Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Svømmeklubben Triton Ballerup tænker i nye baner


28-09-2017 14:49:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Implementering af et nyt erhvervsnetværk skal styrke og udvikle måden, hvorpå svømmeklubben drives.


I Svømmeklubben Triton Ballerup har bestyrelsen forsøgt at gentænke relationen mellem sponsorer og svømmeklub. Et nyt erhvervskoncept skal være med til at skabe interesse og gøre det mere meningsfuldt for virksomheder at indgå sponsorater med svømmeklubben.

 

- Vores erhvervskoncept tjener i virkeligheden flere formål. I Triton står vi med mange af de samme problemer, som rigtig mange andre svømmeklubber også forsøger at finde løsningen på. Strukturen og organisationen i en svømmeklub som vores er meget kompleks, og vi oplever udfordringer med at drive vores klub, hvilket både kan ses på antallet af medlemmer og i vores rekruttering af nye og flere frivillige, siger formand i Triton Ballerup Susanne Bøgeskov Fischer og fortsætter.

 

- Ideen om konceptet er opstået med henblik på at inddrage nye vinkler på den situation, som vi i Triton står i. Virksomheder har ofte andre måder at gøre tingene på, og vi mener, at det vil være helt oplagt at bruge hinanden, så vi i fællesskab kan løse de udfordringer, som vi står over for i dagligdagen.

 

Triton Ballerup har tidligere samarbejdet med erhvervslivet og organisationer. Her eksemplificeret ved et samarbejde i forbindelse med projektet Unicef By 2017. Fra venstre ses formand Susanne Bøgeskov Fischer, salgschef i EFG Michael Kähler og projektleder Cecilie Tellefsen.

Foto: BB Erhvervsfoto

 

Foruden den forhåbentlig værdifulde sparring, som virksomhederne kan tilbyde, håber svømmeklubben naturligvis også, at den nye måde at bruge sponsorerne på, kan udmønstre sig i flere og nye sponsorater. Tre virksomheder har allerede underskrevet aftaler med svømmeklubben og ifølge formand Susanne Bøgeskov Fischer står flere virksomheder klar i kulissen. 

 

- I forbindelse med implementeringen af vores erhvervskoncept har vi været meget koncentreret om at fortælle virksomhederne, hvad vi kan tilbyde dem, og omvendt hvad vi ønsker af dem. I dag handler det meget om, at sponsorerne gerne vil have noget med sig hjem. De vil have værdi for deres sponsoraftaler.

 

- Som svømmeklub kan vi ikke tilbyde virksomhederne ristede pølser og kolde fadøl på stadion, men vi kan tilbyde dem eksponering, det at være en del af en succes og det at være med til at gøre en forskel i det lokale foreningsliv, siger Susanne Bøgeskov Fischer.

 

I praksis kommer erhvervsnetværket til at bestå af en gruppe personer fra virksomhederne i netværket, som forhåbentlig har mange erfaringer med promovering og salg. Gruppen skal følge bestyrelsen i Triton fra sidelinjen og fire gange om året, skal de inviteres med til bestyrelsesmøder, hvor de præsenteres for svømmeklubbens aktuelle situation. 

 

- Vi håber, at netværkets medlemmer er i stand til at stille os i bestyrelsen de frække spørgsmål, som vi sikkert ikke selv har tænkt over. På sigt kan det forhåbentlig være med til at skabe grobund for forbedringer og vende tingene til det bedre. Som tak for deres indsats inviterer vi virksomhederne til foredrag om eksempelvis medarbejdertrivsel, som de kan bruge i det daglige arbejde i de respektive virksomheder, forklarer Susanne Bøgeskov Fischer.

 

Svømmeklubben Triton Ballerup har de senere år lykkes med at fastholde og tiltrække seniorsvømmere. Den succesfulde etablering af et seniormiljø er bestyrelsen naturligvis glade for, og derfor ønsker bestyrelsen da også at give noget tilbage til de ældre svømmere, som virkelig bruger mange timer og tid i svømmeklubben.

 

- Samarbejdet med vores sponsorer og erhvervslivet skulle gerne give svømmerne nogle netværksrelationer, som de kan bruge senere i livet, når de af forskellige grunde ikke længere kan eller skal fortsætte med at svømme. Det er et stort ønske for os som klub at kunne tilbyde vores seniorsvømmere mere end blot at svømme, og med vores netværkskoncept giver vi svømmerne muligheden for at komme i kontakt med lokale virksomheder, som på den anden side også får lov at lære svømmerne at kende, siger Suanne Bøgeskov Fisher.

 

Det nye netværkskoncept er ved at blive implementeret i Trinton Ballerup, og kan projektet lykkes bliver det helt sikkert en succes. Foruden det forhåbentlige succesfulde partnerskab håber formanden i Trinton Ballerup på, at konceptet kan hjælpe andre svømmeklubber.

 

- Personligt oplever jeg, at mange svømmeklubber sidder i det samme store hul med de samme problemstillinger, men uden at vi hjælper hinanden på nogen måde. Jeg håber, at vores åbenhed omkring initiativet kan være med til sætte en diskussion i gang af forholdet mellem sponsor og svømmeklub, hvilket måske kan hjælpe andre svømmeklubber, som sidder og skal løse de samme problemer, som vi sidder med i øjeblikket.

 

SvømmeSport takker Susanne Bøgeskov Fischer for interviewet! 



Se de seneste nyheder

23-11-2017 09:05:00

Atmosfæren til årets DM Kortbane var seriøs, og Lyngby-svømmeren syntes rigtig godt om, at der var mere end DM-medaljer at svømme om.

 
22-11-2017 17:27:00

Cecilie Wiuff skal sammen med syv andre seniorsvømmere repræsentere Danmark til Nordiske Mesterskaber for seniorsvømmere, som afholdes på Island i december.

 
21-11-2017 15:50:00

Ved DM i Greve blev det danske NM-hold udtaget, bestående af otte seniorsvømmere, der skal ud og forsvare de røde og hvide farver i Island. Læs mere her.

 
21-11-2017

Dansk Svømmeunions landstræner Dean Boles har valgt at supplere holdet med yderligere en svømmer og en træner.

 
20-11-2017 21:10:00

Efter at have vundet de fleste af årets World Cups var det ikke overraskende Sarah Sjöström og Chad Le Clos, som vandt årets World Cup samlet for henholdsvis kvinder og mænd.