Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Sportschef om 2017: ”Det bliver et spændende år”


02-01-2017 21:55:00:
Af: Johanne Tolstrup

2017 bliver et utrolig interessant år for dansk svømning, som blandt andet har et VM på langbane og et EM på hjemmebane på programmet. Læs her, hvad sportschefen i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, fortæller om forventningerne til det nye år. 


2017 er blot to dage gammelt, med dette er ikke ensbetydende med, at forventningerne til det kommende år ikke er fastlagt og at ambitionerne ikke er høje. 2017 bliver på mange måder et fantastisk svømmeår med både et VM i Budapest til sommer og ikke mindst et EM på hjemmebane i Royal Arena i København i december, som begge er mesterskaber, som vil præge det kommende år. Derudover byder år 2017 også på forandringer på det Nationale Træningscenter (NTC) i Bellahøj, hvor udskiftninger på trænerbænken kommer til at få stor betydning for mange højt profilerede svømmere. I anledningen af det nye år har SvømmeSport fanget sportschefen i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, til et interview om det år, som venter forude:

 

- 2017 bliver et spændende år. Første halvår bliver der internationalt fokus på kvalifikation til VM på langbane og EM junior ved Danish Open og det bliver spænende at følge de første skridt på vejen frem mod OL i Tokyo når VM løber af stablen i den Budapest i juli måned. Jeg ser blandt andet frem til at se, hvordan det vil lykkes for svømmere og trænere og omsætte de mange gode kortbaneresultater fra efteråret 2016 til langbane, og hvilke nye profiler der vil markere sig sammen med det stærke hold af internationale svømmere, Danmark har i øjeblikket, fortæller Lars.      

 

- I efteråret vil EM på kortbane i København naturligvis være det vi ser frem imod. Jeg ved, at der bliver gjort et intensivt stykke arbejde, på at skabe de bedste rammer omkring mesterskabet, og ser frem til, at et stærkt hold danske svømmere kan give alle danske svømmeentusiater nogle fantastiske oplevelser med vores sport i Royal Arena. Det har potentiale til at blive nogle fantastiske dage for alle i dansk svømmesport, uddyber Lars.

 

En stor forandring, som 2017’s indtræden har bragt med sig, er, at der er sket en del udskiftninger på trænerbænken på NTC således, at det er et (næsten) splinternyt trænerteam, som vil være at finde på bassinkanten i Bellahøj:

 

- Vi giver med det nye NTC-trænerteam, bestående af Martin Truijens og Mads Bjørn Hansen, nuværende og kommende NTC-svømmere en stærk ramme for, at de kan forfølge deres internationale ambitioner.  Det nye trænerteam har en stærk kombination af både praktisk erfaring med svømmetræning på højeste internationale niveau og en teoretisk sportsvidenskabelig baggrund. Det bliver vigtigt for udviklingen af innovative verdensklasseprogrammer på NTC og for NTCs rolle som et flagskib for international elitesvømning i Danmark. Og i en situation hvor vi oplever økonomiske begrænsninger, er udvikling og anvendelse af viden, kompetencer og kvalitet, helt afgørende for vores fremtidige resultatskabelse på internationalt niveau, fortæller Lars.

 

Det er ingen hemmelighed, at 2016 var et godt for dansk svømning og der er også store forventninger til det kommende år, som forhåbentlig bliver et år med store, mindeværdige præstationer og indfriede ambitioner:

 

- Helt generelt er det mit håb og ønske for 2017, at alle de svømmere, trænere og ledere, der investere rigtig meget energi i svømmesporten, vil lykkes med at indfri mange af deres ambitioner. Der bliver mange steder arbejdet benhårdt på udvikling af miljøer og for sportslig progression. Og på at ruste sin lokale klub og organisation til den tid, vi er en del af. Udvikling af mennesker og miljøer tager tid, men jo flere der lykkes med kontinuerligt at skabe, støtte og udvikle præstationer, jo bedre er det for alle i dansk svømmesport, fortæller Lars.

 

Slutteligt skal det nævnes, at nytåret ikke blot skød 2017 i gang på sædvanling vis, da 2017 også var startskuddet til en ny olympisk cyklus, hvor der bliver fokus på en ny strategi for dansk svømmesport:

 

- Vi tager nu de første skridt ind i den nye olympiade, og strategien for dansk svømmesport – ”Fra stolte resultater til nye fælles ambitioner” – har siden efteråret ligget klar. Strategiens mål og handlinger bliver vores fokus og omdrejningspunkter. I 2017 handler det blandt andet om implementering af den nye landsholdsstruktur med Junior, Great Danes og Senior i praksis. Om partnerskaber om talentudvikling og international high performance. Samt om videreudvikling af netværksaktiviteter, afslutter Lars.

 

Mange tak til Lars for interviewet!

 

Du kan læse sportscefens egen klumme om de sportslige perspektiver efter OL i Rio og om 2017 her.





 

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.