Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”2016 har for mig været et rigtig godt år”


11-01-2017 19:50:00:
Af: Johanne Tolstrup

2016 var et flot år for Magnus Jákupsson, som både bød på en VM-debut og en dansk rekord på 50 meter ryg. Læs med her, hvor Magnus fortæller om året, der gik og om året, der venter. 


Også Magnus Jákupsson var blandt de 17 svømmere, som var udtaget til at repræsentere de danske farver ved VM på kortbane i Canada i starten af december sidste år. Den danske trup viste rigtig fine takter ved mesterskaberne og på trods af en misset semifinaleplads for Magnus’ vedkommende, så var VM på den anden side af Atlanten en stor oplevelse. Netop VM 2016 satte et flot punktum for et imponerede år for Magnus, som her bekriver det forgangne år:

 

- 2016 har for mig været et rigtig godt år. Året blev skudt rigtig godt i gang med store personlige rekorder i mine hovedløb 50 og 100 ryg til Danish open samt en dansk rekord i 50 meter ryg. Efter sommerferien startede jeg på finansøkonom-studiet, og det har været et meget spændende og hektisk efterår, hvor hverdagen med studiet skulle tilpasses med forberedelserne til VM i Canada, fortæller Magnus.

 

- Året sluttede med min første deltagelse til VM og et rigtig godt DM for hold, hvor vi (Farum svømmeklub, red.) svømmede danske rekorder hjem i Farums herreholdkapper. Vi har nu alle de danske holdkaprekorder på kortbane for herrer i Farum. Det var en god følelse at slutte svømmeåret med fuldt hus på den konto, fortæller Magnus.

 

Ved VM på kortbane fik Farum-svømmeren sin VM-debut, hvilket satte et særligt præg på år 2016. Det er altid specielt og spændende at deltage ved sit første verdensmesterskab og det lægger Magnus heller ikke skjul på:

 

- VM var en stor oplevelse. Det er altid spændende at svømme mod de bedste svømmere i verden, da det virkelig kræver, at man skal præstere på sit allerbedste for at være med. Jeg nåede ikke mit mål om at komme i en semifinale, men jeg fik en ny personlig rekord i 50 meter fly og jeg synes alt i alt, at det gik godt til stævnet, fortæller Magnus.

 

2017 bliver et utrolig spændende år for dansk svømning og Magnus er blot én af mange svømmere, som ser frem til et meget interessant år. Især VM i Budapest til sommer og EM på hjemmebane i december kommer til at spille en stor rolle i 2017 og når der bliver spurgt ind til, hvad Magnus ser mest frem til i det kommende år, så lyder svaret:

 

- Det, som jeg ser mest frem til i 2017, er EM på hjemmebane ligesom mange andre danske svømmere. Jeg var med, da EM blev afholdt i Herning, og jeg tror, at EM i København bliver mindst ligeså stort. Det var en speciel følelse at svømme EM på hjemmebane i Herning, og det kunne jeg virkelig godt tænke mig at gøre igen, fortæller Magnus.

 

- Nu da jeg var med til VM på kortbane, er mit næste store mål at komme med til VM på langbane, som bliver afholdt til sommer. Jeg ved, at dette bliver rigtig svært, da det vil kræve, at jeg skal forbedre mig en del, uddyber Magnus.

 

For Magnus’ vedkommende kommer de næste måneder til at byde på en masse god træning med træningslejre og stævner undervejs:

 

- De kommende måneder kommer til at se ud som de plejer på det her tidspunkt af sæsonen. Jeg skal passe min skole, og så bliver der lavet en masse grundtræning lige i øjeblikket, som så vil blive mere konkurrencespecifik, når vi kommer lidt længere hen i sæsonen. Jeg kommer til at tage på en udenlandstræningslejr i vinterferien, og så vil der også være et par stævner undervejs, afslutter Magnus.

 

Mange tak til Magnus for interviewet!

 

Magnus Jákupsson, Farum Svømmeklub. 

Foto: Patrick Kraemer.



 

Se de seneste nyheder

15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.

 
08-01-2018 20:17:00

Svømmerne i Svømmeklubben PINGVINEN motiveres af det stærke sammenhold, der er i klubben.