Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


OL-bronzevinder og to gange verdensmester i henholdsvis 800 m fri og 1500 m fri, Lotte Friis, stopper som elitesvømmer


25-04-2017 10:57:00:
Af: Nora Thomsen

Én af Danmarks absolut største svømmeprofiler, 29-årige Lotte Friis, har besluttet at stoppe sin aktive svømmekarriere. Det betyder afsked med en svømmer, der har været en del af verdenseliten i mere end 10 år. 


Overvejelserne har rumsteret et stykke tid og har nu taget så meget form, at svømmeren, der er tilknyttet Gentofte Svømmeklub og det nationale træningscenter/NTC, er klar til at melde sin beslutning officielt ud.

- Det har ikke været en nem beslutning at træffe - at stoppe med den sport, der gennem mange år har givet mig så mange fantastiske udfordringer, så mange oplevelser, så mange gode venner og så megen glæde. Det er en sport, der i mange år har været mit liv, fortæller Lotte Friis og fortsætter:

- Jeg er stolt af min karriere og stolt af mine resultater. Jeg håber, at jeg har sat nogle aftryk i dansk elitesvømning, og at jeg har været en rollemodel for yngre svømmere og dermed været med til at motivere en ny generation af svømmere til at tro på sig selv og til at turde drømme store drømme. Jeg vil med interesse følge dansk svømning, selvom mit liv i fremtiden primært vil være udenfor bassinet, udtaler Lotte Friis.


Lotte Friis har været finalesvømmer ved hele tre på hinanden følgende Olympiske Lege – første gang i 2008 i Beijing, hvor hun på formidabel vis vandt bronze i 800 m fri. Året efter præsterede Lotte at svømme den første guldmedalje hjem til Danmark nogensinde ved et VM på langbane, da hun vandt finalen i 800 m fri. Succesen blev herefter fulgt op af endnu en VM-guldmedalje, denne gang i 1500 m fri, ved det følgende langbane-mesterskab i 2011.
Listen over opnåede internationale resultater er lang og imponerende og tæller hertil også fem VM-sølvmedaljer samt en verdensrekord i 1500 m fri på kortbane i november 2009. En rekord, der var gældende frem til 2013. Samme år, 2013, blev den 29-årige dansker indehaver af europarekorden i 1500 m fri på langbane. En rekord, som stadig er gældende. Den første internationale seniormedalje opnåede Lotte helt tilbage i 2004.
Der er således tale om en svømmer, der i den grad har sat sit tydelige aftryk på dansk elitesvømning, der nu sætter et endegyldigt punktum.

I Dansk Svømmeunion modtages beslutningen både med stor forståelse og anerkendelse.

- Det er uden tvivl en epoke i dansk svømning og dansk eliteidræt, der nu slutter. De sidste mange års resultatmæssige succes i dansk svømmesport blev i høj grad indledt med Lottes bronzemedalje ved de Olympiske Lege i Beijing i 2008. Lotte har givet Danmark nogle helt fantastiske og uforglemmelige sportslige oplevelser. Oplevelser som uden tvivl har inspireret rigtig mange mennesker både i og uden for sporten til at forfølge deres drømme og mål, og til at arbejde vedholdende for at nå dem, siger Dansk Svømmeunions sportschef Lars Green Bach og fortsætter:

- Jeg har stor respekt for den modige beslutning, som Lotte har truffet. Jeg ved, at det langt fra har været nogen nem beslutning at træffe – og slet ikke i et år, hvor der med EM i København kunne være mulighed for at svømme for Danmark på hjemmebane. Det er vemodigt, at vi fremover må undvære Lottes professionalisme, engagement og energi på landsholdet under de store internationale begivenheder. Men samtidig er beslutningen jo netop også et udtryk for, at Lotte er tro mod sig selv og det, som hun ved skal til for at være med på allerhøjeste niveau i international eliteidræt. Jeg glæder mig meget over, at Lotte fortsat vil være at finde i svømmemiljøet i Danmark – nu som træner – og dermed kan øse af hendes erfaringer og fortsat kan være en forbilledlig rollemodel for andre svømmere og for dansk svømmesport som sådan, udtaler Dansk Svømmeunions sportschef.

Hvad Lotte Friis vil udfylde sin hverdag med fremadrettet, er ikke endeligt på plads. Indtil videre fortsætter hun i trænerstillingen hos Gentofte Svømmeklub og er samtidig ansat i en stilling som kommunikationskonsulent i IT-virksomheden Risma Systems.

For yderligere information kan Lotte Friis kontaktes på mobil: 20 88 77 25.
Sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

www.svoem.org



 

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.