Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Tekst 3

29-04-2017 09:00:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Johanne Tolstrup, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

4
Maj
2017
Svømning
Handelsbanken Farum Cup 2017
Farum Svømmehal
12
Maj
2017
Svømning
Akropolis Swimming Grand Prix
Athens
13
Maj
2017
Svømning
Finis Cup
Tartu

Vienna International Swim Meet

 

Swim Open Stockholm

 

Tekst
Tekst


TrygFonden og DR tester børns livredderevner


21-04-2017 12:30:00:
Af: Nora Thomsen

Der skal svømmes, padles og samarbejdes, når 20 af Danmarks største svømmetalenter tester livredderevner i DR tv-serien "Livredderne".


Tv-serien ’Livredderne’ – der har premiere mandag den 24. april klokken 18.30 på DR Ultra - er et samarbejde mellem DR og TrygFonden, der skal kåre Danmarks bedste børnelivredder og sætte fokus på sikkerhed ved vandet.

 

Den otte episoder lange tv-serie foregår først i Hvide Sande på den jyske vestkyst, hvor der er optagelsesprøve, og siden på Bornholm, hvor finalen finder sted.

 

- Vi har topmotiverede og dygtige børn med, som viser deres færdigheder i vand, og de er imponerende gode. Programmet vil med underholdende kneb overbevise børn om, at det er forbundet med prestige at have egenskaberne til at kunne redde et andet menneskes liv. Tonen i programmet fokuserer på at skabe gode relationer og på holdånden, der er børnene imellem, selvom de også er konkurrenter. Forhåbentlig inspirerer vores nye programserie andre børn til også at få lyst til at kaste sig i vandet og få en god oplevelse med det, siger Jonas Kryger, der er redaktør for DR Ultra.

 

 

Børn skal vide mere om vandsikkerhed

Samtidig med at børnene kæmper om at blive kåret som Danmarks bedste børnelivredder, har programmerne fokus på at lære børn og unge mere om, hvordan man undgår at bringe sig selv og andre i fare, når man opholder sig ved og i vandet.

 

Hver fjerde dansker har nemlig oplevet at være tæt på at drukne, og halvdelen af alle børn mellem syv og 14 år kan enten ikke svømme eller betegnes som usikre svømmere.

 

- Tv-serien viser blandt andet, hvor vigtigt det er, at man lærer at svømme godt tidligt i livet, og at børn kan redde liv. Desuden er den med til at sætte fokus på den spirende livredderkultur, vi er ved at få i Danmark. Vi arbejder målrettet for, at man kan gå til livredning, ligesom man kan gå til fodbold eller håndbold, fortæller René Højer, programchef i TrygFonden.

Se trailer for program-serien her.

 

Første sæson af ’Livredderne’ bliver fulgt op af en sæson mere til efteråret plus skolemateriale udarbejdet af DR Skole, som udkommer samtidig med programserien. Her kan svømmelærere finde inspiration til svømmeundervisningen både til lands og til vands. Man kan blandt andet finde klip, som giver børn mere viden om bjærgnings- og livredningsteknikker, regler for sikker adfærd i og på vand samt viden om forskellige svømme- og flydeteknikker.

 

Derudover udkommer TrygFonden med app’en 'Livredder', hvor børn kan blive livredderkloge gennem spil, film og quiz. App’en kan hentes gratis fra 18. maj.




Tags: livredning

Se de seneste nyheder

29-04-2017 18:00:00

Helena Rosendahl Bach er blandt de svømmere, der skal repræsentere Danmark ved sommerens EM Junior. Læs med her, hvor Helena fortæller om arbejdet frem mod mesterskabet.

 
29-04-2017 11:30:00

Ved den årlige generalforsamling i Dansk Svømmeunion blev Søren Korbo hædret som nyt æresmedlem efter mange års flot arbejde. Læs hele pressemeddelelsen her. 

 
29-04-2017 09:00:00
Danmarks Idrætsforbund har nu udtaget svømmeholdet til EYOF
 
28-04-2017 17:00:00

SvømmeSport har fået sig en lille snak med Daniel Skaaning, der skal repræsentere Danmark ved VM til sommer på 4x200 fri. Læs med her.

 
28-04-2017 15:03:00

20-årige Mie Østergaard Nielsen fra Aalborg Svømmeklub ønsker at springe VM på langbane i juli over for at skabe et fornyet afsæt for fortsat sportslig udvikling.