Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Interview med Ricki Clausen - del 2


17-03-2013 09:37:48:
Af: Anna Birkbak

Læs anden del af Ricki's kommentarer til EKM-kravtiderne her.


Her følger anden del af interviewet med Køge Svømmeklubs sportschef Ricki Clausen, der især i denne del har nogle interessante pointer og et fremadrettet blik! Læs med herunder.

 

I dit indlæg på Simma.nu (læs her) takker du i høj grad Mikkel von Seelen. Hvad skyldes det? Hvad repræsenterer EKM-kravene ifht. hans indstilling til SvømmeDanmark og udviklingen i dansk svømning?

”Jeg vil gerne understrege, at jeg har haft rigtig fint og givtigt dagligt samarbejde med både landstræner og juniorlandstræner de sidste 10 år. Men jeg må blot konstatere, at det er første gang i lige så mange år, jeg som træner virkelig bliver motiveret af etoverordnet tiltag fra SVØMs eliteafdeling. Og jeg må også konstatere, at den eneste eller i hvert fald primære ændring i den afdeling er Mikkel von Seelen."

 

"Det er ingen hemmelighed (heller ikke for Lars Sørensen :) ), at jeg har været rygende uenig i Lars Sørensens holdning om, at (groft sagt) "jo højere krav, jo bedre resultater til mesterskaberne", men det var Lars' beslutning og jeg respekterede naturligvis, at det var hans valg. Men det skal ikke afholde mig fra at hylde den beslutning, der er blevet taget nu – og den ”nye linie”. Fordi SVØM efter min mening nu - for første gang i ti år - fokuserer på at udvikle SvømmeDanmark frem for blot de 10-12 bedste svømmere. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men jeg synes, der er en fundamental ændring i disse kravtider og deres fokus (nemlig udvikling) frem for de kravtider, vi har været vant til (nemlig afvikling/fravalg)."

 

Er der overhovedet noget at være skeptisk over, eller er det bare win-win?

"Jeg kan kun se én ting, der kan vise sig bagudrettet at sende os retur til et lige så skidt udgangspunkt som før denne udmelding: Hvis det næste sæt kravtider internationalt bliver lige så hovedrystende som kravene til VM i år, så er det et problem. I år skal man (i marts måned i en hal uden tilskuere og uden mulighed for at svømme ind og ud på langbane) i flere løb præstere en tid, der svarer til top 12 til OL… selv om niveauet til VM året efter OL altid (!) er lavere end til OL (undtaget 2009, plastik-året naturligvis)."

 

"Hvis man fortsætter den ”gamle linje” med kravtiderne som ovenstående, så vil man have sat gang i en udvikling med EKM-kravene og med EKM i Danmark, der ikke bliver fulgt op til EM næste sommer eller til VM året før OL. Og det vil være synd. For niveauet kommer til at stige nu frem mod DKM."

 

"Danmark har atleterne til at vinde medaljer i 2016 – lige som vi havde i 2012. Men ikke, hvis vi fjerner satsningerne i klubmiljøerne og kun giver muligheden internationalt til 8-10 svømmere. Det er for smalt og for sårbart. I 2008 havde vi svømmere med til EM inden OL fra fem forskellige klubmiljøer udover NTC – i 2012 havde vi svømmere fra 2 forskellige klubmiljøer udover NTC kvalificeret. Fortsætter den udvikling, så får vi endnu færre klubmiljøer med internationale svømmere – hvilket er det direkte modsatte af, hvad der står defineret i Svømmeplan 2016."

 

"Eksempel: Hver gang en af de nationale profiler stopper i Aalborg Svømmeklub, fordi det er tæt på umuligt at komme til EKM eller bare World Cup - selv hvis man er dansk mester - så bliver Mie Ø. Nielsens og Viktor Bromers træningsmiljø ringere. Det er skidt både for den danske internationale elite, den danske nationalelite og for klubber og trænerne."

 

"Forstå mig ret: Selvfølgelig bliver kravene næste år skærpede i forhold til et EKM på hjemmebane – det skal de jo også. Men lad os nu betragte os selv som hvad vi er: En lillebitte svømmenation med nogle enkelte stortalenter ... Og derfor lade være med at lave strammere udtagelseskrav end de store svømmenationer!

(P.S. Det eneste, der er værre end kravtider på linje med Australien og England er, når vi efterfølgende supplerer meget stramme kravtider med at udtage en flok svømmere subjektivt ud fra ”træningsindsats” eller ”testresultater” (eller ”trænerens frisure” eller noget andet ikke-resultatfokuseret! I virkeligheden er ”trænerens frisure” jo lige så relevant som ”testresultater”, da man jo ikke skal svømme 3000m test til VM...)."

 

"Subjektive krav i en objektiv sport. Nej tak. Så kan vi slet ikke regne med noget og det er utroligt demotiverende for svømmere (og trænere). Og så dækker ikke engang udtrykket ”Godnat Ole” :) …

 

Mvh RC."

 

Vi er meget glade for Ricki's input i spørgsmålene om EKM-kravtiderne, der giver nogle bud på, hvor SvømmeDanmark forhåbentlig er på vej hen. Så mange tak for svarene, Ricki. Sidder du selv med nogle kommentarer, du gerne vil dele, så log ind for neden og skriv en kommentar eller send endelig en mail til os på journalister@svoem.dk, så hører du fra os.




Tags: svømning

 

Se de seneste nyheder

20-11-2017 16:35:00

Talentansvarlig Thomas Stub fortæller her om udtagelsen af holdet, der skal ud og prøve kræfter af med et internationalt mesterskab.

 
19-11-2017 12:10:00

Der var dansk deltagelse i kvindernes finale i 50 meter bryst og 50 meter butterfly, da årets sidste finaleafsnit blev svømmet i World Cuppen.

 
18-11-2017 12:50:00

Sidste stævne ved World Cup afvikles i denne weekend i Singapore, hvor både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume i dag var i vandet.

 
17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.