Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Tekst 3

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Johanne Tolstrup, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
September
2017
Svømning
GTI Cup
Greve Svømmehal
29
September
2017
Svømning
Thisted Cup 2017
Thisted
6
Oktober
2017
Svømning
Nordic Open Masters
Vesterbro Svømmehal

VM-langbane Budapest

 

VM-junior langbane

Tekst
Tekst


Ambitions- og aldersrelateret træning i Horsens Svømmeklub


11-09-2017 11:43:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Det klassiske førstehold findes ikke længere i Horsens Svømmeklub. En ny holdstruktur skal i stedet sørge for, at niveauet fortsat stiger.


I løbet af de sidste fem år har Horsens Svømmeklub virkelig rykket sit niveau på flere parametre. Fra at være en mindre jysk svømmeklub med cirka 600 medlemmer har den horsianske svømmeklub i dag over 1000 medlemmer. Dengang var der en fuldtidsansat mod de tre, som svømmeklubben råder over i dag. Til sidste års danske holdmesterskaber lykkedes det Horsens Svømmeklub at rykke op i det fineste selskab blandt danske svømmeklubber, Svømmeligaen. En utrolig udvikling som klubchef, Jan Løth, gerne ser fortsætte den næste periode.

 

- I øjeblikket er vi i top fem blandt de jysk fynske klubber, og hvis vi gerne vil være blandt de bedste i Danmark, er vi nødt til at ændre på vores struktur. Det er tankerne bag vores nye holdstruktur i konkurrenceafdelingen. I stedet for at have et 1., 2., og 3. hold, som ses rigtig mange steder, hedder vores hold fra denne sæson årgang A, B og C, hvor de yngste svømmer, og så kommer det mere velkendte junior- og seniorhold.

 

Foruden at ændre holdopdelingen i konkurrenceafdelingen er strukturændringen også lavet med henblik på at styrke hele Horsens Svømmeklub, således der nu er plads til alle, hvad end svømmeren har store ambitioner eller bare ønsker at have det sjovt med at svømme. Derfor har svømmeklubben delt svømmerne op i grupper, som hedder international, national, regional og lokal, hvilket er et udtryk for, at man gerne vil sparre svømmerne med andre svømmere, som er på samme niveau eller lidt bedre. Holdene er derudover også blevet inddelt i aldersgrupper, så man altid svømmetræner sammen med jævnaldrende.

 

- Vores nye holdstruktur tillader, at den enkelte svømmer kan nå sit mål på mange forskellige måder. Det er ikke nødvendigt, at en svømmer træner 11 gange om ugen, hvis vedkommende ønsker noget andet. Derudover ser vi gerne, at holdstrukturen på sigt vil styrke vores seniormiljø ved at fastholde og tiltrække flere seniorer. Vi har derfor mødt vores seniorsvømmere, der hvor de er og på den måde skabt de bedste rammer for dem, siger klubchef Jan Løth.

 

Horsens Svømmeklub deler fra denne sæson sine konkurrencehold op i alders- pg ambitionsniveau. 
Foto: Jan Løth

 

- Vi har været meget omhyggelige i processen med at lave den nye struktur og efterfølgende i forhold til at informere om denne. Inden sommerferien talte vi personligt med de fleste af vores svømmere og deres forældre om den nye struktur. Samtalerne handlede blandt andet om hvilket hold, som svømmerne så sig selv på. Således lykkedes vi med at præsentere den nye struktur og i fællesskab afstemme forventninger om den kommende sæson. Det fungerede virkelig godt, forklarer Jan Løth.

 

De nye hold og den nye holdstruktur har naturligvis også betydet en optimering af setuppet i Horsens Svømmeklub. Blandt andet har Horsens Svømmeklub ansat cheftræner i Skanderborg Svømmeklub, Bjørn Baunweel, som seniortræner to gange ugentlig ved siden af hans træningspas i Skanderborg.

 

- Jeg synes, at vi har tæt på det stærkeste trænerteam i Danmark. Vi har virkelig en masse dygtige trænere med en masse erfaring krydret med masser af kommende unge, talentfulde trænere, siger klubchef Jan Løth og fortsætter.

 

- Vi forventer alle sammen, at svømmerne kommer til at svømme på det niveau, de ønsker, og at vi med performanceparameteret også kan motivere svømmerne til at få endnu mere lyst til at flytte deres nuværende niveau. Kort sagt vil vi være en god svømmeklub, der lever op til vores værdier. Kvalitet, rummelighed og engagement.

 

SvømmeSport takker Jan Løth for interviewet.



Se de seneste nyheder

20-09-2017 19:02:00

11 landsholdssvømmere har de seneste tre dage været på teknisk camp i Belgien.

 
20-09-2017 08:47:00

En arbejdsgruppe arbejder ihærdigt for, at svømmeglade i og omkring Aars fremover kan dyrke udspring og svømme i 50 meter bassin.

 
19-09-2017 10:56:00

Svømmere kan se frem til nye startskamler i Aqua Forum, som danner rammerne om dettes års Vestdanske Kortbane Mesterskaber.

 
18-09-2017 14:45:00

Den 22. til og med den 24. september vil Nakskov og Horsens være værter for henholdsvis Øst og Vest Junior/Senior på kortbane. Læs mere om stævnerne her.

 
17-09-2017 18:13:00

Andreas Hansen vandt tre medaljer til sit første EM for juniorer i konkurrencelivredning. Han klarede tilmed kravtiden til næste års VM.