Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Ny chef for konkurrenceafdelingen i Hørsholm Svømmeforening


23-02-2017 11:00:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

I en pressemeddelelse fra Hørsholm Svømmeforening kan man læse, at klubben fra den 1. april har ansat Lars Madsen som ny chef for svømmeforeningens konkurrenceafdeling.


Pressemeddelelse fra Hørsholm Svømmeforening:

 

Hørsholm Svømmeforening har fra 1. april ansat Lars Madsen som ny chef for svømmeforenings konkurrenceafdeling.

 

Bestyrelsen i Hørsholm Svømmeforening har taget et vigtigt skridt i udviklingen af konkurrenceafdelingen med det nyligt igangsatte samarbejde med Søllerød Svømmeklub. Det næste skridt er ansættelse af en chef for konkurrenceafdelingen, som kan drive klubben i den ønskede retning, formalisere samarbejdet med Søllerød Svømmeklub og med tid indfri den sportslige ambition om at kunne blande sig i toppen af dansk konkurrencesvømning. Det er derfor med stor fornøjelse at kunne annoncere ansættelsen af Lars Madsen som ny chef for Hørsholm Svømmeforenings konkurrenceafdeling.

 

Lars Madsen er 30 år og kommer fra Ølstykke. Han har tidligere fungeret som cheftræner i Frederikssund, hvor han leverede flotte resultater. I et par år han han fungeret som driftsleder for flere fitnesscentre – senest Fitness World – og har kombineret denne stilling med en stilling som assisterende træner for Hillerød Svømmeklubs 1. hold. Senest har Lars været ansvarlig for årgangsafdelingen hos Sigma Swim, og har her været med til at udvikle mange dygtige svømmere, der har blandet sig i toppen af dansk svømning. Udover de flotte resultater med Sigma, nåede Lars personlige højder i 2015, da han blev kåret til Danmarks bedste årgangstræner i sæsonen 2014/2015.

 

Lars vil få ansvaret for klubbens førstehold i samarbejde med Mark Halding og vil som chef for konkurrenceafdelingen få det overordnede ansvar for at forankre den røde tråd i hele konkurrenceafdelingen lige fra teknisk træning, talentudvikling og trænings- og sæsonplanlægning. Lars vil desuden få en stor rolle i opbygningen af det nye samarbejde med Søllerød Svømmeklub.

 

Lars passer perfekt ind i Hørsholm Svømmeforenings konkurrencekoncept og vision. Vi er derfor meget glade og stolte over at kunne byde Lars velkommen i vores organisation den 1. april.

 

Lars Madsen. Foto: Hørsholm Svømmeforening.



 

Se de seneste nyheder

22-01-2018 06:39:00

De danske juniorlandsholdssvømmere og svømmere fra Great Danes kickstarter langbane sæsonen i Luxembourg.

 
21-01-2018 13:59:30

Victoria Bierre har skiftet sit vante træningsmiljø i GSC ud med NTC. SvømmeSport har talt med hende om, hvordan de første uger har været. 

 
19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.