Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Vi ser frem til et stævne med alle landets bedste svømmere”


25-03-2017 12:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

SvømmeSport har fanget KVIK Kastrups cheftræner, Niels-Jørgen Jørgensen, til en lille snak om forventningerne til forårets højdepunkt Danish Open.


Om præcis en uge skydes Danish Open i gang på Bellahøj Svømmestadion, hvor toppen af dansk svømning tørner sammen og skal kæmpe om blandt andet podiepladser og kvalifikationer til nogle af sommerens store internationale mesterskaber.

 

Her på SvømmeSport er nedtællingen til stævnet for længst gået i gang, og i dag byder optaktsinterviewet på KVIK Kastrups cheftræner, Niels-Jørgen Jørgensen, der her fortæller lidt om sine forventninger til mesterskabet i det københavnske bassin. Han fortæller først og fremmest:

 

- Vi ser frem til et stævne med alle landets bedste svømmere, hvor alle fra de mindre erfarne og unge svømmere til de bedste af landets internationale topsvømmere skal præstere godt for at kvalificere sig. Det er visionen omkring stævnet, og det kan vi kun bakke 100% op om.

 

- Jeg elsker, når vores svømmere skal ud at race. Når alt er på spil, og tingene skal afgøres her og nu. Det giver en intens stemning, og følelserne er helt uden på tøjet – dejligt, uddyber Niels-Jørgen.

 

Som bekendt står der en del på spil for de danske svømmere ved Danish Open, når det blandt andet gælder kvalifikation til VM, EM Junior og mange flere af sommerens internationale mesterskaber. Dette er naturligvis også noget, som KVIK Kastrups cheftræner har haft med i forberedelserne frem mod stævnet.

 

- KVIK har som altid målsætningen om at have svømmere kvalificeret til alle sommerens internationale mesterskaber. Så hvis tingene går vores vej, håber vi på at få svømmere kvalificeret til VM, EJM og EYOF, fortæller Niels-Jørgen og fortsætter:

 

- Jeg forventer og har forberedt svømmerne på, hvad der er realistiske mål og forventninger, og at de vil komme til at forbedre sig og kæmpe med om de forskellige udtagelsesmuligheder. Nogle af svømmerne har efterhånden et flot internationalt niveau, medens andre er godt på vej ind i den nationale elite.

 

Det tegner derfor godt for KVIK Kastrups svømmere, der har forberedt sig godt frem mod mesterskabet, og om den sidste uges træning og forberedelse op til stævnet, afslutter Niels-Jørgen:

 

- Vi har siden sidste topning omkring VM-kortbane, NM/NJM og LIGA-finalen arbejdet intenst med svømmernes bevægelsesmønstre i vandet og en større føling og forståelse for deres konkurrencefart. De sidste 7 dage op til stævnet bruger vi på at stille skarpt og blive 100% mentalt klar!

 

Mange tak til Niels-Jørgen for interviewet.

 

Du kan læse meget mere om mesterskabet i SvømmeSports optaktsnyhed fra i går.

 

Niels-Jørgen Jørgensen. Foto: Privat.



 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.