Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Er du klar til OL, Rikke?


04-07-2012:

SvømmeSport tager temperaturen blandt Ol-svømmerne i Kroatien med kun tre uger til OL-start – læs her om Rikke Møller Pedersen.    


 

Hvor mange gange har du været til OL?

Dette er min første gang.

 

Forløber din træning planmæssigt for øjeblikket?

Det gør den, synes jeg. I de virkelig hårde pas, vi svømmer, bliver jeg i hvert fald hurtigere og hurtigere.

Det er dog stadig en periode med meget ømhed og træthed i kroppen, men det bliver forhåbentligt mere overskueligt på den front i løbet af de næste par uger.

 

Er det godt at være på træningslejr væk fra Danmark – giver det mere ro og fokus?

Det er rigtig dejligt at være væk fra Danmark. Det giver en hvis følelse af, at nu er det altså nu og det er det sidste intensive. Dog er det en hektisk periode, og jeg synes ikke, jeg kan kalde mig selv til ro. Sådan ville jeg nok have det lige meget hvor, jeg befandt mig i verden p.t. Det dejligste ved at være i et land som Kroatien er helt klart faciliteterne omkring træningen. Vi kan nemlig både træne inde og ude og i lækkert vejr hver dag.

 

 

Hvordan ser din træningsdag ud her tre uger før OL starter?

Stadig hård! og vaaaarm :-)

Træner ret meget udenfor, hvilket jo giver varmen, når det er høj sol og 34 grader. Men ellers træner jeg stadig to gange dagligt i vandet, styrketræner og laver en anelse dryland. Vi øver rigtig meget det at svømme indledende, semi- og finale, derfor er træningen blevet meget mere specifik til ens løb. Jeg svømmer derfor meget brystsvømning og træning relateret til mellemdistance - selvfølgelig på grund af den 200 m bryst jeg skal svømme til OL.

 

Er der noget særligt, som du har fokus på rent træningsmæssigt?

Der er mange ting, jeg har fokus på for tiden. Alt må jo gerne være så tæt på perfekt som muligt, når jeg træder ind i OL byen.

Men rent svømmermæssigt har jeg stor fokus på at få min start, vending og undervands til at være kraftfuldt nok og hurtigt nok i forhold til mine konkurrenter. Her taber jeg nemlig altid længde. I min brystsvømning rent teknisk har jeg meget fokus på koordinationen mellem arme, hoved og ben. Har nemlig en tendens til at løfte mit hoved for tidligt for at få luft, når jeg bliver træt. Holder jeg det nede er min svømning mere sammenhængende og derfor hurtigere.

 

Mærker du nogle voksende OL-sommerfugle i maven – eller prøver du på at fokusere på den enkelte træningsdag, du er i gang med?

Lige nu synes jeg stadig, at der er fin fokus på at træningen skal gå godt dag for dag. Men jeg er helt overbevist om, at efter jeg har været hjemme og svømme DM i Esbjerg og kommer retur til Kroatien den 16. juli, så vil jeg være meget spændt og også blive det mere og mere derfra. Men det er en god ting. Det fortæller mig, at den konkurrence jeg skal til at yde (forhåbentligt mit til dato livs bedste svømning) betyder noget helt specielt for mig.

 

Bruger I hinanden til at holde fokus og ikke lade alt muligt andet forstyrre jer – eller lukker man sig mere inde i sin helt egen boble, for at finde ro?

P.t. synes jeg ikke det sociale fylder så meget udover når vi er i poolen til træning. Det kan skyldes mange ting, men nok mest af alt, at alle stadig venter på at få lidt mere energi.

Men jeg synes, at holdet har en god størrelse til at have fokus på træningen og samtidig glæde sig til hvad der venter forude sammen.

 

Følger du med i, hvad der skrives om dine nærmeste konkurrenter på internationale hjemmesider – eller hvordan forholder du dig til det?

Jeg har fulgt med i, hvordan de har svømmet til deres udtagninger og stævner her tættere på OL. Sammenlignet deres tider og hjemture lidt med mine, men ellers følger jeg ikke så meget med. Jeg kan alligevel kun være herre over mig og min svømning i sidste ende.

 

Hvad er din målsætning i de forskellige discipliner, du stiller op i?

Jeg stiller op i 100 og 200 m bryst og 4 gange 100 m individuel medley holdkap. Mine mål i mine individuelle løb er at komme hele vejen til finalen og forhåbentligt svømme de bedste tider i finalen. Holdkappen ser jeg også rigtig gerne komme i finalen og hvis vi alle kan få det til at harmonere og gå rigtig hurtigt på dagen og i finalen, skal vi nok få det rigtig sjovt og slutte OL af med en dejlig holddyst.

 

Hvad skal du foretage dig i ugerne efter OL?

Jeg skal være i London helt til lukningen den 12. august og i den tid håber jeg på at jeg kan komme ind og se lidt sport og se lidt af London. Derefter regner jeg med at bruge lidt tid sammen med min familie og venner på Fyn, som jeg snart har savnet i tre år J  Og derefter går turen lidt sydpå for at holde lidt varm badeferie ;) 

 

Tak til Rikke for et dejligt indblik i status på både fysikken og rent mentalt her forud for OL. På SvømmeSport vil vi heppe alt hvad vi kan, når Rikke står klar ved bassinkanten.



 

Se de seneste nyheder

18-11-2017 12:50:00

Sidste stævne ved World Cup afvikles i denne weekend i Singapore, hvor både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume i dag var i vandet.

 
17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.

 
15-11-2017 12:25:00

Der var fart på danskerne i dag ved World Cup, hvor både Pernille Blume og Rikke Møller Pedersen formåede at sætte ny PR i henholdsvis 50 fri og 100 medley.

 
14-11-2017 14:10:00

Både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume var i aktion tirsdag ved World Cup i Tokyo i henholdsvis 200 bryst og 50 butterfly.