Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Jeg har kun positive ting at sige om træningslejren”


27-02-2017 14:30:00:
Af: Johanne Tolstrup

Også Anna Wermuth var med landsholdet på træningslejr i Sydafrika og hun fortæller her lidt om oplevelserne, træningen og turen generelt.


Anna Wermuth (H2Odense) var blandt de otte landsholdssvømmere, der deltog i træningslejren i Stellenbosch, Sydafrika fra d. 5. til d. 19. februar. Den 14 dage lange tur sydpå skulle ses som et led i forberedelserne mod forårets kvalifikationsstævne, Danish Open, og sommerens internationale mesterskaber, som er blandt det næste halve års højdepunkter.

 

Efter hjemkomsten har SvømmeSport fanget Anna til en snak om træningslejren og hun fortæller følgende, om de tanker hun havde gjort sig, inden hun satte kursen mod Stellenbosch Academy of Sport i Sydafrika:

 

- Inden jeg tog af sted var jeg meget i tvivl om, hvad jeg skulle forvente. Jeg havde ikke mødt nogle af trænerne før, og jeg havde kun hørt, at man generelt svømmede rigtig meget speciale til træningerne. Det er jeg slet ikke vant til, så jeg var lidt nervøs i forhold til, om jeg ville kunne klare det rent fysisk.

 

Efter Anna vendte hjem fra Sydafrika for godt og vel en uge siden, har hun haft lidt tid til at reflektere over turen, som uden tvivl har været en meget positiv oplevelse for Odense-svømmeren:

 

- Her efter jeg er kommet hjem, så har jeg kun positive ting at sige om træningslejren. Den virkede helt vildt gennemtænkt! I vandet var vi inddelt i grupper og Rikke og jeg havde vores egen gruppe og egen bane, hvor vi så fik lov til at svømme programmer, der havde hovedfokus på bryst. Ved siden af svømningen havde vi styrke specialdesignet til vores speciale, så alle øvelserne kunne gå ind og ramme noget af det, som man også bruger i vandet, fortæller Anna og fortsætter:

 

- Jeg har helt klart fået noget ud af træningslejren rent brystteknisk. Selvom mængden af bryst blev skruet meget op i forhold til hvad jeg svømmer normalt, så var programmerne stadig bygget sådan op, at man kunne fokusere på at gøre bevægelserne rigtigt. Det har gjort, at jeg har fået nogle ting meget bedre på plads rent teknisk end før jeg tog afsted.

 

Der hersker ingen tvivl om, at træningslejren i Sydafrika bød mange spændende og udfordrende elementer for Annas vedkommende og om det fedeste ved turen fortæller Anna:

 

- Der var rigtig mange fede ting ved turen, så det er svært at sige hvad der var fedest, men udover det sociale synes jeg blandt andet, at det var fedt, hvor ligegyldig tiden blev. Når man er hjemme, så skal man altid nå en masse ting, der forstyrrer ens fokus. Hernede var det eneste man skulle nå i løbet af dagen træningerne. Man lagde slet ikke mærke til tiden men gennemførte bare programmerne, og når man så var færdig, så gav man sig god tid på kanten til måske lige at strække lidt ud eller nyde solen indtil alle var klar til at tage tilbage til hotellet.

 

- En af dagene, da Rikke og jeg havde gennemført den times cykling der også var på programmet for os den dag, hev vi fat i den fysiske træner Mads, som så lavede lidt core i form af hovedstand med os. Det synes jeg var mega fedt, og det vil jeg helt klart fortsætte med herhjemme, for det er noget, der er nemt at gøre sværere i takt med at man bliver bedre. 

 

Den to uger lange træningslejr bød en masse god træning under en bagende sol for de deltagende svømmere og allerede d. 3. marts tager Anna afsted med landsholdet igen, for at få de sidste ting på plads inden Danish Open løber af stablen i starten af april:

 

- Inden Danish Open har jeg en landsholdsaktivitet mere, da jeg skal deltage i Antwerp Diamond Speedo Race og en minitræningslejr fra 3.-7. marts. Det glæder jeg mig allerede til, for så skal jeg ud og se, hvad det ekstra fokus på bryst har gjort for min teknik når jeg kommer op i fart. Derudover kan jeg også se, hvad jeg skal bruge lidt mere tid på at arbejde med, for at det forhåbentligt kommer til at gå rigtig godt til Danish Open, afslutter Anna.

 

Mange tak tik Anna for interviewet!

 

Landsholdsvømmere, NTC-svømmere og trænere i Sydafrika.



Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.