Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

18
November
2017
Svømning
RSK International
Ringe
24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Sigma-svømmer glæder sig til at høste frugterne af sæsonens hårde arbejde


31-10-2017 15:08:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Sebastian Tullberg ser frem til at teste sig mod landets hurtigste juniorsvømmere til DM Junior.


Selvom Sigma Swim i år måtte se sig slået af Aalborg Svømmeklub i Svømmeligaen, havde Sigma-svømmeren Sebastian Tullberg stor personlig succes til holdmesterskabet, hvor det blandt andet blev til en stor personlig rekord på 100 meter medley med hele tre sekunder uden at være nedtrappet. Derfor er det da også en forventningsfuld svømmer, som kigger frem mod DM Junior, der starter på torsdag.

 

- Det er altid vildt fedt at være til de store stævner, så det skal bare nydes så meget som overhovedet muligt. Jeg glæder mig især til at komme ud at konkurrere med de hurtige drenge, men også til at høste frugterne af arbejdet, som er blevet dyrket henover sæsonen, siger Sebastian Tullberg og forsætter.

 

- Jeg har derfor valgt at prioritere DJM relativt højt.

 

Sebastian Tullberg håber at høste frufterne af sæsonens træning til DM Junior. 

Foto: Privatfoto

 

Alle svømmere, inklusive juniorsvømmere, må til tider jonglere med flere bolde ad gangen. Derfor deltager Sigma Swim-svømmeren kun udvalgte dage til det kommende DM Junior.

 

- Jeg har valgt kun at stille op fredag aften, lørdag og søndag, da jeg ved siden af min svømning også vægter skoletiden højt. Jeg går på Birkerød Gymnasium, som ikke er et Team Danmark Gymnasium, derfor har jeg valgt ikke at svømme nogle løb til DJM. De løb, som jeg ikke svømmer til DJM, får jeg så muligheden for at svømme til DM for seniorer, og jeg håber, at jeg der kan overraske mig selv positivt. Målet er dog stadig på at kvalificere mig til Nordiske Juniormesterskaber ligesom sidste år, siger Sebastian Tullberg.

 

Sæsonen startede for Sebastian Tullberg tilbage i uge 32, hvor han startede på det ene af de to førstehold i Sigma, Sigma 1 - hvor Bo Jacobsen er træner. Siden da har han trænet otte til ni gange om ugen med meget tilhørende dryland. Det er først de sidste tre uger, hvor han er begyndt at lave dryland med vægte, hvilket kom under svømmeholdets træningslejr i Sant Cugat i Spanien.

 

- Træningslejren varede i tolv dage, hvor vi var sammen med det andet førstehold i klubben. Der var to svømmepas og styrketræning en gang om dagen. Undervejs havde vi dog tre fripas, som vi brugte på at slappe af og tage ud for at koble af, siger Sebastian Tullberg og sætter ord på kortbane sæsonens resultater indtil nu. 

 

- Mine resultater afspejler, at der har været fokus på hurtighed med henblik på at forbedre mine starter, vendinger og undervandssvømning. Starter og vendingerne er virkelig noget, som jeg har kunne rykke på, da jeg altid har været rimelig ringe til dem. Derudover nyder jeg bare, hvad jeg laver, og for at det skal gå op i en højere enhed, kræver det også utrolig meget af min familie, som støtter meget rigtig meget og heldigvis går 110% ind for det, jeg laver. Disse parametre, er jeg sikker på, er vigtige for, at jeg kan løfte min svømning yderligere. 

 

Selvom prioriteringen af DM Junior er høj, har Sigma-svømmeren valgt ikke at trappe fuldt ned til mesterskabet, da han også krydser fingre for at toppræstere til DM Senior, som er udtagelsesstævnet for de danske svømmere, som skal svømme EM på hjemmebane i København til december.

 

- Jeg synes, at jeg efterhånden har niveauet til at kunne svømme med, hvor det er helt sjovt, så derfor tester jeg mig selv, og ser hvor tæt jeg kan komme en EM plads. Det kunne være det fedeste at få seniordebut på det danske landshold på hjemmebane! Jeg har ikke det som et altoverskyggende mål, men det er klart, at det har fyldt noget på træningslejren og før det, hvor jeg har trænet på specifikke dele af mine løb, med henblik på at bruge dem på et højere niveau, fortæller Sebastian Tullberg.

 

SvømmeSport takker Sebastian Tullberg for interviewet og ønsker ham held og lykke til DM Junior og DM Senior.

 

Hvis du ikke allerede har set det, kan du finde alt information om det kommende DM Junior i vores optaktsartikel ved at klikke her.



Se de seneste nyheder

17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.

 
15-11-2017 12:25:00

Der var fart på danskerne i dag ved World Cup, hvor både Pernille Blume og Rikke Møller Pedersen formåede at sætte ny PR i henholdsvis 50 fri og 100 medley.

 
14-11-2017 14:10:00

Både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume var i aktion tirsdag ved World Cup i Tokyo i henholdsvis 200 bryst og 50 butterfly.

 
14-11-2017

Rekruttering til sommeren 2018 er i fuld gang, og du kan stadig nå at komme med!