Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Claus Buus nomineret til Årets Træner


30-01-2017 11:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Onsdag aften skal Årets Træner findes ved Dansk Svømme Award 2017. Farum-træneren Claus Buus er en af de nominerede til prisen, og her fortæller han lidt om 2016 og nomineringen.


Tre dygtige trænere er blevet nomineret til prisen som Årets Træner ved Dansk Svømme Award 2017. Onsdag aften skal det så afgøres, hvem af de tre, der kan gå hjem med prisen, når den store svømmefest finder sted i Cirkusbygningen i København.

 

De tre nominerede er Farums træner Claus Buus, Stefan Hansen fra Gladsaxe Svømmeklub og Eyleifur Jóhannesson fra Aalborg Svømmeklub.

 

SvømmeSport har været så heldige at få fat på Farum-træneren Claus Buus til en lille snak om nomineringen og hans flotte år 2016. Nomineringen sker blandt andet på baggrund af, at Claus i 2016 formåede at gøre Farum Herrer til indehavere af alle danske seniorrekorder i herreholdkapperne på kortbane.

 

Læs med herunder!

 

Hvad siger du selv til nomineringen?

- Jeg er stolt, og det er jeg ikke alene om. Denne nominering handler ikke kun om mig, men om det team, der står ved min side og de svømmere, der år efter år arbejder hårdt for at nå sine og vores fælles mål. Årets Træner er en stor pris, og min nominering er en stor anerkendelse af vores arbejde og resultater i Farum Svømmeklub.

 

Havde du forventet/håbet på at blive nomineret til en pris ved årets awardshow?

- I år håbede jeg faktisk på at blive nomineret, særligt fordi jeg synes, teamet fortjener denne anerkendelse. Jeg er så stolt af, at vi har formået at samle så stærkt et team med så mange forskellige kompetencer og viden. I fællesskab supplerer vi hinanden, og det er utrolig inspirerende at arbejde sammen om så dygtige svømmere med så mange dygtige trænere og eksperter.

 

Du er oppe imod Stefan Hansen og Eyleifur Jóhannesson til denne pris. Hvad tænker du om det?

- Alene det at jeg er nomineret i kategori med to trænere, der har OL-medaljer på CV’et, fortæller noget om det niveau, jeg bliver anerkendt på. OL-medaljer er for mig det største og dermed næsten umuligt at stå oppe imod. Jeg har stor respekt for Stefan og Eyleifurs arbejde og de resultater, de er en del af, og jeg kunne ikke ønske mig bedre modstandere til prisen som Årets Træner.

 

Du er blandt andet nomineret på baggrund af, at du har formået at føre Farum herrerne til alle seniorrekorderne på kortbane - hvad tænker du om det?

- Vi vil påvirke dansk svømning med en stærk vision om, at svømmesporten skal blive en voksenidræt. Gennem de seneste år har vi i Farum formået at opbygge et seniormiljø, der har fastholdt, motiveret og udviklet vores svømmere over 20 år. De har fastholdt deres store ambitioner, og i fællesskab har vi hele tiden udfordret baren og sat nye mål, hvormed svømmere og trænere har udviklet sig.

 

- I dag er vi dansk svømnings stærkeste herremiljø, og det er ikke en tilfældighed. Farum Guns er indehaver af 7 ud af 8 seniorrekorder på holdkapper fordelt på 8 forskellige svømmere. Det har været et fælles projekt med ambitiøse bagtanker om at komme på verdenskortet. Ved DM på langbane i 2015 var målet at blive Skandinaviens stærkeste herrehold på 4x100 fri – det er stadig målet. I efteråret 2016 var målet at sætte os på alle 5 holdkapper på kortbane. Vores 4x100 fri kunne end dog have været i finalen ved VM på kortbane i Canada.

 

- Vi har høje ambitioner og store fælles mål, og dette er blot en begyndelse, hvor herrerne lige nu baner vejen. Vi håber over de kommende år at kunne udvikle et lige så stærkt seniordamemiljø.

 

Hvordan synes du selv, at dit år 2016 er gået i Farum Svømmeklub? Hvad vil du selv især fremhæve ved året, der er gået?

- Jeg vil ikke umiddelbart kategorisere år 2016 bedre end forrige år. Det har været et andet år med andre og nye udfordringer. Udfordringer, som jeg synes, vi har løst yderst tilfredsstillende. Om ikke andet har de rettet fokus på udviklingsområder, som vi nu arbejde med.

 

- Sportsligt har vi som helhed ikke flyttet os helt så meget, som jeg havde håbet, men vi har nået de forventede mål. Deltagelse og finale ved OL, VM og EJM samt danske rekorder på holdkapper. Derudover fulgte et par individuelle danske rekorder til Anders Lie og Magnus Jákupsson. Selvom Anders Lie ikke træner i Farum til dagligt, så er han en lige så stor del af vores klub og sportslige målsætning som de svømmere, der træner her til dagligt. Vi er alle stolte af Anders’ udvikling og præstationer, startende med personlige rekorder ved Danish Open i april, en fantomtid ved OL i Rio og afslutningsvis finale og dansk rekord ved VM i Canada. Det er motiverende for os alle.

 

- For mig personligt har det været en oplevelse at være en del af det danske landshold ved VM i Canada. Også på trods af mit livs værste døgn med en madforgiftning på VM’s første dag. Oplevelsen i Canada har været lærerig og inspirerende for min udvikling som træner. Jeg har de seneste år måtte takke nej til en del landsholdsaktiviteter, da der har været brug for mig hjemme på kanten. Med udvidelsen af trænerteamet har det åbnet nye muligheder for vores udvikling som team.

 

Og her til sidst, hvad ser du frem til i dette nye år?

- Jeg ser frem til at blive udfordret og til at udfordre mit team. Det, vi har opbygget i 2016, tror jeg, bliver en kæmpe styrke for vores udvikling i 2017. Jeg ser frem til en række nye tiltag, som skal udvikle både svømmere og trænere, og så glæder jeg mig til at være en del af en masse nye oplevelser.

 

- VM på langbane og EM i København har jeg naturligvis høje forventninger til, både os som klub og til dansk svømning. Men vi må bevare fatningen – en nye olympiade er i gang og for os er processen og udviklingen de kommende år vigtigere end resultatet. Vi har store ambitioner, men vi er samtidig opmærksom på hele tiden at minde os om, at livet er større end sporten.

 

Mange tak til Claus for interviewet!

 

Du kan læse meget mere om de tre nominerede her, hvor du også kan finde begrundelsen for deres flotte nomineringer.

 

Husk, at det stadig er muligt at få fat i et par billetter til Dansk Svømme Award, hvis du smutter forbi Ticketmaster.dk. Billetsalget er åbent indtil klokken 12.00 i morgen formiddag, så skynd dig ind forbi siden og få fat i de sidste billetter!

 

Claus Buus i klubtøjet.



 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.