Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Holbæk Svømme-Akademi er det endegyldige opgør med, at skolen skal tilpasses svømning og omvendt”


06-05-2017 12:15:00:
Af: Johanne Tolstrup

Til august åbner det nye Holbæk Svømme-Akademi og sportschef i Holbæk Svømmeklub, Ricki Clausen, fortæller her om det nyskabende projekt. 


Til august slår Holbæk Svømmeklub i samarbejde Stenhus Private Kostskole og Stenhus Gymnasium dørene op til Danmarks første Svømme-akademi, hvor man som atlet både kan bo og træne i Holbæk. Det nye Holbæk Svømme-Akademi har tilmed også taget til initiativ til et nyt tiltag, der bygger på en 0.G-klasse, som skal fungere som en gymnasieforberedende 10.-Klasse. Denne 0.G-klasse skal være med til at gøre overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelse nemmere og yderligere vil der gennem akademiet blive oprettet forskellige eliteidrætsrelevante skoleforløb, hvor unge atleter lærer at planlægge deres tid og være mere effektive, således at optimeringen af både skole og svømning får de bedste forudsætninger.

 

I forbindelse med Holbæk Svømme-akademis snarlige opstart, har SvømmeSport fanget sportschef i Holbæk Svømmeklub Ricki Clausen til snak om tankerne bag projektet og om, hvorfor dette svømme-akademi er sådan en god idé:

 

- Holbæk Svømmeakademi er det endegyldige opgør med, at skolen skal tilpasses svømning og omvendt. Gennem Holbæk Svømme-Akademi skal der skabes en meget åben og fri dialog mellem skole, forening og familie, således at der skabes gennemskuelighed og enighed på alle fronter. Dette treenighedssamarbejde skal være en del i forsøget på, at gøre rammerne for både skole og idræt bedst mulige, fortæller Ricki og fortsætter:

 

- Jeg vil rigtig gerne væk fra den her tanke om, at der sidder en træner i klubben, som har den holdning, at svømning er det vigtigste i livet og hiver svømmerne i den retning, hvilket også var noget af det første, som jeg sagde til rektor på Stenhus Gymnasium. Der er rigtig mange uddannelsesinstitutioner, som tror, at svømmetrænere er ligeglad med de unges uddannelse og det vil jeg gerne gøre op med. Jeg vil ikke have en svømmer med på træningslejr eller til stævne, som ikke har styr på sine skoleting.

 

Når Holbæk-Svømmeakademi åbner til august, så er en tydelig dagsorden fastlagt på forhånd. Der er opstillet helt klare retningslinjer for projektet, som det forventes, at svømmer såvel som gymnasium og forening indvilliger i og bakker op om:

 

- For at dette projekt skal kunne fungere optimalt, så er det blevet aftalt, at hvis man ønsker at være en del af Holbæk-Svømmeakademi, så indvilliger man i, at der skal være fuld åbenhed mellem skole, forening og familie. Det er helt essentielt, at alle tre komponenter er med på alle områder. Der hersker ingen tvivl om, at det helt klare og overordnede formål er, at få de unge mennesker til at præstere på alle fronter, fortæller Ricki.

 

- På denne måde bliver svømningen en naturlig del af skolen og skolen bliver naturligvis en del af svømningen. Svømmerne skal have muligheden for at kunne performe bedst muligt begge steder og det nytter simpelthen ikke noget, at svømmerne er nødt til at stoppe, fordi ikke kan få forenet skole og træning, uddyber Ricki og fortsætter:

 

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg kommer til at blande mig i, hvordan svømmerne klarer sig i skolen og dette er en forudsætning for, at man som svømmer kan være en del af projektet. Det er min filosofi, at for at blive en god svømmer, så skal man have alle ender til at mødes og til at gå op i en højere enhed.

 

Det er Rickis opfattelse, at man gennem en længere årrække har haft store problemer med at forene skole og svømning for rigtig mange af landets svømmere, og dette er til trods for, at der på mange gymnasier landet over er oprettet den 4-årige Team Danmark-ungdomsuddannelse. Holbæk Svømme-Akademi kan derfor også ses som en form for opstød mod dette Team Danmark-system:

 

- Min erfaring er, at Team Danmark-gymnasierne overhovedet ikke fungerer. For mig at se er det blot en politisk tilpasning således at man kan sige, at man har gjort noget for unge idrætsudøvere. Muligvis fungere disse linjer for nogle sportsgrene, men i min optik fungerer det bestemt ikke for de meget træningstunge sportsgrene, som svømning hører ind under. Jeg havde flere svømmere, der studerede på Team Danmark-linjer, som stoppede med at svømme end på de almindelige gymnasier.

 

Mange tak til Ricki for interviewet!

 

Hvis du vil vide mere om Holbæk Svømme-Akademi, så kontakt:

 

Sportschef Ricki Clausen

Maik: rc@swimhsk.dk

Telefon: 26 25 25 31

 

Holbæk Svømme-Akademi bliver oprettet som en del af den nye Holbæk Sportsby, som står klar med en ny langbane-hal om små to år.





 

Se de seneste nyheder

17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om. 

 
11-01-2018 22:08:00

De officielle startlister til Danske Årgangsmesterskaber på kortbane er nu tilgængelige.

 
11-01-2018 20:31:00

Sander Møller Jürgensen kunne tage meget med sig hjem fra Årgangssamlingen, som EM-svømmer Daniel Skaaning blandt andet besøgte.