Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Jeg ser særligt frem til, at hele VM-holdet samles”


16-06-2017 09:55:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

I disse dage bringer SvømmeSport en række interviews med VM-svømmerne, der fra i morgen af deltager i to forberedende stævner. Her fortæller Marina Heller Hansen om turen og det kommende VM.


Som SvømmeSport tidligere har kunne fortælle, skal VM-truppen fra i morgen på en forberedende tur bestående af to stævner samt et mindre træningsophold forud for mesterskabet i juli. De starter den 17. og 18. juni ved Mare Nostrums tredje afdeling i Canet, Frankrig og slutter af med Settecolli Meet i Rom, Italien den 23. – 25. juni.

 

I forbindelse med denne tur bringer SvømmeSport i disse dage interviews med de danske VM-svømmere, og dagens interview byder på Marina Heller Hansen fra Sigma Swim Allerød, som er en af de fem piger, der er udtaget til holdkappen 4x200 fri.

 

Marina fortæller først og fremmest følgende om forventningerne til de to stævner i Canet og Rom:

 

- Af turen forventer jeg, at træningen fra herhjemme fortsætter. I sidste uge rundede jeg de 60 km på ni træninger, og nu begynder en lidt mere specialiseret og kvalitetsfyldt periode frem mod små to ugers nedtrapning til VM. Af stævnerne forventer jeg helt sikkert at kunne få et praj om, hvordan det går med min træning. Det passer godt med to stævner nu med få løb og korte distancer. Derefter er planen, at jeg svømmer DM med en del flere løb og lidt længere distancer, fortæller hun og fortsætter:

 

- Under turen vil mit fokus ligge på at gøre det så godt som muligt både til stævnerne og til træningerne. Der er kun små seks uger til VM starter, så træningerne er særligt vigtige nu, hvor jeg skal have opbygget noget mere fart efter en periode med meget aerob træning. Fokus er dog særligt på at være frisk og klar til at konkurrere tidligt på dagen under de to stævner.

 

Udover fokus på træningen og konkurrencerne ser Marina også frem til at have hele VM-holdet samlet, da turen her bliver deres første mulighed for dette:

 

- Jeg ser særligt frem til, at hele VM-holdet samles. Der er flere, som jeg ikke kender rigtigt godt endnu, og nogle som jeg ser alt for sjældent, fordi de træner i USA til dagligt.

 

Som nævnt er Marina udtaget til 4x200 fri holdkappen sammen med fire andre piger, så konkurrencen om pladserne på holdet bliver hård, men dette er noget, som Marina er klar til at kæmpe for, og hun ser frem til at skulle deltage ved sit første VM:

 

- Jeg ser mest frem til at svømme mit første VM. Nu er vi jo flere end fire piger til de fire holdkap-pladser, men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at være blandt de fire hurtigste og derved være med på 4x200 fri, fortæller hun og fortsætter om forventningerne til VM:

 

- Jeg glæder mig virkelig til at svømme et internationalt mesterskab! Men uanset om jeg kommer til at svømme eller ej, er jeg glad for at kunne træne sommeren igennem og derved være klar til kortbanesæsonen, udtaler Marina og afslutter:

 

- Jeg glæder mig til at opleve stemningen i hallen ved finalerne og til at heppe på de danskere, der svømmer med dér.

 

Mange tak til Marina for interviewet.




Tags: VM 2017

 

Se de seneste nyheder

14-12-2017 21:30:00

Det var en meget glad Emily Gantriis der kom op af vandet efter at have svømmet sit første løb ved et internationalt mesterskab. Helsinge svømmeren satte nemlig personlig rekordog kvalificerede sig til en semifinale plads.

 
14-12-2017 21:00:00

Emilie Beckmann vinder sølv til EM i 50 meter butterfly, hvilket er den første danske EM-medalje under de igangværende Europamesterskaber. 

 
14-12-2017 19:40:00

Ved torsdagens finaleafsnit ved EM kunne man finde fire Vild med dans-deltagere, der alle var kommet for at heppe på Mie Ø. Nielsen.

 
14-12-2017 16:00:00

På 2. dagen af EM i svømning i Royal Arena fikKvik Kastrup-svømmeren Regitze Gaard sin internationale stævnedebut i 50 meter butterfly. Hun leverede en godkendt indsats i et felt med mange stærke svømmere.

 
14-12-2017 15:00:00

Under torsdagens indledende afsnit ved EM i Royal Arena var der EM-debut til Sigma Swim Birkerøds Alexander Aslak Nørgaard i 1500 meter fri.