Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
Februar
2018
Svømning
Masters Challenge 2018
Kranj
3
Marts
2018
Svømning
Antwerp Diamond Speedo Race
Antwerpen
9
Marts
2018
Svømning
FFN Golden Tour
Sarcelles, Paris

EM på kortbane

 

Euro Meet

 

Tekst
Tekst


OL: Dag 2, finaler


29-07-2012:

Andet finaleafsnit til OL bød blandt andet på en dansk/nordisk rekord samt en finaleplads til Rikke Møller Pedersen


Danske medaljer blev der ikke noget af i søndagens finaleafsnit, men flotte og absolut godkendte resultater, blev det nu alligevel til. 
Lotte Friis formåede i søndagens 400 m fri finale endnu engang at sætte dansk/nordisk rekord, da hun blev noteret for den flotte tid 4.03,98. Således skærer Lotte her yderligere 24/100 sekunder af den rekordtid, som hun præsterede i indledende afsnit. En flot rekordtid til trods, måtte Herlev/NTC-svømmeren se sig placeret på en rigtig ærgerlig fjerdeplads - 97/100 sekunder fra bronzen.
400 m fri distancen hører imidlertid ikke til danskerens primære distancer, og dagens resultater tegner meget lovende for Lottes store fokus ved disse Olympiske Lege, nemlig 800 m fri, som er programsat til torsdag.
I aftenens finale gik guldet til den franske svømmer, Camille Muffat, i den nye olympiske rekordtid 4.01,45.
Sølv til Allison Schmitt, USA, i tiden 4.01,77.
Bronze til den britiske svømmer, Rebecca Adlington, i tiden 4.03,01.

Danmark havde endnu en svømmer med i en finale søndag aften. Således stod KVIK Kastrup/NTC-svømmeren, Jeanette Ottesen, klar til finalen i 100 m butterfly – en disciplin, som ikke udgør en af danskerens primære løb ved disse Olympiske Lege.
Jeanette svømmer her sin chance og satser med et lidt hurtigt udlæg på de første 50 meter. Imidlertid rækker kræfterne ikke helt, og danskeren må se sig slutte på en samlet sjetteplads i tiden 57,35. Et rigtig fint løb af Jeanette Ottesen, som vi kan glæde os til at følge i flere løb den kommende uge.
Guldet blev her svømmet hjem af den amerikanske svømmer, Dana Vollmer, i ny verdensrekordtid – 55,98.
Sølv til Ying Lu, Kina, i tiden 56,87.
Bronze til Alicia Coutts, Australien, i tiden 56,94.

Endelig var også Rikke Møller Pedersen, Frem Odense/NTC, i konkurrence søndag aften i det smukke olympiske stadion Aquatics Centre.
I semifinalen i 100 m brystsvømning bliver det til en samlet placering for danskeren som nummer seks i tiden 1.06,82. En rigtig flot tid af Rikke, som samtidig er hendes personligt bedste uden de nu forbudte plastic-dragter.
Aftenens løb glider da også langt bedre og mere kontrolleret sammenlignet med præstationen i indledende afsnit, og vi kan nu se frem til at følge danskeren, når finalen afholdes i mandagens finaleafsnit.

Se alle resultater på: http://www.london2012.com/swimming/schedule-and-results/index.html

I mandagens indledende afsnit, som begynder klokken 11.00 dansk tid, kan vi glæde os til at skulle følge Pernille Blume, SIGMA SWIM Birkerød/NTC, i indledende 200 m fri.




Tags: OL 2012

 

Se de seneste nyheder

20-02-2018 15:03:00

Partnerskabsaftalen er toårig og er den fjerde indgåede aftale om talentudviklingsmiljøer - en femte ligger også klar til underskrivelse inden længe.

 
19-02-2018 18:34:41

Svømmeklubben S68 afholder i samarbejde med Dansk Svømmeunion Vest Junior/Senior Langbanemesterskab i Hjørring. 

 
15-02-2018 17:29:47

Det var en glædelig overraskelse for Mads Hjorth at vinde prisen som Årets Årgangs-/Juniortræner tilbage i 2016. 

 
14-02-2018 08:55:57

H2Odense er ligesom mange andre klubber også taget på træningslejr i vinterferien. Klubbens førstehold er taget under varmere himmelstrøg og nyder nu solen i Tyrkiet. 

 
13-02-2018 17:45:15

Lørdag den 10. februar kørte Esbjerg Svømmeklubs andenhold mod Eindhoven i Holland. SvømmeSport har været i kontakt med svømmeren Michelle Kramer, og hun giver her en update.