Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Infomøder om åbent vand-talentudviklingsprojekt 2017


13-04-2017 16:45:00:
Af: Johanne Tolstrup

Dansk Svømmeunion inviterer til infomøder i forbindelse med åbent vand-talentudviklingsprojektet 2017. Læs mere og tilmeld dig her!


Åbent vand-svømning er en forholdsvis ny disciplin i dansk svømmesport, men de seneste tre år har Dansk Svømmeunion arbejdet med at udvikle åbent vand-svømningen som konkurrencesport i Danmark. For alle konkurrencesvømmere med interesse i og talent for at svømme længere distancer, er åbent vand-svømning en oplagt mulighed som supplement til konkurrencer og træning i bassin.

 

Talentudviklingsprojektet i åbent vand-svømning er som udgangspunktet et juniorprojekt for drenge og piger født i 1998, 1999, 2000 og 2001, som er de fire ældste juniorårgangene i åbent vand.

 

Om infomøderne og åbent vand-svømning som konkurrencesport fortæller talentansvarlig i Dansk Svømmeunion Thomas Stub følgende:

 

- Igennem en lang årrække har vi set, at åbent vand-svømning har været igennem en udvikling som breddesport, men rundt omkring i verden udvikler åbent vand-svømning sig også som en konkurrencesport og den udvikling vil vi, i Dansk Svømmeunion, gerne prøve at følge herhjemme i Danmark. Netop åbent vand-svømning kan bruges som et rigtig godt supplement til bassintræning og det kan give mange dygtige distanceorienterede svømmere nye ting at prøve kræfter med og nye muligheder for at udvikle sig.

 

- Gennem disse infomøder og talentudviklingsprojekter prøver vi at vække interessen for åbent vand-svømning hos så mange som muligt og vi er allerede begyndt at se en stigende interesse for åbent vand-svømning som konkurrencesport i SvømmeDanmark. Både klubber og trænere er begyndt at byde ind på dette område, hvilket jeg ser som en meget positiv udvikling.

 

- Det er fjerde år i år, at vi kører med disse informationsmøder og talentudviklingsprojekter og alle er mere end velkomne til at komme og høre om, hvad åbent vand-svømning egentlig er. For vores vedkommende gælder det om at sprede budskabet om åbent vand-svømning som konkurrencesport i videst muligt omfang og introducere sporten til så mange som muligt.

 

Lyder dette som noget for dig eller en du kender?

Hvis ovenstående har vakt din interesse, så afholdes der informationsmøder i april måned, hvor der dels gives en generel introduktion til åbent vand-svømning som konkurrencesport og dels gives en orientering omkring indholdet af talentudviklingsprojektet.

 

Der afholdes to informationsmøder i 2017 - et i øst og et i vest - for at minimere transporttid og omkostninger.

 

Møderne afholdes på følgende datoer og steder:

 

Onsdag d. 19. april kl. 18.30-20.00 i Brøndby i Dansk Svømmeunions lokaler.

Mødested: Ved indgangen til Dansk Svømmeunions kontor, Idrættens hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

 

Onsdag d. 26. april kl. 18.30-20.00 i Aarhus i AGF Svømnings klublokaler.

Mødested: Ved indgangen til Aarhus Svømmestadion, F. Vestergaards Gade 5, 8000 Aarhus C

 

Både trænere, svømmere og forældre er naturligvis meget velkomne til at deltage i møderne. Indholdet af informationsmøderne vil i hovedtræk være det samme som de tidligere år, hvorfor trænere der tidligere har deltaget i informationsmøderne blot kan orientere sig via præsentationen, som rundsendes pr. e-mail efter informationsmøderne.

 

Deltagelse i møderne er helt uforpligtende.

 

Tilmelding

Tilmelding til talentudviklingsprojektet og dets aktiviteter sker på bagkant af informationsmøderne, hvor aktiviteterne også vil blive præsenteret.

 

Tilmelding til informationsmøderne sker til Thomas Stub på e-mail: ts@svoem.dk med angivelse af klubtilhørsforhold, træner og kontaktinformationer og samlet antal personer (svømmer, forældre og trænere).



Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.