Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Hovedstadens Svømmeklub forbedrer sig endnu en gang


13-10-2017 15:15:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Hovedstandens Svømmeklub har efter weekendens fjerdeplads i Svømmeligaen forbedret sin placering de seneste seks år i træk.


 

Pressemeddelelse udsendt af Hovedstadens Svømmeklub i dag 13. oktober.

 

Hovedstadens Svømmeklub er nu Danmarks fjerdebedste svømmeklub

 

I Svømmeligaen, der er landets fornemste svømmerække, sluttede Hovedstadens Svømmeklub i weekenden 7. – 8. oktober på en sikker fjerdeplads ud af de ni deltagende klubber. Det var en flot forbedring af sidste års overraskende femteplads. Hovedstadens Svømmeklub deltager for kun andet år i Svømmeligaen. 

 

Målet for holdet og trænerteamet var at fastholde sidste års placering som nr. fem. Hovedstadens Svømmeklub formåede endnu et år at levere en stærk holdindsats, hvor hele holdet svømmede flot og kæmpede til det sidste. Fjerdepladsen blev først sikret i det fjerde og sidste stævneafsnit søndag aften. Der var hård kamp med både Gladsaxe og Triton Ballerup under hele stævnet. Sammenlagt vinder Aalborg Svømmeklub foran Sigma og med Kvik Kastrup på tredjepladsen. 

 

Stemningsbillede fra weekendens DM Hold.

Foto: Hovedstadens Svømmeklub

 

Klubdirektør Lars Sørensen udtaler: - Det er faktisk lidt bevægende, at vi i klubben for 6. år i træk forbedrer års placering. I 2011 blev HSK tvangsnedrykket og vi måtte i 2012 starte i 4. division. Det har været en lang rejse, hvor vi nu står styrket med et kæmpe potentiale på vej fra klubbens yngre svømmere. 

 

Cheftræner Olaf Wildeboer hæfter sig særligt ved: Det var virkelig en fantastisk holdindsats og stærk moral af holdet, at de sikrer fjerdepladsen i sidste afsnit. 

Olaf siger videre: - Det næste skridt op til tredjepladsen bliver rigtig svært. Vi er mange point efter nr. 3. Men vi har fået god energi og moral ud at præstere under pres hele stævnet. Nu skal vi være lidt tålmodige og vente på, at de meget stærke talenter vi har på vej udvikler sig til topsvømmere på seniorniveau.

 

Næste vigtige opgave for HSK-svømmerne er DM for juniorer og DM for seniorer. Stævnerne svømmes i starten af november. For seniorsvømmerne er der mulighed for kvalifikation til EM på kortbane, som svømmes i København i december i Royal Arena. 

 

Vedhæftede fotos kan frit benyttes. Ønskes de i højere opløsning, kontakt da Hovedstadens Svømmeklub. 

 

For pressekontakt til Hovedstadens Svømmeklub kan klubdirektør Lars Sørensen kontaktes på tlf.: 3114 6178

 

Med venlig hilsen

Hovedstadens Svømmeklub

 

Lars Sørensen

Klubdirektør

 

Mobil: +45 3114 6178

 

Web: www.hsk.dk

Facebook: www.facebook.com/hovedstadens




Tags: DM Hold

Se de seneste nyheder

20-11-2017 16:35:00

Talentansvarlig Thomas Stub fortæller her om udtagelsen af holdet, der skal ud og prøve kræfter af med et internationalt mesterskab.

 
19-11-2017 12:10:00

Der var dansk deltagelse i kvindernes finale i 50 meter bryst og 50 meter butterfly, da årets sidste finaleafsnit blev svømmet i World Cuppen.

 
18-11-2017 12:50:00

Sidste stævne ved World Cup afvikles i denne weekend i Singapore, hvor både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume i dag var i vandet.

 
17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.