten i Danmark desværre småpenge med et meget lille s.   

 

Nytåret banker på, og der er meget at glæde sig over på dansk svømmesports vegne.Der venter udfordringer i horisonten – jovist. Og der bliver brug for den samme ukuelighed, vedholdenhed og det ”gå-på-mod”, som OL også viste er helt centralt for resultatskabelsen. Også når det er svært og økonomien ikke er 100% som vi synes den burde være og som vi tænker svømmesporten har fortjent det. Alle kan med stolthed se tilbage på de resultater, der ved fælles indsats er blevet skabt gennem de seneste 8-12 år. I en international sammenhæng rigtig stærke resultater af en mindre svømmenation som os. Lad det være afsætte for den tid vi går i møde. Og kan vi på samme tid lykkes med at nyttiggøre de rette menneskelige ressourcer lokalt og nationalt, der kan gøre en forskel på både kort og lang sigt, tænker jeg også, vi kan gå fremtiden i møde med optimisme og nå nye fælles ambitioner!

 

Lars Green Bach er sportschef i Dansk Svømmeunion og skriver om såvel dansk som international sport – med afsæt i dansk svømmesport.Klummen er udtryk for sportschefens egen holdning.





 

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.